Anna har OCD og sygdomsangst
Det er svært at finde ud af, hvad der er angst, og hvad der er normal bekymring. For de fleste mennesker er corona-krisen udfordrende. Faste rammer bliver ophævet, vi bliver bekymrede for os selv og vores nærmeste og føler en usikkerhed for dagen i morgen. Men for Anna, der er en af de mange tusind danskere, der lider af angst og OCD, har corona-krisen været ekstra udfordrende.
Anna har haft angst og OCD siden barnsben, og for cirka et år siden udviklede hun også angst for bakterier og sygdom. Det betød f.eks., at når hun spiste, kunne det udløse angst og hjertebanken: ”Når jeg spiste yoghurt, syntes jeg, at jeg kunne se bakterierne bevæge sig.” Anna kunne ofte ikke spise maden, fordi hun var sikker på, at der ville ske noget forfærdeligt, hvis hun spiste den.
Hun har fået bearbejdet sin angst for sygdom med hjælp fra en psykolog, og i hverdagen fylder den ikke. Hun bruger lige nu et sabbatår efter gymnasiet på at arbejde i en vuggestue, men angsten kan stadig dukke op en gang i mellem.
Det betyder, at Anna, ligesom mange andre med psykiske udfordringer, kan blive særligt udfordret i disse dage. Angsten sidder i kroppen – som et alarmberedskab, der hele tiden fortæller kroppen, at der er noget galt, og at der er fare på færde. ”Det, at jeg lige nu under corona-tiden får at vide, at jeg ikke skal komme for tæt på mennesker, og at jeg hele tiden skal passe på, gør det sværere at ignorere paniktankerne om, at det er farligt”, fortæller Anna.
Når sygdomsangst og OCD blusser op
Især Annas sygdomsangst er ekstra aktiv for tiden: ”Jeg skal generelt passe på, at jeg ikke kommer til at overgøre håndvask. Jeg kan godt komme til at føle, at der sidder en masse skidt på mine hænder, jeg gerne vil have af”. I tiden med stor fokus på håndhygiejne kan det blive en svær balancegang for Anna – for hvornår er det sund fornuft, og hvornår er det at give efter for sygdommen?
Da Annas OCD var værst, var hendes tvangsritualer tæt forbundet med en frygt for, at hendes nærmeste ville dø, hvis hun ikke udførte ritualerne. Derfor får angsten for måske at smitte andre med corona-virussen også Annas panikfølelse til at blusse op. Det er en balancegang mellem normalt at kunne overbevise sig selv om, at det ikke er virkeligt, og at der i denne her tid ligger en reel sandhed bag frygten, der gør det svært at slippe den: ”Der er nok mange, der går med frygten for at smitte andre, men for mig kammer frygten over i panik og voldsom hjertebanken; nogle gange har jeg svært ved at komme ud af sengen, fordi det er for hårdt hele tiden at føle et ansvar for at risikere at smitte andre”.
Hvad er angst og hvad er fornuft?
For Anna bliver det en hårfin balance at skulle kæmpe imod trangen til at gøre, som angsten siger – og samtidig lytte til, hvad der er fornuftige forholdsregler.
Træning, meditation og frisk luft kan hjælpe
Anna gør aktivt brug af nogle tillærte strategier, der er med til at forebygge og reducere angstniveauet. Det hjælper hende f.eks. at betragte karantænen som en slags ferie og fokusere på at bruge ekstra tid på hyggelige og gode ting, så hendes tanker ikke bliver til et tankemylder, der kammer over. Hun bruger derfor meditation og strikning til at hjælpe med at aflede tankestrømmene.
Desuden er træning et godt redskab, der kan hjælpe kroppen af med de anspændte følelser, der kan sætte sig i kroppen, fortæller hun. Anna tvinger også sig selv til hver dag at komme ud og få noget frisk luft, så hun ikke når til det punkt, hvor det kun er hendes seng, der er et sikkert sted for hende at være.
Giv plads til følelserne
Selvom hun hver dag arbejder på ikke at give efter for angsten, mener Anna dog også, at det er vigtigt for alle at give plads til følelserne: ”Den her tid er svær for alle, og det er også okay at give plads til, at det er en ekstra hård tid”.
Normalt er Annas angst og OCD ikke så fremtrædende, og derfor kan hun blive enormt frustreret over, at det blusser op og kommer igen. Men det prøver hun at give plads til: ”Angsten er jo min krops måde at reagere på, at der sker noget voldsomt, og i denne her tid må jeg også acceptere det og give plads til mine følelser”.
Hvis du har brug for at tale med nogen om dine bekymringer, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivning på telefon 39 25 25 25.