20.JAN.2017

Obsessive Compulsive Disorder (OCD)

OCD er en hyppigt forekommende angstlidelse der er karakteriseret ved tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Sygdommen viser sig ofte i barn- eller ungdommen og kan variere meget i sværhedsgrad.

Hvor mange har OCD?

Omkring 1 % af verdens befolkning har OCD i løbet af et år og lidt over 2 % oplever at have OCD på et tidspunkt i livet. Sygdommen viser sig ofte i barn- eller ungdommen. Der er omtrent lige mange mænd og kvinder der lider af OCD, men symptomerne opstår ofte tidligere hos mænd. Ca. en fjerdedel af de mænd der får OCD, diagnosticeres allerede før 10 års alderen, mens sygdommen viser sig i teenageårene for flertallet af kvinderne (Ruscio et al. 2010). 

Hvad er OCD?

Når man lider af OCD oplever man at blive offer for sine egne tanker og/eller impulser, i form af tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Tvangstankerne er ubehagelige, skræmmende eller anstødelige tanker, ideer eller billeder, der trænger sig på og er umulige at slippe af med. Den OCD-ramte ved, at det er hans eller hendes egne tanker, selvom de føles ufrivillige og i modstrid med personens følelser og holdninger (Hansen 2011). Ofte føles tankerne meget pinagtige, og holdes derfor hemmelige, selvom de er til stor gene og medfører angst eller væmmelse. Nogle patienter med OCD går derfor med sygdommen i flere år, før de fortæller om dem til nogen og kan komme i behandling (Thomsen 2006).

Tvangshandlinger er bestemte rituelle handlemønstre, som patienten oplever, at han eller hun bliver nødt til at udføre; ofte af frygt for, at der ellers vil ske noget katastrofalt. Patienten kan godt selv se, at forestillingen er urealistisk, men følelsen og frygten eller det indre ubehag er så stærk, at impulsen til at handle ikke kan modstås. Det giver personen en følelse af lettelse og ro at udføre handlingen, men kun midlertidigt, da anspændtheden og trangen til at udføre handlingen hurtigt vender tilbage (Hansen 2011).  

Tvangstankerne og/eller tvangshandlingerne drejer sig ofte om et bestemt tema. Nogle temaer forekommer meget hyppigt. For eksempel overdreven frygt for bakterier, hvor patienten eksempelvis vil vaske hænder i stærkt overdrevet omfang, eller tvangshandlinger hvor patienten tjekker de samme ting igen og igen, fx om komfuret er slukket eller vinduet lukket. Det kan også være tvangstanker, der drejer sig om seksualitet, fx en frygt for at være pervers eller pædofil eller tvangstanker, der drejer sig om aggression, og frygt for at skade sig selv og andre (Hansen 2011). Endelig kan der også være mentale ritualer, hvor patienten skal tælle ting, læse ting gentagne gange eller sige bestemte ting til sig selv (Thomsen 2006).

Tvangssymptomerne kan overskygge tilværelsen i en sådan grad, at det bliver umuligt at leve et normalt liv. For eksempel kan man have tvangssymptomer, der gør det vanskeligt at komme ud af døren, fordi man igen og igen er nødt til at tjekke, at man har slukket for vandet, låst døren eller andet. Mennesker med OCD kan ofte blive socialt isolerede, fordi deres tvangssymptomer gør det vanskeligt for dem at være sammen med andre mennesker (Thomsen 2006).

Hvilke symptomer ses der ved OCD? 

De centrale karakteristika ved OCD er tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Tvangstanker er uønskede tanker, billeder eller handletilskyndelser som dukker op igen og igen. De er ofte ubehagelige, og patienten vil forsøge at skubbe dem fra sig uden held (WHO 2016).

Tvangshandlinger er tilsyneladende meningsløse handlinger eller ritualer, der gentages igen og igen. Formålet med handlingerne kan være at undgå en ulykke, som patienten frygter at blive skyld i eller udsat for, hvis handlingen undlades. Forestillingerne er urealistiske, og patienten kan som oftest godt selv se, at frygten er irrationel eller overdreven. Patienten vil derfor ofte forsøge at modsætte sig tvangshandlingerne, hvilket resulterer i øget angst (WHO 2016).

Tvangstankerne og tvangshandlingerne vil som oftest være forbundet med et af følgende temaer: 1. Tanker om orden og symmetri, samt handlinger der drejer sig om at skabe orden, tælle eller gentage noget et vist antal gange, 2. Forbudte tanker med aggressivt, seksuelt eller religiøst indhold, 3. Tanker og handlinger omkring renlighed og frygt for smitte, og 4. Tanker og handlinger omkring indsamling af ting (Bloch et al. 2008). 

