Depression hos børn og unge
Depression kan ramme både børn og unge. De almindelige symptomer er nedtrykthed, nedsat interesse og øget træthed.
Indhold
- Hvad er depression hos børn og unge?
- Hvilke symptomer er der ved depression hos børn og unge?
- Hvordan udvikler sygdommen sig?
- Hvordan er livet med depression?
- Hvilken behandling findes der for depression hos børn og unge?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange børn og unge har depression?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved depression hos børn og unge?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med depression?
Om sygdommen
Hvad er depression hos børn og unge?
Depression kan ramme både børn og unge.
Symptomerne er de samme som hos voksne, det kan fx være, at man er nedtrykt, træt og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft.
Men symptomerne er formet af alderen. Man oplever fx oftere irritabilitet frem for nedtrykthed.
Depression som en selvstændig sygdom kan ses helt ned i førskolealderen. Den er mere konstant og funktionsnedsættende end de stemningssvingninger, man ellers kan opleve.
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved depression hos børn og unge?
De almindelige symptomer er nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og nedsat energi eller øget træthed. Irritabilitet kan være et fremtrædende symptom, der overskygger og måske skjuler det sænkede stemningsleje. Det er derfor vigtigt altid at være opmærksom på barnets humør.
For at der kan være tale om en depression, skal der inden for kort tid være sket en afgørende og vedvarende ændring i barnets eller den unges adfærd, fremtoning og funktionsniveau.
I modsætning til voksne kan børn trods depression opleve glæde i særlige situationer. Men det vil være kortvarigt. Nedtryktheden vender tilbage, når aktiviteten er overstået. Nedsat lyst og interesse er ikke hyppige symptomer hos børn, men det er betydningsfuldt, hvis de er til stede.
Overdreven skyldfølelse er et typisk symptom hos børn og unge. Det kan være et symptom, som barnet helst undgår at tale om, og det er vigtigt at vurdere omfanget i relation til barnets alder.
Som hos voksne kan børn og unge have problemer med at tænke og koncentrere sig.
Børn og unge tager ofte meget hensyn til deres forældre og vil gerne skåne dem. De kan være tilbageholdende med at fortælle om alvorlige tanker om død og selvmord. De fortæller ved en undersøgelse om flere symptomer, end deres forældre beretter om på deres vegne.
Depression kan optræde i forskellige sværhedsgrader. Fra ganske lette symptomer, som kun i begrænset omfang påvirker funktionsniveauet, til de svære med tanker om død og selvmord.
Depressionen kan blive så udtalt, at personen har vrangforestillinger, fx skyldfølelse over forhold i familien og endda i omverdenen, såsom krig og klimakatastrofe, som personen reelt ingen indflydelse har på. Her er der tale om en psykose.
Udvikling
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdommen kan begynde allerede inden skolealderen. Den har tendens til at vende tilbage i løbet af livet. Jo tidligere depressionen viser sig aldersmæssigt, desto større er sandsynligheden for dette.
Ofte går der længere tid end for voksne, før man søger behandling. Der er risiko for, at depressionen forværres, hvis den ikke behandles.
Få mere viden om, hvordan du hjælper en ung person, som viser tegn på depression, på vores psykisk førstehjælpskursus til unge.
Livet med
Hvordan er livet med depression?
Sygdom hos et barn vil altid præge hele familien. I perioder med depression kan familiens liv være alvorligt påvirket. Graden af depression er forskellig. Men før man kan stille diagnosen, skal symptomerne have et omfang og alvorlighed, så barnets funktionsniveau og/eller livskvalitet er mærkbart påvirket.
De forskellige belastninger, fx deltagelse i ambulant behandling, eventuelle indlæggelser og særlig hensyntagen i familiens dagligliv kan være udfordrende både for parforhold og for søskende.
I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt et eller to børn, der har så omfattende psykiske lidelser, at de har brug for professionel hjælp. De får problemer med at passe skolen, de falder bagud, mister deres venner og kan til sidst slet ikke gå i...
Behandling
Hvilken behandling findes der for depression hos børn og unge?
Inden behandlingen begynder, skal der laves en grundig børnepsykiatrisk undersøgelse. Forældrene bliver inddraget, og man ser på åbenlyse årsager som mobning, traumatiske begivenheder eller et belastende miljø i familien.
Der skal flere samtaler til med barnet – afhængig af alder med og uden forældrene. I nogle tilfælde anvender man spørgeskemaer. Man kigger også efter eventuelle samtidige lidelser.
Der er tre hovedformer for behandling: Psykoedukation og aflastning, kognitiv adfærdsterapi og behandling med medicin:
- Psykoedukation og aflastning
-
Psykoedukation og aflastning betyder, at man forklarer sygdommens natur og søger at fjerne eventuel skyldfølelse ved at påpege, at der er tale om sygdom og ikke manglende evne til at tage sig sammen.
Man gør det også klart, at sygdommen kan fremkaldes og forstærkes af belastninger.
På den måde lægger man op til, at faktorer som konflikter i familien, i skolen og i andre relationer afklares og afhjælpes.
