21.NOV.2019

Ortoreksi

Ortoreksi, der oversat fra latin betyder ”korrekt appetit”, kan bedst forklares ved, at en sund livsstil bliver usund. Personer med ortoreksi er optaget af at efterleve en livsstil med sund kost. Forestillingen om, hvad der er ”sundt”, tager dog over i en sådan grad, at det påvirker personens liv negativt både fysisk, psykisk og socialt.

Omdrejningspunktet er at leve ”rent” gennem selvopfundne regler for, hvad der opfattes som sundt og rent. Det kan omhandle madvarers næringsindhold, hvordan man spiser, hvor maden kommer fra, hvordan fødevarer behandles og hvilken emballage de pakkes i. Disse regler laves primært efter, hvad der opfattes som sundt og ikke ud fra et religiøst, bæredygtigheds- eller dyrevelfærdsperspektiv.Personer med ortoreksi fokuserer dermed mere på kvaliteten af den mad, der indtages, i modsætning til andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, hvor man i højere grad bekymrer sig om kalorier og kvantitet, altså om hvor lidt eller hvor meget mad, der indtages [1].

Ortoreksi er en omdiskuteret diagnose fordi det kan være svært at skelne mellem en sund livsstil og symptomerne på ortoreksi, men også fordi nogle af symptomerne på ortoreksi kan overlappe med andre diagnoser som fx OCD og anoreksi. Ortoreksi som diagnose kan være problematisk, idet der er risiko for at diagnosticere personer, der blot lever et sundt liv med visse restriktioner uden at der er tale om sygelig optagethed i form af spiseforstyrrelse. Dog vil personer, der lider under symptomerne på ortoreksi, have gavn af diagnosen, da man derved vil kunne målrette behandlingen. Forskning viser at, til trods for, at sundhedsprofessionelle behandler patienter med symptomer på ortoreksi, oplever de ikke nødvendigvis et behov for ortoreksi som selvstændig diagnose, da andre diagnoser og symptomer anses for tilstrækkelige [2]. Ortoreksi er således heller ikke en anerkendt diagnose i det danske sundhedssystem. Til trods for dette findes mere og mere forskning om ortoreksi, som flere steder omtales som ”den fjerde spiseforstyrrelse” [1].

 

Hvor mange har ortoreksi?

Netop fordi ortoreksi ikke er en anerkendt diagnose, findes der ikke officielle tal på, hvor mange der har ortoreksi i Danmark. Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade (ViOSS) har dog undersøgt af forekomsten af ortorektiske symptomer blandt den danske befolkning i alderen 15-74 år [3]. Deres undersøgelse, som bygger på både kvantitativ og kvalitativ metode, viser at 2% af den danske befolkning lider af ortorektiske symptomer. Symptomerne ses særligt hos de 15-34-årige hvor andelen er på 4% [3].

Uden for Danmarks grænser viser undersøgelser, at hyppigheden af ortoreksi varierer fra 6% af befolkningen til op mod 70% af bestemte grupper [4]. Den meget høje forekomst, der ses i nogle studier kan skyldes, at de værktøjer (spørgeskemaer), der bruges til at stille ”diagnosen” ikke indeholder spørgsmål om, hvorvidt den diæt eller kostplan, der følges, griber fundamentalt ind i personens hverdagsliv, er årsag til konflikter med omgivelserne eller giver problemer med helbredet [4]. Det er derfor svært at give et realistisk billede af, hvor mange der reelt lider under de symptomer, der beskrives under betegnelsen ortoreksi, ligesom diagnosens anvendelighed fortsat diskuteres.

Hvilke symptomer er der på ortoreksi?

Ortoreksi er særlig svær at definere, da symptomerne kan forveksles med bare at følge en sund livsstil, det er derfor også svært at tegne præcis, hvor linjen for en evt. spiseforstyrrelse skulle gå.

Blandt forskere på området er der er enighed om, at når tanker om det sunde liv tager over i sådan en grad, at en person bruger størstedelen af sin dag på at tænke og planlægge måltider, hvor selvopfundne regler spiller en afgørende rolle, er der tale om ortoreksi. Regler om renhed fokuserer på fx hvordan man undgår giftstoffer i maden og hvordan maden behandles og tilberedes så sundt og rent som muligt. Som følge af dette kan ønsket om at være i kontrol blive så vigtigt, at man isolerer sig og udelukkende kan spise mad, man selv har fuld kontrol over [1].

