Kurser og uddannelser om psykisk sygdom og sårbarhed
Psykiatrifondens uddannelser og kurser er en vej til solid viden om psykisk sygdom og de mennesker, der lever med den. Vores kurser og uddannelsesforløb er rettet mod fagpersoner, der møder mennesker med psykisk sygdom i deres arbejde samt andre, der har en interesse for det psykiatriske felt.
Fagpersoner skal have viden og kompetencer om psykisk sygdom
Psykiatridage
Læs mere om Psykiatrifondens Psykiatridage. Vi afholder dagene med et nyt emne hvert forår og efterår. Der er nu åbent for tilmelding til Psykiatridage i november.
Grundkursus om psykisk sygdom
På Psykiatrifondens Grundkursus om psykisk sygdom bliver du klogere på de mest almindelige psykiske sygdomme og bliver klædt bedre på til at møde mennesker, der har en psykisk sygdom eller sårbarhed.
Psykiatrivejleder
Måske har du flere års erfaring med rådgivningsarbejde. Men føler du dig også sikker, når du møder psykisk sårbarhed og psykisk sygdom i dit arbejde? Eller kunne du have brug for at få opdateret den viden, du allerede har?
Kurser i Psykisk Førstehjælp
Vores kurser i Psykisk Førstehjælp har til formål at øge befolkningens viden om psykiske sygdomme og kriser — så man har mod til handle, når man står over for et menneske med psykisk sygdom. Du kan vælge mellem tre forskellige kurser, alt efter hvad du ønsker at fokusere på.
Skræddersyede konsulentydelser
Har I nogle unikke behov i jeres organisation, afdeling eller team? Vil I gerne selv sammensætte et specifikt kursusforløb om en eller flere diagnoser eller temaer som fx hvordan man bedst imødekommer medarbejdere med angst på arbejdspladsen?
Jo mere viden, man har om psykisk sygdom og hvordan den kommer til udtryk hos forskellige mennesker, jo bedre kan man støtte, lytte og motivere mennesker, der lever med psykisk sygdom. Det gælder for alle mennesker, ikke mindst for fagpersoner. Vores kurser og uddannelsesforløb er udviklet i samarbejdet med de fagpersoner, der har brug for viden, og vores undervisere har fagligt relevant baggrund som fx psykolog eller socialrådgiver.
Måske er diagnosen ikke helt præcis. Det ligner en depression, men måske er der også angst, som spænder ben? Og hvordan kan du arbejde konstruktivt med den viden? Psykiatrifondens uddannelser og kurser er en vej til solid viden om psykisk sygdom og de mennesker, der lever med den.
På Psykiatrifondens kurser og uddannelser får du
- Ny viden om de mest udbredte psykiske sygdomme og tilstande
- Konkrete redskaber til den professionelle samtale
- Viden om at støtte, rådgive, motivere og stille krav
- Viden om at beskytte dine egne og den psykisk sårbare persons grænser i dit arbejde
Vi skal tale om elefanten i rummet: Psykisk sygdom. Derfor bliver Aarhus til sommer fyldt med unikke elefantskulpturer. Hvor og hvornår kan du finde elefanterne, og hvordan gavner det Psykiatrifondens arbejde? Vi guider på vej ...
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv
Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.
Bliv klogere på psykisk sygdom og sindet med en af vores bøger
I vores webshop kan du købe bøger, blade og undervisningsmateriale fra Psykiatrifondens forlag.
Skal man virkelig tilegne sig viden, så skal man forstå på et følelsesmæssigt niveau. Det handler ikke kun om kolde fakta om psykisk sygdom, det handler om at komme dertil, hvor man kommer ud over sin eventuelle berøringsangst.