Angst hos børn
Angst hos børn er en naturlig følelse, som hjælper til at søge beskyttelse hos forældre. Angsten er som regel kortvarig; det er kun, hvis den er overdreven og langvarig, at man taler om en sygdom.
Indhold
- Hvad er angst hos børn?
- Hvilke symptomer er der ved angst hos børn?
- Hvad er forskellen på de forskellige former for angst hos børn?
- Hvordan udvikler sygdommen sig?
- Hvordan er livet med angst?
- Hvilken behandling findes der for angst hos børn?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange børn har angst?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved angst hos børn?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med angst hos børn?
- Kilder
Om sygdommen
Hvad er angst hos børn?
Angst hos mindre børn
Informationen her på siden handler om angst hos mindre børn op til 10-12 år.
Større børn kan få de samme angstlidelser som voksne. Det kan du læse mere om på siden: Angst
Angst hos børn er en naturlig følelse, som hjælper børn til at søge beskyttelse hos deres forældre.
Angsten er som regel kortvarig, og det er kun, hvis den er overdreven og langvarig, at der er tale om en sygdom.
Et barn med en angstsygdom vil typisk bekymre sig for de situationer, som kan fremkalde angsten. Og forsøge at undgå dem.
Denne undgåelsesadfærd vil ofte hæmme barnets mulighed for et normalt liv.
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved angst hos børn?
Mange af angstsymptomerne hos børn er de samme, som hos voksne. Det er fx anspændthed, uro og ængstelse.
Ofte er de kropslige symptomer fremtrædende. Det kan være mavepine, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed og åndenød.
Symptomerne begynder som regel gradvis.
Varianter
Hvad er forskellen på de forskellige former for angst hos børn?
De fem former for angst, som beskrives herunder, er særlige for barndommen. De er kendetegnet ved, at symptomerne normalt forekommer hos børn på forskellige alderstrin i løbet af deres opvækst.
Det er kun, hvis de er særligt kraftige, eller varer ud over den alder, de normalt forekommer i, at de er en angstsygdom.
-
Abnorm separationsangst
-
Abnorm separationsangst viser sig som bekymring for adskillelse fra forældrene. Angsten skal være usædvanlig og urealistisk eller fortsætte langt op i barndommen.
Barnet er bange for, at forældrene under adskillelsen skal dø eller komme alvorligt til skade. Barnet kan også være bange for, at det selv ikke kommer tilbage, fordi det farer vild eller bliver kidnappet.
Barnet vil forsøge at undgå alle situationer med adskillelse. Det kan fx være skolegang, legeaftaler og udflugter. Det kan vise sig om natten, hvor barnet ikke kan sove alene og vågner for at tjekke, at forældrene er der endnu.
Når en adskillelse nærmer sig, får barnet fysiske symptomer som mave- eller hovedpine og følelsesudbrud med gråd og raseri.
Det kommer til at påvirke hele familielivet, tilknytningspersonens arbejdsevne og evne til at tage sig af eventuelt andre børn.
-
Fobisk angstlidelse
-
Når angsten er rettet mod særlige genstande eller situationer kaldes den en fobisk angstlidelse.
Det er meget almindeligt, at børn i visse aldre er bange for særlige ting. Det kan være dyr, når barnet er to til fire år, og monstre, når barnet er fire til seks år.
Der er kun tale om en fobi, hvis frygten er intens, overdreven eller varer længere op i barndommen.
-
Social angstlidelse
-
Social angstlidelse er, når barnet oplever usædvanlig stærk frygt og ubehag ved at være sammen med fremmede. Det kan opleves som udtalt genert og sky.
Tilstanden kan være en ekstrem videreførelse af den normale fase i alderen op til tre år, hvor barnet er angst for fremmede. I vante omgivelser i hjemmet er barnet ikke plaget af angst.
Barnet vil forsøge at undgå de situationer, hvor det skal være sammen med fremmede. Det vil ikke i skole eller deltage i legeaftaler. Og evnen til at fungere socialt er stærkt påvirket.
