Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023
Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende.
Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.
Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:
1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder
Rapportens nøglebudskaber
- Om forekomst af psykisk sygdom
-
- Omkring 82 procent af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i livet enten få udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller blive behandlet i psykiatrien.
- Halvdelen af de mennesker, som i løbet af livet får kontakt med psykiatrien, har den første kontakt, inden de fylder 18 år.
- I perioden fra 2013 til 2022 er der samlet en stigning på cirka 18 procent (knap 31.000) i antal mennesker i psykiatrisk behandling (indlæggelse og ambulant behandling).
- For voksne er nervøse lidelser (angst) og affektive sygdomme (depression og bipolar lidelse) de hyppigst forekommende diagnosegrupper. Mænd har en livstidsrisiko for nervøse lidelser på 13 procent, og kvinder har en livstidsrisiko på 19 procent. For depressive sygdomme er livstidsrisikoen for mænd 10 procent og for kvinder 16 procent.
- Blandt børn og unge er ADHD (2,4 procent) og autismespektrumforstyrrelser (2,1 procent) de hyppigst forekommende registrerede diagnoser (0-17 år).
- Flere kvinder end mænd er diagnosticeret med psykisk sygdom. cirka 63.600 kvinder og knap 50.000 mænd blev i 2022 behandlet i psykiatrien.
- Om behandling
-
- Knap 457.000 kvinder og knap 290.000 mænd blev behandlet med psykofarmaka i 2022.
- For både mænd og kvinder er brugen af ADHD-medicin steget markant i perioden 2012-2022. Der har været en stigning på 59 procent for mænd og 69 procent for kvinder. ADHD-medicin er den eneste medicintype med flere mandlige brugere end kvindelige.
- De sidste ti år har selvmordsraten stabiliseret sig omkring 600 selvmord om året. Mænd begår næsten tre gange så ofte selvmord som kvinder, mens ældre har de højeste selvmordsrater af alle aldersgrupper.
- Mennesker med en psykiatrisk diagnose har gennemsnitligt en kortere forventet levetid end resten af befolkningen. Især personer med diagnoser som stof- og alkoholafhængighed, skizofreni og personlighedsforstyrrelser har færre forventede leveår end resten af befolkningen (8 til 18 færre leveår).
- På trods af stabilitet i antallet af personer, der tvangsindlægges hvert år (mellem 3000-3300), er der sket en stigning i det samlede antal af indlæggelser fra 3.413 i 2012/2013 til 5.168 i 2022/2023. Det må betyde en stigning i, hvor mange gange den enkelte person bliver tvangsindlagt.
- Der har været et fald i brugen af bæltefiksering i perioden 2014-2022. 4,5 procent af alle indlagte i psykiatrien blev bæltefikseret i 2022. 7,2 procent af alle indlagte i psykiatrien blev bæltefikseret i 2014.
- 2022 er det år, hvor flest både absolut og relativt set har fået beroligende medicin med tvang i perioden 2014-2022, og der har været en støt mindre stigning over årene fra 2.130 personer (8 procent) i 2014 til 2.361 (9,1 procent) i 2022. Der har også været en stigning i antallet af gange, der gives akut beroligende medicin med tvang, på 10.385 gange i 2022 mod omkring de 8000 i årene 2014-2016. Stigningen i anvendelsen af beroligende medicin givet med tvang kan være et udtryk for, at man ønsker at undgå nogle af de andre tvangsforanstaltninger.
- Sagsbehandlingsfristerne i klagesager om tvang overholdes ikke i en bekymrende stor del af sagerne. I 2020 er det tilfældet i 22 procent af sagerne om tvangsbehandling, i 65 procent af sagerne om frihedsberøvelse og i 93 procent af sagerne om andre former for tvang.
- Om livet med psykisk sygdom
-
- Personer med psykisk sygdom har sværere ved at gennemføre en uddannelse, og heller ikke på længere sigt indhentes det uddannelsesmæssige efterslæb, de har i forhold til den øvrige befolkning.
- Personer med psykisk sygdom har gennemsnitligt markant sværere ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv
Vi vil skabe en psykiatri i verdensklasse til gavn for både børn og voksne med psykisk sygdom – og deres pårørende. I år har vi særlig fokus på børn og unge, og du kan hjælpe os med at nå ét barn mere. I tide.