Trivsel på jobbbet kommer af tryghed og anerkendelse
”Man er ansat som det menneske, man er. Ikke som forlængelsen af den opgave, man løser.” Sådan lyder filosofien i den danske servicegigant ISS. Det mener tidligere HR-direktør Dorthe Rønnau er en vigtig forudsætning for at trives, når man går på arbejde. Og så er der noget med æbler.
Trivsel er noget individuelt. Nogle elsker sociale arrangementer med kollegerne, kanoture og fodboldkampe. Andre ville hade hvert øjeblik. Nogle er gode til at have en afslappet snak med deres leder, hvor man også kan tale om arbejde og vilkår. Andre føler sig længere væk fra lederen og har det bedst med at tale med de nærmeste kolleger. Det ved de godt i ISS, og det har de indrettet trivselsarbejdet eer. Hele præmissen for virksomheden er, at de godt 500.000 medarbejdere over hele verden er det produkt, kunderne møder, og derfor skal de have det godt.
Stærke individer
”Det er et valg og en ambition for os, at vores medarbejdere trives og er engagerede. Vi ser hver medarbejder som det stærke individ, de hver især er. Alle kan noget, alle har ressourcer, uanset hvilken rolle, de udfylder,” siger Dorthe Rønnau.
For 15 år siden skulle alle virksomheder have en stresspolitik. I dag har vi politikker for, hvordan vi undgår, at medarbejdere bliver syge af stress. Så der er en stærkere tendens over mod at arbejde forebyggende
I virksomheden ISS mener man, at trivsel kommer af, at man bliver set som et helt menneske og ikke som en forlængelse af sin arbejdsopgave. At alle mennesker kan noget og har hver deres ressourcer. Og at den enkelte er tryg ved at tale om det, hvis der er noget, som gør, at man ikke trives, uanset om det er noget privat eller arbejdsrelateret.
Fra stresspolitik til forebyggelse
Om trivselspolitikken giver færre tilfælde af stress, kan hun ikke svare på, for virksomheden må ikke registrere, hvad sygemeldte medarbejdere fejler. Men det er en vigtig pointe for hende, at samtidig med at virksomheder verden over de senere år har indset, hvor vigtig trivsel er, ikke mindst for bundlinjen, så har man også fået en ny tilgang til arbejdet med stress:
”For 15 år siden skulle alle virksomheder have en stresspolitik. I dag har vi politikker for, hvordan vi undgår, at medarbejdere bliver syge af stress. Så der er en stærkere tendens over mod at arbejde forebyggende,” siger Dorthe Rønnau.
Livet hænger sammen
I det hårdt økonomisk drevne private erhvervsliv skelnede man i mange år mellem arbejdsfremkaldt stress og den stress, der kommer af private livsomstændigheder som sygdom i familien, skilsmisse osv. I dag mener Dorthe Rønnau, at man er bedre
til at se og forstå, at det sjældent udelukkende handler om det ene eller det andet. De to dele af vores liv hænger sammen og påvirker hinanden. Har man det svært i privatlivet, tager man det med på arbejde, og omvendt.
”Vi mener, det er meget vigtigt at sætte ind, allerede når medarbejderen eller kollegerne ser tegn på stress eller mistrivsel – og selvfølgelig vil vi allerhelst forebygge, at det opstår. Tidligere så man ikke dem, der var i ’på vej’-zonen, men reagerede måske først, når medarbejderen blev sygemeldt. Der er ikke nogen mirakelkur, men det vigtigste er, at det skal være o.k. at tale om, at man føler sig presset,” siger hun.
For få udfordringer kan også give stress
Hvis en medarbejder har hejst stressaget, har han eller hun adgang til psykologbehandling og andre ting, der kan hjælpe, og så bliver der hurtigt udarbejdet det, ISS kalder en ”tilbagekomstplan”.
Til den hører også, at ledere anerkender, at det er meget forskelligt, hvad der presser medarbejdere og måske udløser stress. ”Nogle føler sig presset af for få udfordringer, andre af for mange,” siger Dorthe Rønnau.
Et anerkendende æble
Og så er der det med æblerne. Det handler om anerkendelse af medarbejdere, når de gør et specielt godt stykke arbejde, og det handler om, at medarbejderen skal nde sit formål med arbejdet. Kunden, som typisk er en større virksomhed, hvor ISS tager sig af vagt, bygningsvedligehold, kantine eller rengøring, kan anerkende den særlige indsats ved at sende ISS et såkaldt æblepostkort med begrundelsen, og så giver ISS medarbejderen en lille nål med et æble til uniformen.
Anerkendelsen kan også gives af interne kolleger eller ledere. Dorthe Rønnau har selv fået et æble af en medarbejder engang. Det var en kollega, der gerne ville kvittere for, at den dengang nyansatte HR-direktør havde givet hende arbejdsglæden tilbage.
Skal arbejde med trivsel hele tiden
Alt det her lyder måske som indholdet af en gospelsang. Halleluja. Men så enkelt er det ikke, siger HR-direktøren. Der er stadig et stykke vej at gå.
”Vi skal fortsat blive bedre. Vi skal være endnu bedre til at gøre os klart, hvad det kræver af os at løse opgaver for vores kunder. Vi skal arbejde endnu mere med at tilrettelægge arbejdet, og det skal stå helt klart, hvem der har ansvaret for hvad. Det gælder nok for de este, at man trives bedst, når det er på plads,” siger Dorthe Rønnau.
