Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Behandling ved psykisk sygdom

Mennesker med psykisk sygdom kan blive behandlet i psykiatrien ambulant og under indlæggelse. Ambulant behandling kan også finde sted hos egen læge, praktiserende psykiater og psykolog. Behandlingen består af medicin og/eller psykoterapi/psykosocial terapi.

Hovedbudskaber på denne side

  • Samlet er der en stigning på knap 18 procent i antal psykiatriske kontakter (indlæggelse og ambulant behandling) fra 2013 til 2022.
  • Alle regioner har en stigning i andel psykiatriske genindlæggelser i perioden fra 2014 til 2022.
  • Flere kvinder end mænd anvender en eller anden form for psykofarmaka.
  • For både mænd og kvinder er brugen af ADHD-medicin steget markant med 59 procent for mænd og 69 procent for kvinder. ADHD-medicin er den eneste af de udvalgte medicintyper, hvor der er flere mandlige brugere end kvindelige.
  • Næsten tre gange så mange kvinder som mænd modtager psykologhjælp med offentligt tilskud.
...

Indhold

Tilbage til oversigten

Indlæggelse

Indlæggelse og ambulant behandling

Når man har en psykisk sygdom, kan man for en periode have brug for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, blive behandlet og helbredt eller blive bedre til at kunne leve med psykisk sygdom i hverdagen, hvis der fortsat er symptomer.

Behandlingen på psykiatrisk afdeling kan være en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi og psykoedukation. Langt de fleste patienter indlægges efter at have henvendt sig selv, nogle gange efter aftale med deres læge.

12,5 procent af de voksne, som var indlagt i 2022, var indlagt med tvang (læs mere om tvang i kapitlet 'Tvang i psykiatrien'). Næsten alle indlæggelser skyldes en akut krise, fx ved en psykose eller risiko for selvskade, da behandlingen ellers kan foregå ambulant.

Den psykiatriske skadestue fungerer som en åben skadestue. Man vil typisk blive modtaget af plejepersonalet, når man henvender sig. Man har ret til en samtale, men der kan være ventetid. Til denne samtale vurderer man, hvor alvorlige symptomerne er, og hvor akut det er.

Hvis man behandles ambulant i psykiatrien, er man ikke indlagt, men modtager behandling af personale i dagtimerne af et behandlingsteam i et ambulatorium. Behandlingen kan være medicinsk eller psykoterapi i form af gruppeterapi eller samtaleterapi med en læge, sygeplejerske eller anden terapeut.

Figur 8.1. viser udviklingen i antal patienter i psykiatrien opdelt på ambulante behandling, indlæggelser og det samlede antal patienter fra 2013 til 2022. Antal patienter dækker over patienter, der som minimum har haft en sygehuskontakt, hvor hovedspecialet for afdelingen hører under psykiatrien.

Bemærk, at samme patient både kan have ambulant kontakt og indlæggelser i løbet af et år og dermed indgå i begge grupper. Det betyder, at når det samlede antal patienter med psykiatrisk behandling tælles, så tæller en patient, der både har haft minimum én indlæggelse og ét ambulant ophold kun med en enkelt gang i den samlede kategori. Dermed er den samlede kategori ikke summen af patienter med ambulant kontakt og indlæggelse.

Antallet af patienter med en psykiatrisk indlæggelse ligger nogenlunde stabilt i hele perioden, dog med et lille fald i de seneste år. I 2013 var antallet af patienter med mindst en psykiatrisk indlæggelse i året 26.958, mens det i 2022 var 25.987, altså et fald på omkring 1.000 patienter. Det svarer til et fald på cirka 4 procent.

Omvendt er antallet af psykiatriske patienter med ambulant kontakt mere eller mindre steget i hele perioden, fra 84.772 patienter i 2013 til 104.743 patienter i 2022. Det svarer til en stigning på cirka 24 procent. Det samlede antal psykiatriske patienter stiger så også i perioden. I 2013 var det samlede antal psykiatriske patienter 95.115, mens det i 2022 var 113.117, det vil sige en stigning på 19 procent.

