- Mentorordningen har hjulpet mig til at sige det højt
Rikke og My er en del af mentorordningen i Psykiatrifondens indsats ’Sig det højt’ for unge kvinder. Det har gjort en forskel for dem begge – på hver sin måde.
En kølig januardag mødes My og Rikke for første gang. Spændte og lidt nervøse. De er begge blevet en del af mentorordningen i Psykiatrifondens indsats ’Sig det højt’, hvor unge kvinder, der selv har oplevet psykisk sygdom, bliver uddannede mentorer for andre unge kvinder, der også oplever det.
Titel
’Sig det højt’ er en indsats af Psykiatrifonden, der gennem blandt andet et ambassadørkorps, kampagner og tilbud til unge arbejder med at nedbryde tabu og få flere til at åbne op om det, der er svært.
’Sig det højt’ er støttet af Det Obelske Familiefond.
”Jeg havde brug for at føle, at nogle af de ting, jeg selv har kæmpet med, fik en form for positiv mening, i stedet for at det kun havde været hårdt og nederen. Og fordi jeg har kæmpet i lang tid, har jeg samlet en masse viden og erfaringer sammen, som jeg gerne ville snakke om og dele,” fortæller My på 25 år, som er mentor for 23-årige Rikke, der supplerer:
”For mig handlede det meget om at bryde det tabu og den tavshed, der ligger omkring et sygdomsforløb. Jeg havde enormt meget brug for at sige det højt og dele mine oplevelser omkring mit sygdomsforløb – også med en, der var lidt længere i forløbet, så man kunne spørge om råd og få inputs.”
Et trygt rum fra starten
Vi møder de to unge kvinder fem måneder inde i mentorforløbet, hvor opstartsnervøsiteten er forsvundet, og relationen har udviklet sig. Men Rikke husker stadig, hvordan hun havde det efter første møde med My:
”Vi kom meget hurtigt til at snakke om meget private ting. Jeg kan huske, at jeg kom hjem og tænkte: ’Gud, jeg har fortalt meget mere, end jeg lige havde regnet med.’ Men det var jo, fordi My skabte et ret trygt rum, hvor jeg fik lyst til at dele, selvom det var første gang, vi mødtes,” fortæller hun og uddyber:
”Vi har snakket meget om vores sygdomsforløb, og jeg har spurgt My til råds, hvor hun er kommet med nogle konkrete eksempler fra sit eget liv. Men vi kan også grine og vende hverdagsting.”
Helt særligt med den gensidige relation
”My er enormt velfungerende, og det går godt, selvom der selvfølgelig også er ting, der ikke gør. Så at møde hende og kunne spejle sig og sige til sig selv, at det nok skal gå, har været godt. Altså at få lov at opleve en anden med lidt samme baggrund, som fx præsterer at få en bachelor og har en velfungerende hverdag. Det har været en kæmpe gevinst ved mentorforløbet,” deler Rikke – og følelsen af gevinst går begge veje.
Det har været en kæmpe gevinst.
”Der har været plads til, at vi begge har kunnet sige ting, der har fyldt. Og jeg synes, at Rikke er vildt sej til at komme ovenpå igen – den måde, hun håndterer tingene på, har jeg også kunnet spejle mig i. Så selvom man har mentorrollen, lærer man også noget, og det er virkelig spændende og energigivende,” fortæller My.
”Ja, det er ret enestående, at det er en gensidig relation. I andre former for behandling er det mere ensidigt,” forklarer Rikke, og My supplerer:
”Det har du virkelig ret i. Det er en særlig og god ting ved mentorforløbet, for jeg sidder også tit hos psykologer og kan savne det med at blive spejlet. Det kan virke som en klinisk væg, man snakker op ad, og det kan også noget og er vigtigt, men det giver virkelig noget at kunne spejle sig i et andet menneske.”
Hurtigere ovenpå
My og Rikke mødes hver 14. dag hen over et halvt år, og halvvejs i mentorforløbet havde Rikke et dyk.
”Jeg var på vej op og var ved at få det bedre, men så fik jeg et dyk og blev indlagt. Men den udvikling, der har været fra den krise og så til nu, har ligesom været speedet helt vildt op i forhold til andre gange. Og det tror jeg virkelig har været, fordi jeg har været en del af mentorforløbet, hvor jeg har kunnet sparre med My, dele og få gode råd. Min restitueringsproces har måske taget to måneder i stedet for et halvt år, så det er vildt, hvad mentorforløbet har kunnet gøre. Jeg tror aldrig før, at jeg har oplevet at komme ovenpå så hurtigt efter en krise.”
Mange går alt for længe og føler sig anderledes, forkerte og alene om de svære ting. For Rikke har mentorordningen rykket ved hendes tanker om at tale højt om de svære ting:
”For mig har mentorforløbet været et skridt i retning mod at nedbryde et tabu. Jeg har været enormt tilbageholdende med at sige, at jeg har nogle problematikker. Det har kun været min inderkreds, der har vidst det. Men for mig har det været et skridt i retning af, at det jo ikke er farligt at sige. Så jeg har også undervejs i forløbet sagt det til mennesker, som jeg måske aldrig troede, jeg ville have sagt det til. Så mentorforløbet har haft en stor betydning i forhold til at aftabuisere det.”
Jeg har fået selvtillid af mentorordningen. Jeg føler, det betyder noget for en anden, at jeg er der.
Jeg er stolt over at være med
Når de to kvinder kigger tilbage på de sidste fem måneder, er der flere ting, de tager med sig.
”Jeg har fået selvtillid af mentorordningen. Jeg føler, det betyder noget for en anden, at jeg er der. Og det med at få vendt nogle af de ubehagelige og negative oplevelser til noget, der faktisk kan bruges til noget – det har været ekstremt givende og har også lettet en masse inden i mig. Jeg er stolt over at være med,” fortæller My.
”Jeg tager med mig, at det er enormt vigtigt at dele svære ting med andre – det hjælper og letter enormt meget. Jeg har bare kunne mærke, at hver gang jeg er kommet hjem fra et møde med My, har jeg følt mig 10 kilo lettere. Så det med at bruge andre og få snakket i stedet for at isolere sig selv – det tager jeg med mig videre fra mentorforløbet,” fortæller Rikke.
Læs mere om Sig det højt
Alt for mange unge oplever angst, stress eller føler et urimeligt stort pres for at præstere. Vi skal gøre op med perfektionskulturen og præstationssamfundet – ingen er eller kan være perfekte, og det er stærkt, når vi tør tale om netop det. Sig det...