Barnet vil også have hoved- og mavepine, før de frygtede situationer.
-
Generaliseret angstlidelse
-
Generaliseret angstlidelse er en generel bekymring for mange forhold i barnets liv.
Det kan dreje sig om frygt for sygdom i familien, at nogen skulle komme til skade, at barnet ikke kan klare skolearbejdet eller generel bekymring for fremtiden. Det kan også være bekymring for verdens tilstand, og noget som barnet har set i fjernsynet.
Barnet søger beskyttelse hos forældrene og er hæmmet i sit sociale liv. Barnet kan virke uroligt og rastløst, have fysiske symptomer fra andre organer, virke irriteret, have koncentrationsbesvær og problemer med at sove.
Symptomerne skal være til stede konstant og over en længere periode, før man kan stille diagnosen.
-
Selektiv mutisme
-
Selektiv mutisme er en lidelse, som man mener har sammenhæng med angst. Den udvikler sig hos mindre børn inden femårsalderen.
Barnet har ingen problemer med selve det at tale, men det taler kun hjemme og i særligt trygge sociale rammer. Det taler ikke i børnehaven, eller når der kommer besøg i hjemmet.
Der kan være sammenfald med social angst og fobi.
Udvikling
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fem angstlidelser, der er beskrevet i forrige afsnit, begynder ofte i den tidlige barndom. De har en tendens til at udvikle sig gennem ungdommen og fortsætte ind i voksenlivet.
Hos voksne vil de udvikle sig til de angstformer, de har slægtskab med. Også selv om de voksne former har andre fremtrædende symptomer.
Forløbet afhænger af miljø og behandlingen, som kan give et langt mere positivt udfald.
Livet med
Hvordan er livet med angst?
Angst hos børn kan ikke blot præge det pågældende barns liv, men hele familiens liv.
Barnet oplever megen smerte på grund af sine symptomer. Og da symptomerne ofte forekommer i særlige situationer, vil det anstrenge sig for undgå disse situationer.
Denne undgåelsesadfærd har ofte den største betydning for familiens liv. Den kan medføre, at både barnet og familien bliver socialt handikappede og får store følelsesmæssige, arbejdsmæssige og økonomiske problemer.
Barnet bliver isoleret og ensomt, fordi så mange forhold i livet kan være skræmmende og må undgås.
Det kan få betydning for søskende, når et barn i familien kræver så meget opmærksomhed og energi fra forældrene.
Det kan belaste forældrenes parforhold, fordi der let kan opstå forskellige meninger om, hvordan problemerne med det syge barn skal takles.
Behandling
Hvilken behandling findes der for angst hos børn?
Inden man begynder behandling, er det nødvendigt med en grundig børnepsykiatrisk undersøgelse.
I sådan en undersøgelse, vil forældrene blive inddraget. Og der arbejdes med åbenlyse årsager som mobning, traumatiske begivenheder eller belastende miljø. Der vil også blive kigget efter andre samtidige lidelser.
De primære behandlinger, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi:
- Psykoedukation kan fx være undervisning af barnet (og forældrene) i sygdommens natur og behandling.
- I kognitiv adfærdsterapi forsøger man at ændre barnets tanker om sin lidelse (kognitiv omstrukturering). Det sker samtidig med, at barnet gradvist udsættes for de angstprovokerende situationer (eksponering).
Det er vigtigt, at forældre inddrages. For mindre børn er meget af terapien rettet mod forældrene, og effekten afhænger af deres medvirken og evne til at føre terapien videre i hjemmet.
Medicin kan kun komme på tale, hvis den kognitive terapi ikke har effekt. Og det vil normalt kun ske for større børn. Det er en specialistopgave at behandle med medicin.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
Børnenes indsats skal tilpasses deres alder, og de er meget afhængige af forældrenes indsats. Det er også forældrenes ansvar, at børnene får professionel hjælp.