Ser vi på udviklingen i antal psykiatriske indlæggelser, hvor en patient således kan indgå flere gange inden for samme år, finder vi, at i 2013 var der 45.068 psykiatriske indlæggelser, mens der i 2022 var 51.505 psykiatriske indlæggelser. Denne forskel svarer til en stigning i antal indlæggelser på godt 14 procent.

Ser vi i stedet på antal ambulante psykiatriske kontakter, er der en nogenlunde jævn stigning fra 701.179 i 2013 til 897.243 i 2019. Herefter sker der et fald fra 2019 til 2020 til 788.920 psykiatriske ambulante kontakter, hvilket svarer til et fald på 12 procent, som formodentlig skyldes covid-19. I de efterfølgende år er antallet af ambulante kontakter igen stigende; og senest i 2022 var antallet af ambulante kontakter 826.435 (eSundhed.dk. Eget træk oktober 2023).

Det samlede antal psykiatriske behandlinger er summen af antal indlæggelser og ambulante kontakter. Samlet er der en stigning på knap 18 procent i antal psykiatriske behandlinger fra 2013 til 2022.

Indlæggelser, tema

En indlæggelse kan være mange ting. I dette tema forsøger vi at skabe forståelse for, hvad det kan betyde at være indlagt - hvad der foregår 'bag dørene'.

Tilbage til oversigten

Genindlæggelser

Genindlæggelser

Andelen af genindlæggelser kort tid efter udskrivning kan bruges som indikator for kvaliteten og sammenhængen i patientforløbene. Figur 8.2. viser udviklingen i andel psykiatriske genindlægger inden for 30 dage fordelt på behandlingsregion fra 2014 til 2022.

Helt præcist afspejler det andelen af psykiatriske indlæggelser, som efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage efter udskrivelse. Andelen er beregnet som antal genindlæggelser divideret med antal psykiatriske primærindlæggelser.

Af figuren fremgår det, at alle regionerne har en stigning i andel psykiatriske genindlæggelser i perioden fra 2014 til 2022. Region Nordjylland har igennem hele perioden den laveste andel psykiatriske genindlæggelser, og regionen havde i 2022 20 procent psykiatriske genindlæggelser, hvilket er seks procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 26 procent i 2022.

Udviklingen i de andre fire regioner er gennem perioden forskellig, men som tidligere beskrevet resulterer udviklingen i alle regionerne i en stigende andel psykiatriske genindlæggelser. I 2022 var andelen af psykiatriske genindlæggelser i Region Syddanmark 23 procent, i Region Hovedstaden 26 procent, i Region Midtjylland 28 procent og i Region Sjælland 29 procent.

I Figur 8.3. ses udviklingen i andel psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage i hele landet fordelt på diagnosegrupper, herunder skizofreniforme tilstande, rusmiddelrelaterede lidelser, affektive tilstande og angsttilstande.

Note

Skizofreniforme tilstande dækker typisk over skizofreni, skizotypi, kroniske paranoide psykose og skizoaffektive psykoser. Affektive tilstande dækker over depression og bipolar lidelse. Rusmiddelrelaterede lidelser dækker over stof- og/eller alkoholmisbrug. Angsttilstande dækker over forskellige angstsygdomme, fobier og PTSD.

...

Overordnet er der en nogenlunde støt stigning i andelen af genindlæggelser i diagnosegrupperne i perioden fra 2014 til 2022. Skizofreniforme tilstande har i perioden den største andel genindlæggelser blandt de fire diagnosegrupper med undtagelse af 2019, hvor andelen af genindlæggelser var størst blandt de rusmiddelrelaterede lidelser.

