Børn af forældre med psykisk sygdom lever med større belastninger end jævnaldrende
Hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år. Det svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet. Det viser en ny rapport.
Mere end hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år, og for første gang er de samfundsmæssige omkostninger ved det blevet undersøgt.
Børnene udvikler oftere psykisk sygdom, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet.
Det viser den nye rapport, som Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) har lavet i samarbejde med Spørg Mere, som er et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
"Lever med store belastninger"
Knap 32 procent af de børn, der har en forælder med psykisk sygdom, har været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.
”De børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, lever med store belastninger. Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, fx fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Rapporten viser, at knap hvert tredje barn, der har en forælder med psykisk sygdom, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 22 år – for børn af forældre uden psykisk sygdom er det 16 procent, der ikke gennemfører.
Om rapporten
Rapporten ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer’ er lavet af Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet i samarbejde med Spørg Mere, som er et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til de fyldte 26 år.
Børnene er inddelt i tre grupper: børn af forældre med svære/moderate (27,2 procent), lettere (31,1 procent) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 procent).