En 10-årsplan for psykiatrien
Psykiatrifonden mener: I 2022 tog politikerne det første, lille skridt mod en bedre psykiatri. De næste skridt skal være større, for der er langt til mål.
10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed blev tirsdag d. 27. september 2022 vedtaget af alle folketingets partier undtagen Moderaterne.
Selvom der var bred opbakning til den 500 millioner kroner store aftale, var der også enighed om, at de vedtagne indsatser ikke stod mål med problemernes omfang. 10-årsplanen blev af flere partier drillende kaldt for en 2-årsplan, og i aftaleteksten fremgår det da også, at den kun er det "første skridt til forbedring af psykiatrien og den mentale sundhed".
Læs også: Psykiatrifonden om tiårsplan: For lidt, for løst og for kort
Psykiatrifonden var under forhandlingerne i tæt dialog med centrale politikere, og spillede ind med en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kunne løfte psykiatrien. Her kæmpede vi blandt andet for et evidensbaseret tilbud om lettere behandling til børn og unge, der viser tidlige tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder, samt en årlig pulje på 100 millioner kroner dedikeret til forskning i psykiatrien.
Begge blev gennemført, og Psykiatrifonden blev sidenhen inviteret til at videreudvikle det lettilgængelige tilbud som følge af vores mangeårige erfaringer fra udviklingen af Mind My Mind.
Psykiatrifondens anbefalinger til 10-årsplanen
Den 24. august 2022 indledte politikerne forhandlingerne om en ny, langsigtet 10-årsplan for psykiatrien.
Her er, hvad Psykiatrifonden spillede ind med:
- 1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
-
Psykiatrifonden anbefaler, at:
- der etableres et kommunalt, evidensbaseret tilbud om lettere behandling til børn og unge, der viser tidlige tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder. I dag er de tilbud, børnene møder, ofte præget af tilfældigheder, midlertidige projekter og meget forskellige fra kommune til kommune.
- der etableres én lettilgængelig indgang til forebyggelse og lettere behandling i alle kommuner. Et tilbud, der kan ligge dør om dør med skoletandlægen som en psykologisk børneklinik, hvor børnene og deres familier kan få evidensbaseret hjælp til de almindeligt forekommende mentale helbredsproblemer.
- 2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk sygdom
-
Der er behov for styrkede indsatser for mennesker, der har svær grad af psykisk lidelse som fx skizofreni, bipolar lidelse og dobbeltdiagnoser. De får alt for ofte utilstrækkelig eller irrelevant behandling. Der er behov for tidligere opsporing og evidensbaseret behandling og der er behov for, at mennesker med svære psykiske lidelser, ikke overlades til eget ansvar for at finde vej til rette behandling.
Psykiatrifonden anbefaler blandt andet, at:
- udbredelsen af dobbeltdiagnoser kortlægges. Der er store mørketal og usikkerhed om, hvor udbredt dobbeltdiagnoser er. Det resulterer i skæve og ineffektive behandlinger af personer med dobbeltdiagnoser.
- der indføres en offentlig, døgnåben, landsdækkende, akut psykiatrisk visitationslinje, der fungerer som en direkte visitation for personer med psykiske sygdomme og symptomer, der vil give mennesker med akutte kriser, psykoser og andre akutte psykiske tilstande en let tilgængelig indgang til hurtig hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.
- 3. Afstigmatisering af psykisk sygdom
-
Psykiske sygdomme er folkesygdomme. Alligevel præger stigma og underprioritering psykiatrien. Stigma fordrer tabu og fordomme, og der er behov for at opprioritere en mere generel oplysningsindsats
Psykiatrifonden anbefaler, at:
- indsatsen for afstigmatisering opprioriteres politisk, så det bliver alment kendt, hvor udbredt psykisk sygdom er på tværs af vores samfund, og der bliver en langsigtet politisk ambition og ramme for målrettet oplysning og kampagne, vi ved virker.
- 4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
-
Psykiatrifonden anbefaler, at:
- der etableres tværfaglige og tværsektorielle grupper, der skal bidrage til at understøtte den langsigtede faglige udvikling og kvalitetsforbedring.
- evidensbaserede miljøer opprioriteres, og der peges politisk på prioritering af faglige retningslinjer for indsatser, der tager udgangspunkt i evidensbaserede indsatser.
- særligt fokus på opkvalificering af fagprofessionelle omkring børn og unge i risikogrupper som fx børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom. Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom (KOMBU) er en oplagt model at videreføre.
- 5. Forskning og udvikling
-
Der er ikke sket den samme positive udvikling i behandlingen af psykisk sygdom, som vi i de senere år har set på fx kræftområdet. Det til trods for, at antallet af patienter i psykiatrien er fordoblet på ti år. Kapaciteten er ikke fulgt med udviklingen. En opprioritering af forskning inden for psykiatrien vil ikke blot medføre et generelt kompetenceløft, men også øget prestige inden for feltet og dermed øget attraktivitet ift. rekruttering og fastholdelse. Mere forskning giver flere hænder og stærkere kompetencer.
Psykiatrifonden anbefaler, at:
- der stilles krav om evidens i psykiatriens behandlingstilbud.
- medarbejdere i psykiatrien tilbydes kompetenceløft på tværs af forskellige sektorer.
- der oprettes en årlig pulje på 100 millioner kroner af offentlige forskningsmidler, der reserveres til forskning i psykiatri.
Læs mere: Psykiatrifonden mener: Vi skal have en langsigtet plan for psykiatrien
Næste skridt for 10-årsplanen
Siden planen blev vedtaget, er der nedsat en bunke arbejdsgrupper, hvoraf Psykiatrifonden sidder med i flere, der skal hjælpe med at få de sidste detaljer på plads for de forskellige indsatser.
Derudover har Danmark fået en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderatraterne.
Regeringen har i regeringsgrundlaget erklæret, at:
”Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan vil regeringen prioritere yderligere tre milliarder kroner til indsatser over den samlede 10-årige periode, så planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med fire milliarder kroner hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.” (understregning tilføjet)
Regeringen har endnu ikke præsenteret 10-årsplanens næste skridt, og Psykiatrifonden vil kæmpe for, at vi med de næste skridt når længere, end vi gjorde med det første.
For yderligere information kan du kontakte:
Pressechef Sarah Cecilie Boss
Telefon 23 71 26 88
Politisk konsulent Daniel Weber
Telefon 41 60 05 81
Debatindlæg
Læs også Psykiatrifondens debatindlæg om perspektiverne i 10-årsplanen:
På Twitter kan du løbende følge med i debatten @Psykiatrifonden