Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Angst

Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.  

Angst, ikon

Indhold

Om sygdommen

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser. Men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom.  

Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare.  

Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv.

Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.  
 
Angst kan opstå, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme. Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, skal du snakke med din læge.

    Tilbage til oversigten 

    Symptomer

    Typiske tegn på angst

    • Hjertebanken, sveden og rysten
    • Svimmelhed og uro i kroppen
    • Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
    • Søvnproblemer 
    • Sortnen for øjnene
    • Tørhed i munden og problemer med at synke
    • Kvalme og ondt i musklerne 
    • Koncentrationsproblemer og irritabilitet 
    • Uro og ængstelige tanker 
    • Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer
    ...

    Hvilke symptomer er der ved angst? 

    Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd.

    De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er fx hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene.

    De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden. 

    Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Man kan have bekymringer og katastrofetanker og en manglende tro på at kunne klare den situation, man er i. Eller måske er man bange for at miste selvkontrollen eller forstanden eller man har en oplevelse af, at man er ved at dø.

    Symptomerne kan være til stede hele tiden, eller de kan komme i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af det blå. Det er almindeligt, at forskellige former for angst forekommer samtidig. 

    Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om. Der kan være en række forskellige symptomer.

    Tilbage til oversigten 

    Varianter

    Hvad er forskellen på de forskellige former for angst? 

    For nogle psykiske sygdomme er angst det dominerende symptom. For andre sygdomme er angst et af de væsentligste symptomer.

    Angst er også almindeligt ved mange fysiske sygdomme, og angst er et symptom ved stort set alle psykiske sygdomme. 

    Angstlidelser, hvor angst er det dominerende symptom 

    Panikangst

    Ved panikangst kommer angsten pludseligt og voldsomt. Hjertet hamrer af sted, og det er svært at trække vejret. Måske har man snurren og prikken i fingrene og sortnen for øjnene.

    Et anfald kan minde om et hjertetilfælde. Mange, der oplever det for første gang, tror, de er fysisk syge. Et angstanfald går som regel over efter 10 -20 minutter.

    Da angstanfaldet er meget skræmmende og ubehageligt, udvikler der sig ofte en angst for nye anfald. Og mange ændrer adfærd og prøver at undgå eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer. Måske må man bare ud af bussen eller elevatoren eller væk fra en bestemt person. 

    Generaliseret angst

    Generaliseret angst er ikke begrænset til bestemte situationer, men er kendetegnet ved, at man bekymrer sig mere end normalt og er i en mere eller mindre konstant tilstand af ængstelse og uro. Bekymringerne kan handle om mange ting, fx om angsten i sig selv, om økonomi, familie eller arbejdsløshed.

    Angsten forplanter sig i kroppen og kommer til udtryk ved anspændthed, hjertebanken, søvnproblemer eller andre fysiske symptomer. Mange henvender sig derfor til lægen med de fysiske symptomer frem for den psykiske mistrivsel. Og ofte opdager lægen ikke, at der er tale om angst. Lider man af generaliseret angst, vil man i mange tilfælde heller ikke selv genkende de psykiske symptomer som angst.  

    Lettere angst-depressionslidelse

    Lettere angst-depressionslidelse er almindelig, men uden at hverken symptomerne på angst eller depression er så markante, at der er tale om en selvstændig diagnose.

    Angsten kommer ofte først. Den kan føre til en følelse af håbløshed og tristhed, der udvikler sig til symptomer på en depression. 

    Fobier

    Der findes mange forskellige fobier. Overordnet set findes der tre typer: 

    • Agorafobi er angst for at færdes udenfor hjemmet.
    • Socialfobi er angst i sociale situationer.
    • Enkeltfobi er angst i bestemte situationer, fx højdeskræk eller frygt for edderkopper.

    Nogle fobier kan i vid udstrækning være uproblematiske, hvis de situationer, som trigger angsten, er nemme at undgå -  som fx at holde en slange. Der er først tale om en diagnose, når fobien begrænser udfoldelsesmulighederne betydeligt.

    Angstlidelser, hvor angst er et væsentligt symptom

    OCD

    OCD er kendetegnet ved tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger er bestemte rituelle handlemønstre, som den ramte oplever, at han eller hun bliver nødt til at udføre. Ofte af frygt for at der ellers vil ske noget katastrofalt.

    PTSD

    PTSD er en belastningsreaktion, der kan opstå efter voldsomme oplevelser som krig, ulykker eller vold, hvor vi har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. De belastninger kan også være årsag til en akut belastningssituation, der i modsætning til PTSD er forbigående og varer fra et par timer til få dage efter traumet.

