På jagt efter biologien

Afdelingslæge Klaus Munkholm er en mand, der undrer sig. Lige fra han begyndte at læse medicin, har han interesseret sig for bio­logien i sygdomme. Efterhånden blev det især de psykiske lidelser, der fik hans interesse, og noget af det, der slår ham, er, hvor lidt vi egentlig ved. Om hvad der foregår i kroppens systemer under psykisk sygdom. Og om hvad der rent biologisk sker, når vi får medicin. 

I dag er han ph.d.­stipendiat på Rigshospitalets Kompetencecenter for Affektive lidelser. Her står han i spidsen for et forsøg, som skal give mere viden om de biologiske processer, der udspiller sig i men­nesker med bipolar lidelse. Både i de depressive og maniske perioder og i tiden imellem. 

Deltagerne i forsøget er en særlig patient­gruppe, som oplever mindst fire perioder med depression eller mani i løbet af et år, og netop det aspekt gør projektet unikt, fortæller Klaus Munkholm: “Vi kan se forandringer i flere af kroppens biologiske systemer. Men et af de helt store spørgsmål er, om det er forandringer­ne, der udløser sygdommen, eller om det er sygdommen, der udløser forandringerne. Den hidtidige forskning består især af øjebliksbilleder, hvor man undersøger patienterne på ét bestemt tidspunkt. Men netop fordi vi i dette projekt kan følge dem før, under og efter deres perioder med mani og depression, kan vi forhåbentlig få et indblik i, hvornår forandringerne sker.” 

Vi kan se forandringer i flere af kroppens biologiske systemer. Men et af de helt store spørgsmål er, om det er forandringerne, der udløser sygdommen, eller om det er sygdommen, der udløser forandringerne

Godt 40 patienter deltager i forsknings projektet på Rigshospitalet. De skal i et år føre en dagbog, hvor de skriver, hvordan de har det. På hospitalet får de taget prøver af blod, spyt og urin, og samti­dig vurderer forskerne deres stemningsleje ud fra standardiserede rating­skalaer. På længere sigt håber Klaus Munkholm, at pro­jektet kan give en bedre forståelse af sygdommen og skabe bedre muligheder for behandling. 

“Vi har i mange år vidst, at reguleringen af signalstoffer som serotonin, dopamin og noradrenalin var forstyrret hos mennesker med bipolar lidelse.  Derfor giver man i vid udstrækning medicin, som regule rer niveauet af serotonin i hjernen. Men måske er signalstoffernes rolle ikke helt så stor, som vi har troet. Der sker i hvert fald mange andre ting, som også kan have betydning.”  

Og dermed berører han et paradoks, som gælder for mange sygdomme: Selv om lægerne stadig ved meget lidt om sygdom­ menes biologi, ordinerer de medicin, som griber afgørende ind i de biologiske systemer.

Bipolar lidelse

Bipolar lidelse – også kendt som maniodepressiv sygdom – rammer cirka 1% af alle danskere. Det er en alvorlig sygdom. I de maniske perioder kan man føle sig opstemt og lykkelig, men det kan let slå over i utålmodighed, irritation og vrede. Mennesker kommer i de maniske faser ofte til at gøre ting, som de senere fortryder og skammer sig over. I depressionen kan livet føles helt ubærligt, og 15-20% af de ramte begår selvmord.    

Denne boger til dig, der enten selv lider af den maniodepressive sygdom eller er pårørende. Du får viden om årsager, symptomer og behandlingsmuligheder, og du får råd til, hvad du selv kan gøre.

Køb bogen - og støt arbejdet for et godt liv til flere

Gammel før tid?

Der er tale om grundforskning, og der er mange store spørgsmål, som savner svar. Hvordan kan det fx være, at mennesker med psykiske sygdomme lever så meget kortere end den gennem­snitlige dansker? Kan det tænkes, at kroppen ganske enkelt bliver gammel før tid? Det er der faktisk noget, der tyder på. “Noget af det, der interesserer os, er, hvad der sker i cellernes stof­ skifte. Det er påvist, at cellernes struktur forandrer sig i forbin­delse med bipolar lidelse. Der er grund til at tro, at de foran­dringer kan skade vores dna og måske også føre til en hurtigere aldring af kroppen,” siger Klaus Munkholm.

Et spørgsmål, som Klaus Munk­holm tør besvare med stor sikker­hed, er det om genetikken. Han er slet ikke i tvivl om, at en stor del af baggrunden for bipolar lidelse ligger i generne, og at der er tale om en biologisk sygdom ligesom fx sukkersyge.

“Risikoen for at udvikle bipolar lidelse er 10 gange forhøjet, hvis man har forældre, børn eller søskende, som lider af sygdommen. Og når vi ser på tvillingepar, hvor den ene har bipolar lidelse, så er der blandt enæggede tvillinger væsentligt større chance for, at den anden også får sygdommen, end når der er tale om tveæggede tvillingepar. Det, der adskiller enæggede fra tveæggede, er jo netop, at de enæggede har alle gener tilfælles, og det understreger, hvor stor en rolle generne spiller.”

Det er også det indtryk, patienterne selv har, fortæller Klaus Munkholm. Menne sker med bipolar sygdom fortæller, hvordan sygdommen nærmest har sit eget liv og “kører med dem” som biologiske processer helt uden for deres kontrol. Forskerens eget bud er, at biologien spiller hovedrollen for udviklingen af syg­dommen. 

“Men samtidig er der helt sikkert også sociale og miljømæssige faktorer, der spiller ind: tidlige opvækstvilkår og stresspåvirknin­ger igennem livet. Og jeg er ret overbevist om, at de psykologiske faktorer også direkte fører til biologiske forandringer. Derfor giver det ikke mening at stille spørgsmålet om biologi og miljø som et enten­eller. Det er et både­og.” 

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information

Som støttemedlem får du bladet i postkassen 4 gange om året. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

Bliv støttemedlem!

De mange ubekendte

Meget af forskningen i psykiske sygdomme har koncentreret sig om de forandringer, der finder sted i hjernen. Men som Klaus Munkholm fortæller, har den forskning sine begrænsninger, især fordi man ikke kan tage prøver fra levende menneskers hjerne. Langt lettere er det med blod, spyt og urin, og her er der heldigvis mange informationer at hente. Klaus Munkholm ser blandt andet på det, der kaldes oxidativt stress. Det er udtryk for en ubalance i cellernes stofskifte. Når kroppens celler skal producere energi, bliver der dannet såkaldte frie radikaler. Dem skal kroppen helst holde i skak, og det sørger enzymer normalt for. Men hos mennesker med bipolar lidelse ser den balance ud til at være forstyrret. Værst er det i perioderne med depression og mani, men også i de mellemliggende perioder er der tilsyne­ladende et forhøjet niveau af oxidativt stress. Noget tyder på, at det bliver værre med tiden og for hver ny periode med mani eller depression.

De mange ubekendte understreger, at forskningen stadig er ung. Og når først dette forsøg er afsluttet, kunne det være interessant at se på nye aspekter. Motion, for eksempel:

“Det ser ud til, at kroppen bliver bedre til at regulere oxidativt stress, når man dyrker motion. Vi ved også, at motion har en positiv virkning i forhold til nogle særlige betændelseslignende tilstande, som ser ud til at forekomme hyp­pigere hos menne sker med bipolar lidelse. Endelig ved vi også, at motion kan påvirke de såkaldte nervevækstfaktorer, som har be­tydning for cellernes stofskifte. Derfor kunne det være spændende at undersøge, om motion kan hjælpe patienter med bipolar lidelse ved at rette op på nogle af de biologiske forstyrrelser."