Rapport afslører store regionale forskelle på, om børn får hjælp, når forældre har en psykisk sygdom

I Danmark vokser omkring 310.000 børn op med en eller flere forældre med psykisk sygdom. Det er en særligt udsat børnegruppe, som er i markant øget risiko for mistrivsel, og som har sværere opvækstvilkår end deres jævnaldrende.

Børn med forældre, der er i kontakt med voksenpsykiatrien, oplever dog langt fra altid, at der bliver spurgt ind til dem og deres trivsel – til trods for at psykiatrien har direkte adgang til forældrene og dermed en unik mulighed for at opspore børnene.

Det viser en ny rapport, som gennemgår relevant lovgivning samt regionernes praksis, retningslinjer og data på området. Rapporten er lavet i regi af ”Spørg mere”, som er et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk's Fond.

”Det er alt for tilfældigt, om børn som pårørende får den opmærksomhed og støtte, de kan have brug for. Vi ved, at mange af børnene ofte vil gøre alt for ikke at være til besvær, og derfor kan man ikke forvente, de selv rækker ud efter hjælp. Investeringen i at indføre en mere systematisk, ensartet opsporing og gode, relevante støttetilbud på det her område vil komme mange gange igen,” siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Stor forskel på regioners praksis

Der er ikke regler i dansk lovgivning, som forpligter regionerne til at opspore og tilbyde hjælp til børn af forældre i voksenpsykiatrien. Alle regioner har fastsat procedurer for inddragelse af børn, men rapporten viser, at der er stor forskel på, hvordan regionerne griber det an, og at det er meget begrænset, hvad der indsamles af data om målgruppen og indsatsen.

Derfor anbefaler de tre organisationer bag Spørg Mere, at sundhedsloven justeres med inspiration fra norsk lovgivning, så sundhedspersonalet i voksenpsykiatrien forpligtes til at spørge ind til, om en patient har hjemmeboende børn. Det skal noteres i patientens journal, om der er blevet spurgt til børn, for at sikre at børn med støttebehov opspores.

”Det er på tide, at børnene bliver prioriteret, også af politikerne, der skal stille krav om en bedre praksis. Det her handler om 310.000 børn, som har en øget risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder, sammenlignet med børn, der ikke har en forælder med psykisk sygdom. De bør have både ret og adgang til langt bedre og systematisk hjælp, end de har i dag. Og samtidig er det meget vigtigt at støtte forældrene i forældrerollen,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Giver samfundsøkonomisk mening

En registerundersøgelse, som SDU udarbejdede tidligere i år i samarbejde med Spørg mere, viste at børn af forældre med psykisk sygdom har større risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom, for at blive anbragt uden for hjemmet og for at være involveret i kriminalitet. Børn af forældre med psykisk sygdom klarer sig ofte også dårligere i uddannelsessystemet og er oftere på overførselsindkomst end børn, der ikke er vokset op med forældre med psykisk sygdom.

”Alle børn fortjener en tryg barndom, uanset hvor i Danmark, de bor, og hvilken familie, de vokser op i. Udover at det giver utrolig god mening rent menneskeligt at opspore disse børn, som har større risiko for mistrivsel, så giver det også mening på et samfundsøkonomisk plan at yde den nødvendige hjælp, siger Ole Kirk’s Fonds direktør, Karin Skjødt Hindkjær.

Læs også