Ortoreksi
Man taler om ortoreksi, når det at spise sundt er blevet en besættelse. Ortoreksi er ikke anerkendt som sygdom, men den kan være meget forstyrrende for funktionsniveau og livsudfoldelse.
Det skulle være mere massivt, det skulle være vildere, det skulle være perfekt.
Indhold
- Hvad er ortoreksi?
- Hvilke symptomer er der ved ortoreksi?
- Hvordan er udviklingen og livet med ortoreksi?
- Hvilken behandling findes der for ortoreksi?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange har ortoreksi?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der ortoreksi?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med ortoreksi?
- Kilder
Om sygdommen
Hvad er ortoreksi?
Man taler om ortoreksi, når det at spise sundt er blevet en besættelse. Ortoreksi er ikke anerkendt som sygdom, men den kan være meget forstyrrende og hæmmende for funktionsniveau og livsudfoldelse.
Måske bliver problemet en dag så belastende og udbredt, at det anerkendes som en sygdom med en diagnose og ret til hjælp fra sundhedsvæsenet.
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved ortoreksi?
Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt.
De går op i næringsværdi, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, mængden af fedt og sukker. Der kan muligvis også være andre personlige udvælgelseskriterier.
De har en overdreven tro på, at kosten har en direkte indvirkning på deres sundhed, og de bruger en betydelig mængde tid på at undersøge forskellige madvarer og kostråd.
De kan isolere sig, fordi deres kostvaner er så ekstreme, at de ikke kan spise sammen med andre. De er urokkelige i deres tro på, at deres kostvaner er sunde, og hvis de bryder dem, kan de få det psykisk dårligt med depression og angst.
Da der er mange forskellige teorier om sund kost, kan personer med ortoreksi ende med at få en kost, der ikke er ernæringsmæssigt tilstrækkelig. Kostvanerne kan blive så ekstreme og begrænsede, at det fører til symptomer på ernæringsmangel, vitaminmangel og blive undervægtige.
Udvikling
Hvordan er udviklingen og livet med ortoreksi?
Ortoreksi kan opstå hos mennesker i alle aldre. Det begynder typisk som en interesse for at spise sundt for helbredets skyld, men kan gradvist udvikle sig til en besættelse af kost og sundhed. Der er en overflod af skiftende kostråd, som personen kan fare vild i.
Processen kan være gradvis. Det, der tidligere blev anset som usunde kostvaner, kan, når de forlades, opleves som en relevant og faktisk forbedret sundhedstilstand. Senere kan personens optagethed af indkøb og tilberedning af mad blive en byrde, der tager tid fra andre aktiviteter. Det kan kræve så meget energi, at personen bliver udmattet.
Livet kan blive ensomt, fordi andre ikke forstår personens besættelse, bliver trætte af at høre om sund kost og tager afstand. Den særlige kost og dens tilberedning kan gøre det umuligt at dele måltider med andre.
Mens personen med ortoreksi ikke har fokus på kropsvægt som ved anoreksi og bulimi, er der stadig en stærk interesse i at have kontrol over madindtaget, bare med en anden begrundelse. Kontrol og håndhævelse af kostbegrænsningerne er afgørende for at opretholde en følelse af ro og tilfredshed med sig selv. Personlighedstræk som kontroltendens og perfektionisme kan spille en rolle.
Få mere viden om, hvordan du hjælper unge med spiseforstyrrelser på vores psykisk førstehjælpskursus til unge.
30-årige Asger Brodtkorb forsøgte at komme ud af en alkoholpræget livsstil med et ekstremt fokus på træning og spisning. Han udviklede ortoreksi, og det sunde blev usundt.
Behandling
Hvilken behandling findes der for ortoreksi?
Selvom ortoreksi ikke findes som en diagnose, der giver ret til behandling, kan svære tilfælde klassificeres som uspecificerede spiseforstyrrelser og dermed få behandling. Det kan fx være, hvis der er psykiske komplikationer som angst og depression, fysiske komplikationer som fejlernæring og en generel forringelse af funktionsevne og livskvalitet.
Det er almindeligt anerkendt, at det er positivt at være opmærksom på sin kost og sundhed. Det gør mange mennesker i højere eller mindre grad. Det er først, når det bliver tvangspræget og har alvorlige negative konsekvenser for helbredet, at behandling kan komme på tale.
Behandlingen kan omfatte kostplaner, diætister og forskellige former for psykoterapi. Behandlingen kræver imidlertid et udtrykt ønske og aktiv medvirken fra patienten.
Det er nødvendigt, at personen selv erkender problemet, måske motiveret af omgivelserne. Som med andre spiseforstyrrelser og psykiske lidelser kan manglende erkendelse af problemet gøre behandling vanskelig eller endda umulig.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
Det er vigtigt, at du erkender, at du har et problem, som du har brug for at arbejde med, og forhåbentlig er i stand til at ændre. Behandlingen er psykoterapi, og det kræver, at du deltager aktivt.
