Angstens mange ansigter

De seneste år er der blevet talt meget om klimaangst, corona- og helbredsangst og nu angst for krig i Europa. Og kommer der måske en ny finanskrise, der kan udløse angst? Mange har hørt om angstanfald og panikangst. Nogle har en såkaldt enkelfobi og er bange for én ting, fx tandlægen, mens andre lever med generaliseret angst, der gør dem – mere eller mindre – konstant nervøse og bekymrede. Angst kan have mange former og både være del af et normalt følelsesliv og en psykisk lidelse. I nogle tilfælde en stærkt invaliderende lidelse.

Ægteparret Nicole og Raben Rosenberg ved mere om angst end de fleste. De har netop lagt sidste hånd på 'Angstbogen', der udkommer til september på Psykiatrifondens Forlag. Det er en grundbog om angst med kapitler af eksperter, der alle er førende på deres felt. Nicole og Raben Rosenberg har både bidraget til bogen og redigeret den. Hvis nogen kan gøre os klogere på angsten, må det være dem. Men allerførst er det på sin plads med nogle definitioner. Hvad forstår vi ved angst?

Angst er en normal følelse

Raben Rosenberg understreger, at det er normalt at føle angst, også i forhold til corona og krig: ”Men man kalder det først en lidelse, når det går ud over livskvaliteten og funktionsniveauet. Spørgsmålet er, om det kræver behandling, eller om det hører inden for ’normal angst’. Det er vigtigt at skelne.”

Og hvad er så normal angst? Nicole Rosenberg understreger, at angst er en normal følelse hos både mennesker og dyr. Ja, det er faktisk en vigtig overlevelsesmekanisme, da levende væsener konstant udsættes for farer. Angsten aktiverer os til at forsøge at undgå en bestemt fare eller kæmpe imod den, uanset om der er tale om et farligt rovdyr, en sygdom eller noget tredje.

Men angsten kan tage over, fortæller hun: ”Angsten antager mange forskellige former og grader. Hvornår bliver den overdrevet og urealistisk? Det er det springende punkt. Når man fx ikke er i stand til at løbe den risiko, man normalt tager i et samfund, er det, fordi man er blevet handlingslammet og begrænset af sin angst.”

Raben supplerer: ”Man skal altså ikke udrydde angsten, for den er en hensigtsmæssig overlevelsesmekanisme. Man skal hjælpe dem, hvor det bliver et problem i hverdagen.”

De to minder om, at angst er så udbredt en følelse, at der også er gode penge i den i underholdningsindustrien. Tænk på krimiforfattere, filminstruktører eller dem, der designer rutsjebaner til forlystelsesparker. De arbejder alle med vores angstfølelse. Nicole Rosenberg siger:

”Ud over at det er en følelse, der beskytter os mod farer og får os til at bekymre os for vores egen og vores børns sikkerhed, er det altså også en følelse, vi opsøger.”

Psykoterapi og medicin

I starten af 80’erne begyndte man at se anderledes på angsten, både med hensyn til årsager og behandling. Tidligere omtalte man angstlidelser som neuroser, men der skete et brud i opfattelsen, og Raben og Nicole Rosenberg var med i den nye forskning fra starten, både sammen og hver for sig. De kom med i det samme forskningsprojekt om panikangst – som dengang var et nyt begreb – og skrev i 80’erne deres første bog sammen om angst.

Nicole Rosenberg fortæller: ”Angstlidelser og behandling af angst fik en stor plads i mit karriereforløb. Det blev i en årrække mit hovedområde.” Hun interesserer sig især for kognitiv adfærdsterapi. Med udgangspunkt i vores kognition, altså tænkning, ser man vores tanker som et bindeled mellem det, vi oplever og føler. Fordi vores tanker påvirker, hvad vi føler, og hvad vi gør. Mange andre former for psykoterapi til angst har dog også hendes interesse, hvilket afspejler sig i bogen.

Raben Rosenberg blev professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi i 1991, og han har i årtier været interesseret i det biologiske element i angstlidelser. Herunder brugen af medicin, som har været meget omdiskuteret:

”Allerede i starten af 80’erne fik man dokumenteret, at lykkepiller – et frygteligt navn – var lige så effektive ved behandling af angstlidelser som mod depression. Det ændrede hele den farmakologiske behandling.”