    Sygdomsangst

    Sygdomsangst bliver også kaldt for hypokondertilstand. Personer ramt af sygdomsangst er bange for at lide af alvorlig sygdom. De tolker normale kropslige fornemmelser som symptomer på fysisk sygdom og går tit til lægen.

    Selvom lægen konstaterer, at der ikke er noget galt, vil personer med sygdomsangst fortsat være bange for, at der er noget galt. De bliver jævnligt mødt med latterliggørelse af andre. Sygdomsangst kan være lige så indgribende i ens liv som andre angstsygdomme.

    Tilbage til oversigten 

    Udvikling

    Hvordan udvikler sygdommen sig? 

    Sygdomsforløbet er forskelligt for de forskellige angstsygdomme, ligesom sværhedsgraden kan variere fra person til person.

    Nogle kommer aldrig helt af med deres angst, men har kroniske symptomer med vekslende sværhedsgrad, mens andre kommer helt af med angsten. Andre igen lærer at håndtere den, så den ikke styrer deres liv.  

    Såkaldt undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er normal ved angst. Det betyder, at man prøver at undgå det, der fremkalder angsten. Det kan være ting, steder, personer eller situationer, hvor man bliver angste. Lider man fx af social angst, prøver man at undgå situationer med mange mennesker, og man trækker dig fra fester og sammenkomster.  

    Undgåelsesadfærden er med til at holde angsten kørende. For hvis man altid undgår det, man er bange for, finder man ikke ud af, at man måske godt kan håndtere situationen. Og jo mere man indretter sig efter angsten, jo stærkere bliver den som regel.

    Det kan ødelægge for meget for den, som er ramt. Måske er der også en masse ting, man gerne vil, men dropper på grund af angsten. Derfor er det vigtigt, at man sætter ind over for angst i tide og lærer at modvirke den. 

    Sikkerhedsadfærd minder meget om undgåelsesadfærd og handler om, at man begynder at indrette sit liv efter angsten. Det kan fx være, man siger til sig selv, at man kun kan køre bil, hvis der er en anden med. 

    Mange kommer aldrig helt af med deres angst og har kroniske symptomer med vekslende sværhedsgrad1. Men ofte er der god hjælp at hente til at lære at leve med angsten og få kontrol over den.

    Pige, kigger i kamera

    Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.

    Tilbage til oversigten 

    Børn og unge

    Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

    Angst er en af de hyppigste psykiske sygdomme hos børn og unge.

    Børn op til 10-12 år har nogle angstlidelser, som ikke forekommer hos voksne. De kan dog med alderen udvikle sig til samme angstlidelser som hos voksne.

    Hos unge har angstlidelserne de samme former som hos voksne, og det er de samme diagnoser og den samme behandling, man bruger.

    Læs mere om angst hos børn:

    Angst, ikon

    Angst hos børn er en naturlig følelse, som hjælper til at søge beskyttelse hos forældre. Angsten er som regel kortvarig; det er kun, hvis den er overdreven og langvarig, at man taler om en sygdom.

    Tilbage til oversigten 

    Livet med

    Hvordan er livet med angst? 

    Mange med angst har en oplevelse af, at angsten overtager styringen med livet og gør det svært at gøre dagligdags ting. Bare det at købe ind eller køre i bus kan være et stort problem. Og angsten og tankerne kan betyde, at man undgår at se mennesker, man holder af, eller at man må melde afbud til en vigtig begivenhed. Eller at det er svært at passe studier eller arbejde eller bare mødes med nogen. 

    Har man angst i længere tid, kan det påvirke selvværdet. Et lavt selvværd kan også være med til at udløse angst og fastholde os i angst. Angst gennem længere tid kan også sætte sine spor i parforholdet og påvirke selv de mest solide venskaber. Længere perioder med angst kan nemlig være en udfordring, fordi man som pårørende måske føler, at man skal gå på kompromis med sine egne behov. 

    Mange trækker sig, når de oplever angst, og går alene med det og prøver at skjule eller negligere deres symptomer for deres omgangskreds. Og det kan føre til ensomhed og isolation. Men mange oplever, at angsten fylder mindre, når de taler åbent om deres angst og står ved den.

    Læs eller lyt til en personlig fortælling om angst med Signe Amtoft, der er forfatteren bag bogen 'Noter om Angst'. Find den i vores webshop.