Det kan være relevant at inddrage skole og socialforvaltning for at gennemføre aflastning i en periode. I lettere tilfælde kan dette være nok.
- Kognitiv adfærdsterapi
-
Er det ikke tilstrækkeligt, så er psykoterapi, oftest i form af kognitiv adfærdsterapi, næste skridt.
I kognitiv adfærdsterapi forsøger man at ændre barnets tanker om sin lidelse (kognitiv omstrukturering).
Man forsøger med et mindre antal sessioner og vurderer derefter effekten. Er den utilstrækkelig, skal aflastning måske øges, og ellers er næste skridt at forsøge behandling med medicin.
- Behandling med medicin
-
I de fleste tilfælde giver man medicinen sideløbende med den psykoterapeutiske behandling. Det er vigtigt at følge virkninger og bivirkninger.
Er der selvmordstanker inde i billedet, må behandlingen indledes i forbindelse med indlæggelse. Det skyldes, at medicinen kan forstærke disse tanker. Er barnet psykotisk, så vil man også indlægge.
Man anbefaler ikke elektrokonvulsiv behandling, bedre kendt som ”elektrochok”, til børn, kun ved livstruende tilstande hos unge.
De tre former anvendes ofte i prioriteret rækkefølge.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
For børn er det forældrene, som kan gøre en indsats. Og i nogen grad for unge. Unge kan i højere grad selv være aktive og deltagende i psykoedukationen og aflastningen. De har også selv en rolle i at medvirke aktivt i psykoterapien og overholde aftaler.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Hvis behandlingen skal være effektiv, er det vigtigt, at de pårørende hjælper til.
De pårørende spiller også en vigtig rolle, når behandlingen er slut, og resultaterne skal fastholdes. Meget afhænger af samspillet i familien og den støtte, som barnet får i sin dagligdag.
Konflikter i familien om holdningen til barnet skal være afklaret, og det er vigtigt, at de ikke genopstår. Alle i familien, også søskende, kan støtte barnet.
Man skal forsøge hverken at være overbeskyttende eller bebrejdende overfor det familiemedlem, som kæmper med at overvinde sin depression.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop
Udbredelse
Hvor mange børn og unge har depression?
Et rimeligt skøn er, at 1-2 procent af børnene og 4-8 procent af de unge får en depression i en eller anden grad. For drenge er hyppigheden lidt større end for piger før puberteten. Herefter bliver depression hyppigst for piger, ligesom det er tilfældet for voksne kvinder.
Der er ikke lavet befolkningsundersøgelser på dette område. Der findes kun tal for sygehusregistre – og kun for dem, der har været i kontakt med hospitalspsykiatrien ambulant eller ved indlæggelse.
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved depression hos børn og unge?
Depression er et klassisk eksempel på, at psykisk sygdom udvikles på baggrund af et samspil mellem arv (gener) og miljø. Mennesker med en genetisk disposition er særlig følsomme for at udvikle depression, når de udsættes for belastninger. Belastningerne kan ske allerede i fosterlivet og være med til at fremkalde depression senere i livet.
Børn af forældre med depression har en 3-4 gange højere risiko for at udvikle depression end andre børn. Belastning ved sygdom hos forældre eller hos barnet selv er en væsentlig risikofaktor. Herunder den belastning som psykisk sygdom hos forældrene udgør, og som kommer oveni den genetiske disposition.
Det er uvist, hvor stor en rolle skilsmisser spiller i forhold til depression hos børn og unge.
Det er veldokumenteret, at både genetiske, sociale og miljømæssige faktorer og samspillet derimellem er afgørende i udviklingen af psykiske sygdomme. Ingen genetisk variant eller miljømæssig påvirkning kan således alene siges at være årsag til...
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med depression?
Ofte vil andre sygdomme have vist sig hos et barn før depression. Det kan være angst, adfærds- eller udviklingsforstyrrelse. De depressive symptomer kan være mindre iøjnefaldende end udadreagerende adfærd og hyperaktivitet. De sidstnævnte kan derfor skygge for depression.
Angst er hyppigst til stede sammen med depression, og de to sygdomme synes at være årsagsmæssigt tæt forbundne. De behandles også med nogenlunde samme metoder.
Depression kan være start på en bipolar lidelse, og skizofreni kan i begyndelsen være præget af depressive symptomer. Der er også kropslige lidelser som fx stofskiftelidelser (diabetes), der kan vise sig med symptomer, som kan forveksles med depression.
Angst hos børn er en naturlig følelse, som hjælper til at søge beskyttelse hos forældre. Angsten er som regel kortvarig; det er kun, hvis den er overdreven og langvarig, at man taler om en sygdom.
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan fx komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.
ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Den kan også vise sig som impulsiv adfærd, mens andre mest sidder stille og dagdrømmer.
Psykisk sygdom må ikke ødelægge liv
Vi vil skabe en psykiatri i verdensklasse til gavn for alle med psykisk sygdom – og deres pårørende. I år har vi særlig fokus på børn og unge, og du kan hjælpe os med at nå ét barn mere. I tide.