- Først nu ved jeg, hvor hjælpen er
Kamilla Jæger er 25 år og lige begyndt på sin tredje videregående uddannelse. Hendes spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse stod i vejen, så hun droppede ud af de to første, men nu har hun fået den hjælp, hun har brug for: Sparring med en studiementor og ekstra faglig sparring med en underviser. En hjælp, alle studerende med psykisk sygdom kan få.
Kamilla havde ikke været til timer den dag, og om aftenen mødtes hun med nogle af de nye venner, som spurgte, hvor hun havde været.
”Jeg svarede, at jeg havde været til behandling og for hvad. Jeg er meget åben. Og nogle gange spørger folk ind, andre gange ikke. Men generelt er folk megasøde og nysgerrige, og mange har selv oplevet noget, de fortæller om”, fortæller hun.
For få uger siden gik hun ind ad døren til sin tredje videregående uddannelse, men til gengæld også den rigtige – den, hun virkelig har drømt om: Multimediedesign på KEA, Københavns Erhvervsakademi. Og med SPS-støtte, Special-Pædagogisk Støtte i baghånden, en støtte, alle med psykisk sygdom, som går på en videregående uddannelse, kan få.
Støtten gør det muligt for hende at håndtere det, der altid er svært: Presset, som både kommer udefra og fra hende selv og angsten, der er blevet værre de senere år.
Studie kickstarter angsten
”Jeg har svært ved at håndtere pres, og på de to studier, jeg begyndte på tidligere – sociologi og ernæring og sundhed - følte jeg ikke, der var plads til min mangel på ressourcer”, fortæller hun.
SPS-støtten kan du læse mere om her, og den giver blandt andet mulighed for psykologsamtaler, en studiementor og mulighed for at bede om længere frister på opgaver.
”Samtidig får jeg handicaptillæg, fordi jeg ikke er i stand til at have et fritidsjob. Det betyder meget, og det er nødvendigt”, fortæller Kamilla.
Denne gang har det været fedt at starte på studiet, både på grund af det sociale og det faglige, men det har også vækket en gammel kending:
”Studiestartsopgaven har kickstartet min angst. Samtidig bliver jeg let overstimuleret af alle de nye relationer. Angsten betyder noget for mine tankeprocesser, og den kommer også til fysisk udtryk. Jeg kan blive lammet af den – være bange for at komme til at græde, fx”
En hånd i ryggen
Kamilla er i behandling for spiseforstyrrelse og i gang med et forløb i forbindelse med sin ængstelige evasive personlighedsforstyrrelse – og har angst. Samtidig har hun altid klaret sig godt fagligt, men SPS-støtten giver hende en hånd i ryggen.
SPS-støtten giver hende langt mere ro og overskud end tidligere, men den får ikke det svære til at gå væk:
”Denne uge har været rigtig slem – og jeg vil rigtig gerne det hele, men jeg skal også passe på mig selv. Det bliver jeg hele tiden bedre til.”