Affektive tilstande og angsttilstande har de laveste andele af psykiatriske genindlæggelser. I 2022 var andelen af genindlæggelser ved skizofreniforme tilstande 30 procent, ved rusmiddelrelaterede lidelser 28 procent, ved angsttilstande 19 procent og ved affektive tilstande 17 procent.

Tilbage til oversigten

Psykofarmaka

Behandling med psykofarmaka

Medicinsk behandling er den mest udbredte behandlingsform. Den medicinske behandling består i at finde frem til det rette præparat og dosis, der kan behandle eller lindre symptomer. Nedenstående graf i Figur 8.4. viser udvikling i brugen af psykofarmaka over ti år fra 2012 til 2022.

Det samlede forbrug af psykofarmaka er kun steget lidt i perioden med 1,4 procent. Brugen af antidepressiva er også steget svagt med 1,5 procent, mens brugen af antipsykotika er steget med 15 procent, og ADHD-medicin er steget med hele 64 procent.

Benzodiazepiner og lignende er som den eneste medicintype faldet med 39 procent, hvilket sandsynligvis skyldes en indsats rettet mod at mindske brugen af denne medicinform til længerevarende behandling.106

Blandt mænd og kvinder er der forskel i brugen af medicinsk behandling, hvilket fremgår af Figur 8.5. Flere kvinder end mænd anvender en eller anden form for psykofarmaka. Antallet har været faldende frem til 2020, hvor antallet igen steg.

Udviklingen i antidepressiva er faldet for både mænd og kvinder siden 2012, men begyndte at stige igen omkring 2019. Omvendt er brugen af antipsykotika steget med godt 10.000 brugere blandt både mænd og kvinder i perioden.

For både mænd og kvinder er brugen af ADHD-medicin steget markant med 59 procent for mænd og 69 procent for kvinder. ADHD-medicin er den eneste af de udvalgte medicintyper, hvor der er flere mandlige brugere end kvindelige.

Denne forskel udlignes dog over tid. I 2012 brugte 3.514 flere mænd end kvinder ADHD-medicin. I 2022 er denne forskel nede på 1.018 flere mænd end kvinder. Ligesom det fremgik af ovenstående graf, er antallet af brugere af benzodiazepiner og lignende faldet for begge køn.

Figur 8.6. viser en samlet opgørelse af psykofarmaka fordelt på alder og køn i 2022. Fra 18 år og opefter gælder, at anvendelsen af psykofarmaka er stigende, og at flere kvinder i alle aldersgrupper er i behandling med psykofarmaka.

For gruppen 0-17 år ser dette dog anderledes ud, eftersom den er den eneste, hvor flere drenge end piger er i behandling med psykofarmaka. Dette skyldes sandsynligvis brugen af ADHD-medicin, der i højere grad anvendes af drenge og mænd i denne aldersgruppe.

Region Midtjylland, AUH Psykiatrien, Skejby
Nyt fra forskningen

82 procent af den danske befolkning på et tidspunkt i deres liv vil modtage behandling for psykisk sygdom. Det viser et nyt dansk...

Tilbage til oversigten

Psykolog

Behandling hos psykolog

Psykologbehandling er en behandlingsform, som består af en eller flere samtaler med en psykolog. Psykologordningen dækker over muligheder for at få offentligt tilskud til psykologbehandling hos en privatpraktiserende autoriseret psykolog.

I juli 2021 trådte nye regler i kraft, for hvilke grupper der kan modtage offentlige tilskud til psykologbehandling (det offentlige tilskud dækker 60 procent af udgifterne). Dette kræver en lægehenvisning, og at man tilhører en af følgende grupper:

  1. Røveri, volds- og voldtægtsofre
  2. Trafik- og ulykkesofre
  3. Pårørende til alvorligt psykisk syge
  4. Personer, der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  5. Pårørende til personer, der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  6. Pårørende ved dødsfald
  7. Personer, der har forsøgt selvmord
  8. Personer, der får foretaget provokeret abort ved graviditet efter 12. graviditetsuge
  9. Personer, der, inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  10. Personer over 18 år med let til moderat depression
  11. Personer over 18 år med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD.

