Bliv frivillig rådgiver i Psykiatrifonden
Vil du hjælpe mennesker med psykisk sygdom, psykisk sårbare og deres pårørende? Og vil du bruge og videreudvikle din faglighed? Så bliv frivillig i Psykiatrifondens rådgivning.
Som rådgiver bliver du en del af et fagligt fællesskab, der gør en forskel for det enkelte menneske. Hvad enten det er en, som har det svært eller en pårørende. Vi oplever en markant stigning i antallet af henvendelser og har brug for endnu flere kompetente rådgivere. Vi rekrutterer tre gange årligt, men du kan altid skrive til os. Brug formularen nederst på siden.
Du får henvendelser om alt fra svær psykisk sygdom til spørgsmål om livskriser og mistrivsel. Nogle har spørgsmål og specifikke psykiatriske diagnoser. Nogle har brug for hjælp til at navigere sundhedssystemet. Andre om udfordringer i livet som pårørende.
Alle vores rådgivere har en faglig relevant baggrund, så du er sikret solid, faglig sparring med de andre rådgivere. Psykiatrifonden sørger for grundig oplæring, og der er rig mulighed for at efteruddanne dig til at udvikle dine kompetencer.
Vi rådgiver via telefon, chat og brevkasse og søger rådgivere til alle tre medier. Du skal som udgangspunkt regne med at tage tre vagter om måneden af fire timers varighed.
Alle vagter foregår på vores adresse: Hejrevej 43, 2400 København NV.
- Uddannelse/baggrund
-
Vi er cirka 150 rådgivere på nuværende tidspunkt. Vores faglighed binder os sammen, idet vi alle har en relevant uddannelse som fx psykoterapeut, læge, psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver eller lignende. Nogle er studerende på sidste del af studiet inden for samme type fag.
- Oplæring
-
Alle rådgivere gennemgår et grundigt oplæringsforløb og får herefter løbende efteruddannelse for hele tiden at kunne yde den bedst mulige rådgivning.
Vi holder jævnligt temaaftener. Og vi giver løbende kollegial sparring, har supervision og fælles undervisningsdage. Sammen med gratis kurser inden for psykiatri og psykologi er det med til at styrke og udvikle kompetencerne hos vores rådgivere.
Som rådgiver bliver du også indbudt til Psykiatrifondens faglige temadage Psykiatridage. Og når du har været tilknyttet Rådgivningen i et år, er det derudover muligt at deltage i vores Psykiatrivejlederuddannelse for rådgivere.
Vi værner også om fællesskabet med sommerfest, julefrokost og andre fælles aktiviteter.
- Introduktionsforløb
-
Der er et obligatorisk introduktionsforløb fordelt på følgende dage:
- Tirsdag den 3. september kl. 17.00-21.00 (online)
- Søndag den 8. september kl. 9.00-15.00 (i Psykiatrifondens lokaler, Hejrevej 43, 2. Sal.
2400 København NV) - Mandag den 9. september kl. 17.00-21.00 (i Psykiatrifondens lokaler, Hejrevej 43, 2. Sal.
2400 København NV)
- Videoer med rådgivere
-
Rachad
Karin
- Artikler med rådgivere
- Yderligere spørgsmål?
-
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du skrive til raadgivningen@psykiatrifonden.dk eller ringe på telefon 40 33 94 83.
Du kan også læse mere om rådgivningen her: Om Psykiatrifondens rådgivning
Vil du være med?
Vi rekrutterer fire gange om året. Næste frist for at søge er søndag den 11. august 2024. Der er samtaler i uge 33 og 34.
Din ansøgning besvares efter ansøgningsfristen.