Der er udviklet en række forslag til værktøjer til diagnoseafgrænsning. Følgende kriterier, der er udarbejdet af en række forskere fra Colorado Universitet. Der er fire kriterier, som forskerne peger på kan bruges som diagnosticerende symptomer for ortoreksi:

  • Kriterie A: Stærk optagethed af at spise sunde fødevarer med fokus på kvalitet og sammensætning af fødevarer. Minimum to af følgende punkter er genkendelige fra personens liv:

o   Indtagelse af en kost, der er ernæringsmæssig underlødig fordi man bekymrer sig om ”renheden” af fødevarer.

o   Stærke bekymringer om at spise urene eller usunde fødevarer, og om effekten af fødevarernes kvalitet og sammensætning i forhold til sundhed, enten fysisk, følelsesmæssigt eller begge dele.

o   Streng undgåelse af fødevarer, som opfattes som usunde på baggrund af selvopfundne regler.

o   Store mængder af tid, minimum tre timer om dagen, bruges på at læse om, planlægge og forberede måltider i henhold til selvopfundne regler.

o   Skam og bekymringer efter overtrædelse af selvopfundne regler, hvor man fx indtager fødevarer, der opfattes som usunde eller urene

o   Intolerance over for andres overbevisninger omkring fødevarer, sundhed og renhed.

o   Brug af store summer penge i forhold til indkomst på fødevarer, fordi man anser dem for at have en særlig kvalitet og sammensætning.

  • Kriterie B: Optagethed af at leve sundt resulterer i én eller begge af følgende punkter:

o   Forringelse af fysisk sundhed på grund af fejlernæring.

o   Alvorlig angst eller svækkelse af social, intellektuel eller arbejdsmæssig funktion på grund af restriktioner og selvopfundne regler.

  • Kriterie C: forstyrrelsen er ikke en forværring af symptomer på en anden lidelse som fx OCD eller en psykosesygdom.
  • Kriterie D: den restriktive adfærd skyldes ikke fx religiøse overbevisninger, madallergier eller diæt anbefalet af sundhedsprofessionelle [1].

Disse kriterier bruges til at opnå forståelse for om en person har ortoreksi, dog er de kritiseret for ikke at være eksplicitte om vægttab, der ofte ses ved ortoreksi [4].

 

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med ortoreksi?

En meget restriktiv diæt med selvopfundne regler om, hvad der er hensigtsmæssigt at spise, kan medføre fejlernæring, hvor kroppen ikke får de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Det kan medføre de samme fysiske sygdomme, som ses hos personer med anoreksi fx blodmangel og hormonforstyrrelser [1].

Forskning peger på, at der findes en sammenhæng mellem ortoreksi, anoreksi og OCD. Personer med ortoreksi har ofte samme behov for kontrol og perfektion som personer med anoreksi og OCD. Sammenhængen med OCD ses særligt i forhold til regler og tendens til tvangstanker omkring blandt andet tilberedning af mad. Der er dog også store forskelle mellem ortoreksi og andre spiseforstyrrelser og OCD, bl.a. at personer med ortoreksi ser ud til overvejende at have et højere selvværd end hvad der er karakteristisk for personer med andre spiseforstyrrelser [5].

En undersøgelse af symptomer på ortoreksi blandt den danske befolkning peger på træningsafhængighed som et gennemgående element hos personer med ortorektiske symptomer [3]. Træningsafhængighed indebærer overtræning, der er tvangspræget og medfører negative konsekvenser. Træningsafhængighed er ikke en officiel diagnose i de anerkendte diagnosesystemer, men sundhedsforskning har fokus på fænomenet og undersøger, hvorvidt der er videnskabeligt grundlag for en diagnose [7]. Undersøgelsen fra ViOSS viste, at 30% af personerne med ortorektiske symptomer træner mere end 7 timer om ugen, mens det kun var tilfældet for 15% af personer uden symptomer [3]. 