Derudover kan unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst, OCD eller depression modtage gratis psykologbehandling.107

Figur 8.7. viser antallet af personer, der modtog psykologydelser fra 2009 til 2022. I de seneste år har antallet stabiliseret sig til omkring de 77.500 personer om året.

Flere kvinder end mænd gør brug af psykologordningen. Næsten tre gange så mange kvinder som mænd modtager behandling af en psykolog, hvilket gør sig gældende i hele perioden fra 2014-2022 (statistikbanken.dk. Eget datatræk oktober 2023).

En undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at der har været en stigning i alle landets regioner i antal ydede psykologkonsultationer fra 2010 til 2021. I Region Midtjylland var stigningen størst med 35 procent og lavest i Region Hovedstaden med 6 procent.107

Nedenstående Tabel 8.1. viser antal ydede konsultationer givet i perioden 2010 til 2021. Her kan en person – modsat Figur 8.7 – indgå flere gange i et givet år. Der ses en markant stigning fra 2010 til 2012 og en overordnet stigende tendens fra 2010-2021.

Den stigende tendens vurderes i VIVE-rapporten overvejende at kunne forklares med, at psykologordningen blev udvidet i perioden, så flere grupper kan bruge den, men også at befolkningens generelle behov for psykologydelser er steget.107 Særligt udvidelserne i 2008 for personer med let til moderat depression (>18 år) og i 2011 for personer med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD (>18 år), må antages at være af væsentlig betydning

Tilbage til oversigten

Privatpraktiserende psykiater

Behandling hos privatpraktiserende psykiater

Psykiatere arbejder både i den offentlige og private sektor.

Den offentlige sektor omfatter:

  • Regionale ansættelser på psykiatriske afdelinger på sygehuse
  • Praktiserende speciallæger i psykiatri med ydernummer, som behandler patienter med en henvisning fra egen læge finansieret af overenskomst med regionerne
  • Andre typer offentlige ansættelser i fx kommuner eller universiteter.

Den private sektor omfatter:

  • Speciallæger, som arbejder på privathospital
  • Speciallæger uden ydernummer, der finansieres af egenbetaling og forsikringer
  • Speciallæger som arbejder i medicinalindustrien eller lignende.108

Ifølge Sundhedsstyrelsen behandler de praktiserende psykiatere primært patienter med moderate psykiske sygdomme. Dette gælder særligt angst- og depressionslidelser, stress-relaterede tilstande, personlighedsforstyrrelser og voksne med ADHD. Behandling af patienter med psykoser er sjældent forekommende.109

Hvert år begynder cirka 29.000 voksne patienter i behandling hos praktiserende psykiatere. Der er i 2023 107 praktiserende psykiatere i fuldtidspraksis og 31 i deltidspraksis.110 På sundhed.dk under ”Find behandler” findes 135 praktiserende psykiatere fordelt over landet samt deres forventede ventetider for ikke-akutte patienter. 12 af de 135 har ventetider på under et år. Resten spænder bredt fra 52 uger til flere hundrede ugers ventetid.111

Nedenstående Figur 8.8 viser, hvordan antallet af personer, der modtager behandling i psykiatrisk speciallægepraksis, fordeler sig på mænd og kvinder. Der er omkring en tredjedel flere kvinder end mænd, der modtager denne behandlingsform. I sammenligning med psykologydelser som behandlingsform er der væsentligt mindre forskel på kønnenes brug af behandlingsformen, om end der fortsat er en tydelig overvægt af kvinder.

Note

Grafen rummer ikke tal over personer, der opsøger psykiatere gennem egenbetaling eller private forsikringer.

...

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'

Tilbage til oversigten

Læs mere

Læs mere

Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder

Tilbage til oversigten

Graf, maleri, tal og fakta (lavet i Firefly)
Billedet er AI-genereret.

Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at samle og udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.