    Artikel
    Barbara Mogensen, personlige historier, model, dressurrytter

    Barbara Mogensen har det liv, de fleste drømmer om. Sådan ser det i hvert fald ud. Men stress, angst og ensomhed fortæller en anden historie.

    Tilbage til oversigten 

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for angst? 

    Der findes gode behandlingsmuligheder mod angst. Behandlingsmetoderne varierer afhængig af typen af angst og sværhedsgraden. Det er også forskelligt fra person til person, hvilken behandling, der er bedst.

    Psykoterapi og medicin er de to vigtigste behandlingsformer. For nogle er det optimalt med en kombination af de to.  

    Ved symptomer på angst er det vigtigt at søge hjælp, fx ved at kontakte egen læge. Erkendelse af sygdommen er en vigtig forudsætning for at gøre noget ved den. Jo før, jo bedre.

    Psykoedukation - lær angsten at kende

    En vigtig del af behandlingen for angst er, at man lærer sin angst at kende. For lærer man, hvordan angsten fungerer, kan man modvirke den. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, bliver også kaldt for psykoedukation. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb.  

    Lærer man sin angst at kende, bliver angsten ofte mindre truende. Fx fordi man lærer at se, at det ikke er et hjerteanfald, der er på vej. Hen ad vejen kan man også lære, hvordan man kan stoppe et angstanfald i opløbet. På den måde kan man få større kontrol over angsten, så den fylder mindre i dagligdagen. 

    Psykoterapi

    Der findes mange anerkendte terapiformer til behandling af angst. Men uanset hvilken metode, man vælger, er det helt afgørende at have en god og tryg relation til behandleren. 

    Kognitiv adfærdsterapi er den terapeutiske retning, som har bedst dokumenteret effekt. Det er en behandling, som fokuserer på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder - her og nu. 

    Mange med angst tænker ofte meget negativt om dem selv eller føler sig mindreværdige. De føler sig utilstrækkelige og glemmer let de positive sider og styrker, de rent faktisk besidder. Og mange med angst har tanker, som forstærker angsten. De undgår fx bestemte situationer, fordi de frygter, at angsten skal blive fremprovokeret.  

    Terapien bygger på at blive bevidst om de negative tanker, man har om sig selv og sine muligheder for at klare sig godt. Det kan hjælpe til at ændre tankerne og få bedre kontrol over angsten.  

    Stress kan også føre til angstanfald. Derfor er vigtigt at sænke sit stressniveau, hvis man vil mindske sin angst. Og derfor arbejder psykologer og andre behandlere, der behandler angstramte i kognitiv terapi, blandt andet med at finde ud af, hvad der stresser i hverdagen.  

    Ved gradvist at blive udsat for de ubehagelige og angstprovokerende situationer lærer man at mestre og mindske angsten. Det bliver også kaldt for eksponering. Især ved fobier indebærer terapien, at man gradvist og systematisk bliver udsat for situationer, som udløser angsten. 

    Medicinsk behandling

    Angst kan også behandles med medicin. Fx antidepressiv medicin i form af såkaldte SSRI-præparater eller lykkepiller, som de også bliver kaldt. SSRI er en forkortelse for Selective Serotonin Reuptake Inhibitor, og medicinen virker på nogle af de kemiske processer, der sker i hjernen i forbindelse med en angstlidelse. Stofferne blev oprindeligt udviklet til behandling af depression, men har også vist sig at virke mod angst. Nogen har også gavn af visse typer af benzodiazepiner. 

    Psykoterapi er generelt at foretrække som førstevalg til behandling af angstlidelser2. Det skyldes, at effekten af psykoterapi er mere langvarig end ved medicinsk behandling, hvor der også kan være risiko for bivirkninger

    Har man symptomer på angst, er det en god idé at tale med nogen om det. Fx en person, man er tryg ved. Du kan også kontakte vores anonyme rådgivning.

    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten 

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Der findes god behandling mod de fleste angstformer. Har du symptomer på angst, er det afgørende at søge hjælp. Lettere angst kan tit behandles med viden. 

    Det er vigtigt, at du lærer din angst at kende. Og at du lærer at være med din angst og tage kontrol over den. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide.

    I Det Mentale Motionscenter finder du en række gode råd og øvelser, der kan hjælpe dig, når du oplever angst. 

    Mand, sidder, kigger ned, murstensvæg, uskarp baggrund

    Her finder du øvelser, der kan hjælpe dig, når du oplever angst. Øvelserne kan også mindske generel nervøsitet, uro, frygt eller bekymringer.