Her er nogle gode råd til dig, der er ramt af ortoreksi:
- prøv at finde glæde i at spise ud over blot at fokusere på sundhed
- giv ikke op, selvom du oplever tilbagefald – op på hesten igen
- lad være med kun at vurdere, om det, du spiser, er sundt
- vær god ved dig selv og accepter dig selv, uden at føle behov for konstant kontrol
- indstil dig på, at det kan tage tid at blive rask
- anerkend dig selv, for det, du gør
- følg din kostplan.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Pårørende spiller en vigtig rolle i behandlingen af ortoreksi. For unge spiller især forældre en vigtig rolle.
Her er nogle gode råd til pårørende:
- sæt dig ind i sygdommen
- pas på dig selv og husk at gøre det, som er godt for dig selv
- accepter, at du ikke altid har overskud til at yde så meget hjælp, som du gerne vil
- vær tålmodig og anerkend, at bedring kan tage tid
- hjælp med at følge kostplanen
- deltag aktivt i behandlingsforløbet.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop
Udbredelse
Hvor mange har ortoreksi?
Da der ikke er en specifik diagnose for ortoreksi, indsamles der ikke systematisk data i vores sundhedssystemer. Der er derfor ikke præcise oplysninger om, hvor ofte ortoreksi forekommer og behandles.
Imidlertid blev der i Danmark gennemført en spørgeskemaundersøgelse af Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade, som viste, at to procent af den voksne befolkning var ramt af ortoreksi.
Fakta om spiseforstyrrelser
- Cirka tre procent af alle piger og kvinder i Danmark vil i løbet af deres liv blive diagnosticeret med en spiseforstyrrelse.
- De fleste får diagnosen spiseforstyrrelse i alderen 10 til 24 år.
- Cirka 10 procent af børn og unge med en spiseforstyrrelse er drenge.
- Anoreksi er den lidelse, som hyppigst diagnosticeres hos voksne. Derefter følger bulimi. Dog er bulimi sjælden hos børn og unge.
- Befolkningsundersøgelser tyder på, at der er mange mennesker med spiseforstyrrelser, som ikke søger behandling og får en diagnose.
- Selvom anoreksi er den mest almindelige spiseforstyrrelse, der behandles i sundhedsvæsenet, er bulimi og tvangsoverspisning sandsynligvis mere udbredt. Men disse lidelser fører sjældnere til kontakt med sundhedsvæsnet, da deres symptomer ikke er lige så alvorlige og kan være lettere at skjule, hvis man føler sig flov over dem.
- Tvangsoverspisning er sandsynligvis den mest udbredte spiseforstyrrelse blandt mennesker uden for sundhedssystemet.
Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved ortoreksi?
Som det er tilfældet med de fleste psykiske problemer, er der tale om et samspil mellem mange forskellige faktorer, herunder genetiske, biologiske, sociale, kulturelle og familiemæssige.
Traumatiske oplevelser i barndommen kan også spille en rolle, ligesom det gør for andre psykiske problemer.
Interessen for kost og sundhed i vores samfund er en faktor, der sandsynligvis påvirker udviklingen af ortoreksi.
Mennesker, der udvikler denne lidelse, har ofte personlighedstræk præget af kontrolbehov og tvangspræget adfærd og tankegang. De præcise årsager til ortoreksi er stadig ikke fuldt forstået.
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med ortoreksi?
Mennesker med ortoreksi kan også opleve samtidige psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser.
Depression er den hyppigste lidelse, og blandt personlighedsforstyrrelser ses ofte tvangsprægede træk.
Fejlernæring, vitaminmangel og andre mangler i kølvandet på ortoreksi kan føre til fysiske sygdomme.
Kilder
-
Kilder
-
Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech: 'De psykiatriske diagnoser', Psykiatrifondens Forlag, 2010.
Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe: 'Spiseforstyrrelser', Psykiatrifondens Forlag, 2012.
Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade: ’Når sundt bliver usundt - en kortlægning af ortoreksi i Danmark', 2019.
Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan fx komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.
Bulimi er kendetegnet ved episoder af overspisning efterfulgt af fremkaldt opkastning. Ligesom ved anoreksi er der frygt for at tage på i vægt, men der ses som regel ikke væsentlig afmagring.
Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.
Psykisk sygdom må ikke ødelægge liv
Vi vil skabe en psykiatri i verdensklasse til gavn for alle med psykisk sygdom – og deres pårørende. I år har vi særlig fokus på børn og unge, og du kan hjælpe os med at nå ét barn mere. I tide.