Køb Angstbogen og støt et godt formål

Angst kan lamme følelser, tanker og handinger. "Angstbogen" indeholder den nyeste viden om angst: den normale og den eksistentielle angst, eksamensangst, fobier og panikangst samt OCD og alle de andre former for angst, der kan ses hos børn, voksne og ældre. Der er grundige beskrivelser af angstens symptomer, årsager og behandlingsformer og hvad personen selv og familien kan gøre. Bogen beskriver, hvad angstsygdomme betyder for den enkelte i forhold til arbejdslivet og konsekvenser samfundsøkonomien. 

Bogen henvender sig bredt til mennesker med angst, pårørende, fagfolk af enhver kategori og ikke mindst til alle, der gerne vil vide mere om de former for angst, vi alle kan møde hos os selv eller vores nærmeste.

 

Køb bogen og du er med til at støtte et godt liv til flere.

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med OCD?

Mennesker, der lider af OCD, har ofte også andre psykiske lidelser. Blandt OCD-patienter er der således en markant højere forekomst af depression, bipolar lidelse og andre angstlidelser, end hos den generelle befolkning (Pallanti et al. 2011). 

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved OCD?

Der er endnu meget man ikke ved om årsagerne til, at nogle mennesker får OCD. Forskning på området antyder, at både genetiske, miljømæssige og sociale faktorer kan bidrage til udvikling af lidelsen. 

Studier blandt tvillinger har således vist, at hvis én tvilling har OCD, er der højere risiko for, at den anden tvilling også har sygdommen, hvilket tyder på, at der er en genetisk komponent i sygdommen (Zilhão et al. 2016). Studier tyder desuden på, at der er genetisk eller arvelig sammenhæng mellem OCD og bipolar lidelse. Der ses således en forhøjet risiko for at få OCD, hvis der er bipolar lidelse i familien (Pallanti et al. 2011).

De miljømæssige faktorer er endnu meget ufuldstændigt belyst (Brander et al. 2016). Forskere har dog set en øget risiko for OCD blandt børn af ældre mødre, øget risiko ved fødselskomplikationer og en øget forekomst af OCD blandt misbrugere. Endelig tyder det på, at der kan være en sammenhæng mellem traumatiske eller belastende begivenheder og udviklingen af OCD (Brander et al 2016). 

Hvilken behandling findes der til patienter med OCD? 

Den primære behandling for OCD er psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi (Sundhedsstyrelsen 2016). I den kognitive adfærdsterapi arbejder behandleren med nogle metoder, der skal udfordre patientens katastrofetænkning og tvangsadfærd. Forsigtigt og i patientens eget tempo arbejdes der med at udsætte sig selv for situationer og ting, der udløser tvangssymptomerne, samtidig med at man undlader at udføre tvangshandlinger. Patienten vil derved opleve at angsten mindskes og konkret erfare katastrofetankerne som overdrevne (Region Midtjylland 2014).  Terapien kan enten foregå individuelt, i grupper, eller i familien, hvis der er tale om et barn eller ung person (Sundhedsstyrelsen 2016).  

I tilfælde, hvor den kognitive adfærdsterapi ikke viser sig tilstrækkelig, kan den psykologiske behandling kombineres med medicinsk behandling med SSRI-præparater. I særligt svære tilfælde vil man tilmed behandle voksne patienter med antipsykotisk medicin (Sundhedsstyrelsen 2016). Det er sjældent, at medicinen helt kan fjerne OCD, men nogle patienter oplever, at den kan mildne symptomerne (Region Midtjylland 2014). 

Ansvarlig for diagnosesiderne Michael Danielsen, chefpsykolog

  • Referencer

    - Bloch, M. et al. (2008): Meta-Analysis of the Symptom Structure of Obsessive-Compulsive Disorder. American Journal of Psychiatry 165: 12.

     

    - Brander, G. et al. (2016): Systematic review of environmental risk factors for Obsessive-Compulsive Disorder: A proposed roadmap from association to causation. Neuroscience and Biobehavioral Reviews 65.

     

    - Hansen, E. S. (2011): Hvad er OCD og hvordan kan det behandles? OCD-foreningen. 

     

    - Pallanti, S. et al. (2011): Obsessive-compulsive disorder comorbidity: clinical assessment and therapeutic implications. Frontiers in Psychiatry 2.

     

    - Region Midtjylland (2014): Information om OCD hos voksne. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Region Midtjyllands psykiatri.

     

    - Ruscio, A. et al. (2010): The epidemiology of obsessive-compulsive disorder in the National Comorbidity Survey Replication. Molecular Psychiatry 15.

     

    - Sundhedsstyrelsen (2016): National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

     

    - Thomsen, P. H. (2006): Information om OCD - En vejledning til patienter og pårørende. OCD-foreningen.

     

    - WHO (2016): International Classification of Diseases, 10th revision (ICD-10).

     

    - Zilhão, N. et al. (2016): Cross-Disorder genetic analysis of Tic Disorders, Obsessive–compulsive, and hoarding symptoms. Frontiers in Psychiatry 7.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883