    Tilbage til oversigten 

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende

    For nogle mennesker med angst kan det være svært at erkende tilstanden. Som pårørende kan du gøre en stor forskel ved at være nærværende og omsorgsfuld og ved at være med til at tage de første skridt til at søge hjælp. Oftest hos egen læge. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er dit ansvar, at den ramte får hjælp. 

    Det kan være udfordrende og opslidende at være pårørende til en person med angst. Derfor er det vigtigt, at du passer på sig selv og holder fast i dine egne interesser og aktiviteter. Og det kan være gavnligt at tale med andre i samme situation.

    Gode råd til dig, der er pårørende:

    • Bliv fortrolig med sygdommen.
    • Hjælp med at holde en sund livsstil.
    • Hjælp med at få hjælp. Tal også selv med andre i samme situation.
    • Skæld ikke ud, og undgå at sige ting som 'tag dig nu sammen' eller 'slap nu af'.
    • Pas på dig selv, og hold fast i det, som giver dig energi og overskud.
    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Udbredelse

    Hvor mange har angst? 

    Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der har angst. Men alle undersøgelser tyder på, at angst er udbredt.

    Angst vurderes til at være den hyppigst forekommende psykiske lidelse, hvor 350.000-400.000 voksne danskere har symptomer svarende til kriterierne for angst3.

    Ifølge Sundhedsstyrelsen er angst den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadestuer og den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen4. Flere kvinder end mænd får en angstdiagnose.

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

    Tilbage til oversigten 

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved angst?  

    Man kender ikke de præcise årsager til udviklingen af angst. Men angst skyldes en blanding af medfødt sårbarhed og belastninger i livet. Sygdomme opstår således i et komplekst samspil mellem forskellige sociale, psykiske og biologiske faktorer.   

    Angst er i en vis grad arvelig, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. Man arver ikke selve angstlidelsen, men anlægget for at udvikle den.

    Børn af forældre med angst har altså øget risiko for at få angst. Og de har en særlig risiko for at få den samme angstlidelse som deres far eller mor. Sammenhængen er særlig udtalt ved social angst.   

    Pres, stress og belastninger kan udløse angst. Er man mindre presset i sit liv, er der mindre sandsynlighed for, at man udvikler angst. Belastninger kan fx være mobning, stress, skilsmisse, arbejdsløshed eller dødsfald i familien. Desuden kan utryghed og uforudsigelighed have en betydning. 

    Mistrivsel og vanskeligheder i barndommen kan øge risikoen for at udvikle angst. Vokser et barn op med mangel på kærlighed, stabilitet eller nærvær, kan det nemlig øge den psykologiske sårbarhed. Vold, psykisk sygdom i familien, misbrug eller overgreb kan også have en betydning.  

    Tilbage til oversigten 

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med angst? 

    Angst er et symptom, der ses ved mange sygdomme. Det gælder både ved psykiske sygdomme, uden der nødvendigvis er tale om en egentlig angstdiagnose, og ved fysiske sygdomme. Derfor er det vigtigt at blive ordentligt undersøgt, så lægen kan udelukke andre sygdomme, der kræver en anden behandling. 

    Det er ikke ualmindeligt at have flere former for angst på en gang. Desuden er der mange, som har angst og en anden psykisk sygdom samtidig. Især angst og depression er nært beslægtede og hænger ofte sammen med stress. Lidelserne kan være med til at udløse hinanden, og de kan udløse anden psykisk sygdom.  

    Kæmper man fx med angst, kan man opleve et øget stressniveau, da kroppen bruger mange mentale og fysiske ressourcer på at være i alarmberedskab. Og derfor kan angst udløse stress. Omvendt kan et højt stressniveau føre til et angstanfald. Derfor er det også gavnligt at arbejde på at sænke sit stressniveau, hvis man vil dæmpe sin angst.  

    Nogle mennesker med angst søger at dulme angstsymptomerne med alkohol eller stoffer som en form for selvmedicinering. Det gælder især ved socialangst. Men det kan føre til et misbrug, som kan være svært at komme ud af. 

    Køb bogen 'Godt at vide om angst' i vores webshop

    Tilbage til oversigten 

    Kilder

    Kilder

    1. Sundhedsstyrelsen, 2007, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

    2. Sundhedsstyrelsen, 2007, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

    3. Psykiatrifonden 2018 ; Befolkningsundersøgelse af Dansk Psykoterapeutforening via analyseinstituttet YouGov (2016)

    4. Sundhedsstyrelsen, 2015, Sygdomsbyrden i Danmark

    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten