Sender redningsplan til Løhde: Vil sikre udredning og behandling til 4.000 børn med psykisk sygdom

Børn og unge med psykisk sygdom og deres familier står alene uden hjælp, imens børne- og ungdomspsykiatrien er tæt på kollaps. Der er truffet mange beslutninger for at opbygge børne og ungdomspsykiatrien over de kommende år, men der er lang vej til en psykiatri, der står mål med opgaven. Det er problemet for akut til at vente på, mener Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden præsenterer derfor en redningsplan, som kan implementeres her og nu og løbe frem til 2026, hvor man begynder at kunne høste gevinsterne fra det lettilgængelige tilbud, forløbsbeskrivelser, hurtig opstart af behandling med videre. En plan, der skaber lighed for alle børn og unge og sørger for, at de hurtigt får specialiseret hjælp der, hvor børne- og ungdomspsykiaterne er.

”En redningsplan skal give børn og unge adgang til den hjælp, de har brug for, mens vi genopbygger børne- og ungdomspsykiatrien. Børn, unge og forældre skal have klarhed og behandling hurtigst muligt, så de kan komme tilbage til deres liv og til hverdagen med familie, skole og fritidsaktiviteter. Samtidig skal en redningsplan genskabe tiltroen til et system, der risikerer at havne i en tillidskrise”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Psykiatrifondens redningsplan for børne- og ungdomspsykiatrien (PDF) 

25 procent flere børn kan få hjælp

I 89 procent af alle tilfælde, hvor udredningsretten ikke blev overholdt i børne og ungdomspsykiatrien, er manglende kapacitet angivet som årsag. Det er dermed ubestrideligt, at der er en kapacitetsproblem i børne- og ungdomspsykiatrien.

Ved i en overgang at gøre bedre brug af kapaciteten i de private behandlingssteder, kan vi øge den årlige behandlingskapacitet med ca. 4.000 samlede forløb (udredning og behandling), der svarer til 26 procent af de børn og unge, der blev henvist til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien i 2023. Det viser et rundspørge blandt Sundhed Danmarks medlemmer, som er danske sundhedsvirksomheder.

Den fulde udnyttelse at kapaciteten vil kræve, at de børn og unge, der visiteres til behandling udenfor den regionale børne- og ungdomspsykiatri, via udvidet frit sygehusvalg visiteres til samlede forløb, altså både udredning og behandling. Det kan også være nødvendigt at justere taksterne, så de matcher det aktuelle sygdomsbillede.  

Alle relevante parter bør samles nu og her

Psykiatrifondens beregninger peger på, ved at øremærke mellem 140 og 170 millioner kroner årligt til anvendelse af privat kapacitet frem mod 2026, kan man nedbringe ventelisterne her og nu samt sikre udredning og behandling til 4.000 børn og unge om året. Men det kræver, at de relevante parter ønsker at løse problemet.

”Jeg håber, at vores redningsplan kan inspirere alle relevante parter til omgående at sætte sig sammen med det ene formål at give adgang til udredning og behandling nu og her. Børnene skal derhen, hvor børne- og ungdomspsykiaterne er. Hvis ikke vi løser problemet nu, kommer vi måske aldrig i mål” siger Marianne Skjold.

Så stort er problemet

• Psykiatrifonden udgav i 2023 en undersøgelse af forældre til børn med psykisk sygdom. Her svarer hver fjerde adspurgte forælder, at de havde en lav eller meget lav tillid til børne- og ungdomspsykiatrien, og 45 procent vurderede, at den hjælp de havde fået tilbudt til deres barn, ikke havde positiv effekt.
• For ti år siden arbejdede 10 procent af alle speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri i det private. I dag er det 28 procent, og ser man på børne- og ungdomspsykiaterne under 45 år er tallet helt oppe på 75 procent. Samtidig er antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser steget med 39 procent de sidste ti år. Siden 3. kvartal 2019 er der sket et dyk i overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor ventetiden er steget fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage.
• Tidlig behandling ved psykisk sygdom er afgørende for børn og unges videre liv, og behandlingens kvalitet og hurtig adgang til behandling har store konsekvenser for børnenes fremtidige livsmuligheder, herunder uddannelse og beskæftigelse. Den mangelfulde behandling i børne- og ungdomspsykiatrien er en motor for ulighed videre igennem voksenlivet.
• Det viser sig blandt andet ved, at blandt de 8 procent unge, der har den dårligste mentale sundhed som 15-årige, er knap en fjerdedel ikke i uddannelse eller beskæftigelse som 25-årige, hvilket er mere end tre gange så mange som de 92 procent med et godt mentalt helbred.
• I 2017 var omkring 86 procent af alle 18-årige i gang med en ungdomsuddannelse, mens dette blot gjorde sig gældende for omkring 60 procent af unge med psykiske sygdomme som angst, OCD, ADHD og autisme.
• Blandt unge med ADHD eller autisme har mindre end 40 procent fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig, sammenlignet med 80 procent af alle unge