Ved psykoedukation skal barnet inddrages så meget som muligt. Og i den kognitive terapi lærer barnet at forholde sig anderledes til sine angstoplevelser (se forrige afsnit).
Det er vigtigt, at barnet i hverdagen forsøger at bruge og træne lærdommen fra terapien. Barnet kan gradvist udsætte sig for de situationer, som fremkalder angst. Afhængig af, hvor meget der trænes, vil situationerne efterhånden fremkalde mindre angst.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Hvis behandlingen skal være effektiv, er det vigtigt, at de pårørende er involveret.
De pårørende spiller også en vigtig rolle, når behandlingen er slut, og resultaterne skal fastholdes.
Alle i familien, også søskende, kan støtte barnet ved at have en konsekvent holdning til det familiemedlem, som kæmper med at overvinde sin sygelige angst.
Det er vigtigt, at familiemedlemmerne hverken er overbeskyttende eller bebrejdende.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop
Udbredelse
Hvor mange børn har angst?
Angst er en af de almindeligste psykiske lidelser i barndommen. Svær angst rammer 5-10 procent af alle børn og unge.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har op mod 50.000 børn og unge behandlingskrævende angst. Forekomsten er dobbelt så høj hos piger som hos drenge.
Der har i en årrække været fokus på børn og unges mentale sundhed foranlediget af en markant stigning i diagnosticeringen af børn og unges psykiske lidelser, men også af stigende selvrapporteret lav mental sundhed blandt børn og unge.
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved angst hos børn?
Angst hos børn opstår, ligesom andre psykiske sygdomme, ved et samspil mellem arv og miljø.
Omkring 15-20 procent af alle børn fødes med en tendens til at være ængstelige som småbørn og sky og generte i børnehavealderen.
Miljøet kan hæmme eller fremme denne udvikling. Barnet kan fx lære at håndtere stress og angst på en hensigtsmæssig måde og dermed reducere risikoen.
Nogle undersøgelser viser, at forældre til angste børn har en tendens til at være overbeskyttende og kontrollerende, så barnet hæmmes i selv at tage beslutninger.
Det kan også påvirke barnet, hvis det vokser op i et miljø, hvor daglige situationer opfattes som truende, og forældrene har en ængstelig adfærd.
Risikoen for at udvikle angst kan også øges af ting som dårlig økonomi, sociale konflikter, traumer, mobning og andre belastende ting.
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med angst hos børn?
Der forekommer ofte andre lidelser sammen med angstsygdomme.
- Hos 10-30 procent optræder der også depression. Og det kan være svært at skelne mellem de to lidelser.
- Hos 25 procent forekommer der samtidig en adfærdsforstyrrelse.
- Hos 40-60 procent optræder der forskellige former for angst samtidig.
Angst optræder som et symptom ved de fleste psykiske lidelser, men kan også være en selvstændig lidelse, som findes sideløbende (komorbiditet). Hos børn er fx autisme ledsaget af en angstlidelse hos 40 procent.
Angst kan desuden være det første symptom i begyndelsesfasen for mange psykiske sygdomme.
Kilder
-
Kilder
-
Per Hove Thomsen, Niels Bilenberg & Charlotte Ulrikka Rask (red): 'Børne- og ungdomspsykiatri', FADL's Forlag 2019.
Nicole og Raben Rosenberg (red.), 'Angstbogen', Psykiatrifondens Forlag, 2022.
Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech: 'De psykiatriske diagnoser', Psykiatrifondens Forlag, 2010.
Jens Buchhave, Per Hove Thomsen: 'Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge', Psykiatrifondens Forlag 2001.
Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.
ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Den kan også vise sig som impulsiv adfærd, mens andre mest sidder stille og dagdrømmer.
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan fx komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.
Psykisk sygdom må ikke ødelægge liv
Vi vil skabe en psykiatri i verdensklasse til gavn for alle med psykisk sygdom – og deres pårørende. I år har vi særlig fokus på børn og unge, og du kan hjælpe os med at nå ét barn mere. I tide.