Ortoreksi kan også påvirke det sociale liv. Der er risiko for at isolere sig både på grund af selvopsatte regler om mad, så personen trækker sig fra fællesskabet, men også fordi personer med ortoreksi ofte mener at deres livsstil er den sundeste og bedste, og derfor ophøjer den. Samtidig kan personer med ortoreksi distancere sig fra personer med en anden livsstil, og risikerer derved at blive udelukket fra det sociale fællesskab [1].

 

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der for ortoreksi? 

I Danmark og store dele af den vestlige kulturkreds spiller sund livsstil og sundt udseende en vigtig rolle for den enkelte. Forskning peger på, at det kan være en medvirkende årsag til forekomsten af ortoreksi, da dette fokus på sundhed giver grobund for en besættelse af at leve sundt. Da ortoreksi ikke har en diagnosebetegnelse, er forskning om ortoreksi fragmenteret. Dette gør det svært at afdække hvilke årsager, der ligger til grund for ortoreksi. Den forskning, der findes på området, peger dog på, at der er en øget risiko for at udvikle ortoreksi, hvis man tidligere har haft en spiseforstyrrelse eller hvis man lever af sin krop, fx dyrker sport på højt niveau eller er professionel balletdanser eller musiker [4]. Man kan også pege på generelle tendenser i samfundet, hvor det øgede fokus på individets sundhed i nogle tilfælde synes at tage overhånd og blive en usund sundhed [6].

 

Hvilken behandling findes der mod ortoreksi?

Da ortoreksi ikke er en officiel diagnose har kun få kortlagt, hvordan ortoreksi behandles. Forskning peger på, at behandlingen bør indebære et tværfagligt samarbejde hvor læger, psykoterapeuter og diætister samarbejder om at vejlede personen, der lider af ortoreksi. Ligeledes har flere forskellige behandlingsmetoder, bl.a. kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling været afprøvet, uden at det dog er fastslået, hvad der har den bedste effekt på symptomerne. Der lægges vægt på, at individuelle behandlingsforløb er vigtige, fordi der bør tages højde for forskellige behov, fx hvilke selvopfundne regler, der skal bearbejdes [1].

Spiseforstyrrelser - symptomer, årsager og behandling

Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomer og behandling.

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor forholdet til mad, krop og spisning er så forstyrret, at det går ud over ens sundhed og sociale liv.  Man skelner typisk mellem anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, men der findes næsten lige så mange kombinationer af spiseforstyrrelsessymptomer, som der er mennesker med spiseforstyrrelser.

Spiseforstyrrelser behandles primært med psykoterapi, men også med fysioterapi, kropsterapi og diætistbehandling.

 

Køb bogen - al overskud går for arbejdet til et godt liv til flere

  • Referencer

    [1] Koven, Nancy S. & Abry, Alexandra W. (2015): The clinical basis of orthorexia nervosa: emerging perspectives. Neuropsychiatric Disease and Treatment:11;385-394.

    [2] Ryman, Frida V.M.; Cesuroglu, Tomris, Bood, Zarah M.; Syurina, Elena V. (2019): Orthorexia Nervosa: Disorder or Not? Opinins of Dutch Health Professionals. Frontiers of Psychology vol. 10.555

    [3] ViOSS (2019): Ortoreksi: Når sundt bliver usundt – kortlægning af ortoreksi i Danmark.

    [4] Dunn, Thomas M & Bratman, Steven (2016): On orthorexia nervosa: A review of the literature and proposed diagnostic criteria. Eating Behaviors:21;11-17

    [5] Barnes, Marta A. & Caltabiano, Marie L. (2017): The interrelationship between orthorexia nervosa, perfectionism, body image and attachment style, Eat Weight Disord:22;177-184.

    [6] Häman, Linn; Barcker-Ruchti, Natalie; Patriksson, Göran & Lindgren, Eva-Carin (2015) Orthorexia Nervosa: An integrative literature review of a lifestyle syndrome, International Journal of Qualitative studies on Health and Well-being :10;26799. 

    [7] LMSOS.dk (2019): Træningsafhængighed. Via: https://lmsos.dk/spiseforstyrrelser/andre-spiseforstyrrelser/traeningsafhaengighed

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883