Han fortæller, at medicin i en lang periode var i miskredit, fordi der både er myter og tabu forbundet med lykkepiller og medicin generelt. I dag er vi bedre til at se det store billede, og det fremgår også af 'Angstbogen', fortæller Nicole Rosenberg:

”Vi har selvfølgelig også medicin og hele den biologiske tilgang med, for der er jo rigtig mange mennesker, der behandles både med psykoterapi og medicin på samme tid.”

Klima, krig og kollektiv angst

Der er i dag mange tilgange til angst. Og der er mange behandlingsformer. På den måde bringer bogen meget nyt, fortæller de to.

Angst er et emne, vi bliver klogere på hele tiden, men vores forståelse af angst er også afhængig af den verden, vi lever i. Og det er en verden, hvor tingene ofte går stærkt. Raben minder om, at den menneskelige hjerne, som den fungerer i dag, blev dannet for 40.000-50.000 år siden, da vi levede på jæger-samler- og stenalderstadiet. Hjernen er grundlæggende den samme, men det er livet ikke:

”Vi har ændret vores livsvilkår markant siden dengang, og en af omkostningerne er, at fx storbyer fremmer risikoen for at udvikle egentlige sindssygdomme. International forskning peger på, at livet i dag er så stressende, at der er betydelige omkostninger. Det gælder også angst.”

Nicole bemærker, at vi ikke nødvendigvis bliver udsat for flere farer, end da vi levede i jæger-samler-samfund, men det er en anden slags farer, og nogle gange kan de være mere abstrakte og svære at forholde sig til. Det kan også være svært at undgå bekymringer, der kan føre til angst, når man bombarderes med nyheder om corona, krig og en klode, der brænder under vores fødder.

Det enkelte menneske kan måske ikke styre medierne, men vi kan skrue ned for nyhedsforbruget, når bekymringerne begynder at tage overhånd. Igen minder de to eksperter om begrebet ’normal angst’. Mange af de unge, der demonstrerer for klimaet, giver fx udtryk for en normal reaktion, som får et kollektivt udtryk. De er ikke lammet af frygt for en katastrofe her og nu, og derfor kan de reagere på den angst, der fortæller dem, at de skal gøre noget, mens tid er.

Det samme gælder krigen i Ukraine: Den kollektive angst gør, at vi taler mere om det. Det bliver et samtaleemne og en bekymring i befolkningen, men – understreger Nicole – en bekymring, der ikke er patologisk, altså hvor det tager over og bliver forstyrrende eller ligefrem en psykisk lidelse.

En relevant bog for alle

Der er mange angstlidelser. Raben Rosenberg anerkender, at det kan være forvirrende med alle de undergrupper af angst, men netop derfor er der behov for 'Angstbogen', der samler op på, hvad vi ved i dag.

Nicole uddyber: ”Nogle kapitler har størst interesse for behandlere, mens andre er mest relevante for patienter og pårørende. Men de fleste kan læses af alle, for det er noget, som berører os alle i forskellig grad.”

Netop fordi oplevelsen kan være meget individuel, indeholder den også litterære bidrag: Kunsten kan indfange noget subjektivt ved angst ved at sætte andre ord på oplevelsen. For hvad opfatter vi som synligt og usynligt, og hvordan taler man om en overvældende frygt, man ikke nødvendigvis forstår?

I bogen 'Noter om angst' skriver Signe Amtoft, at angst er en særlig størrelse, fordi det enten nævnes meget eller slet ikke. Nicole Rosenberg er glad for, at flere har lyst til at tale om angst:

”Jeg synes, det har været en utroligt stor berigelse for hele det psykiatriske område, at kendte personer er trådt frem og har beskrevet deres angstlidelser og depressioner, fordi det er med til at aftabuisere området, så mennesker generelt har nemmere ved at tale om deres psykiske lidelser og opsøge behandling.”

Raben ser også lyst på udviklingen:

”Der er alligevel sket meget i angstforskningen de seneste år, og vi har helt andre muligheder for at hjælpe mennesker, end vi havde tidligere. Det optimistiske budskab skinner også igennem i bogen.”