04.JUL.2017

Autisme spektrum forstyrrelser

Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse der rammer ca. 1 % af befolkningen. Man kan ikke se hvis et menneske har autisme, men sygdommen medfører en anderledes måde at opleve verden, der giver udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og kommunikere med andre mennesker.

Hvor mange har autisme?

Der skønnes at være ca. 1 % af befolkningen, der har ASF og det er overvejende drenge, der udredes og diagnosticeres med ASF (Socialstyrelsen 2014). Dette kan skyldes, at pigerne fra naturens side er noget bedre til at indgå i sociale sammenhænge og bedre til at skjule deres vanskeligheder for omverden end drengene.

AUTISMESPEKTRUM-FORSTYRRELSER

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der rammer ca. 1 % af befolkningen. Man kan ikke se, hvis en person har autisme, men autisme medfører vanskeligheder i sociale sammenhænge, bl.a. inden for kommunikation og samspil med andre mennesker. Dertil kommer, at personer med Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) har en anderledes måde at opleve verden på, idet de også har sanseforstyrrelser. Det viser sig bl.a. ved, at en eller flere sanser er markant skærpet eller dæmpet og sanseintegrationen forstyrret.

I 1992 blev et antal diagnoser, som vi i dag opfatter som ASF, defineret i kategorien ”Gennemgribende udviklingsforstyrrelser” i WHOs internationale diagnosesystem ICD-10. Folkene bag ICD-10 mente allerede i 1992, at ikke alt skulle opfattes som sygdom, men at noget skulle ses som værende helbredsproblemer i stedet for sygdom. I dag er det ved at blive en udbredt opfattelse, at autisme i sine tungere former befinder sig i sygdomsområdet, mens de lettere former er helbredsrelaterede problemer.

ASF er et spektrum, hvor graden af autisme defineres; fra den lettere autisme med f.eks. Aspergers Syndrom (AS), Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU) og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden (GUA), atypisk autisme og til den tungere ende af autisme; den infantile, Rett Syndrom og Savant-syndrom (som Rainman), hvor personer kan være svært handicappet af deres autisme. Her kan diagnosen stilles allerede før barnet er 3 år, mens den lettere form for autisme, som f.eks. AS og GUU, typisk først opdages fra 5 års alderen.

HVILKE SYMPTOMER SES DER VED ASF?

Man kan ikke se på en person om han eller hun har autisme, men adfærden kan til tider være påfaldende og den nørdede tilgang til deres hobby og interesser ud over det sædvanlige. Nogle har et veludviklet og rigt talesprog, andre taler enten med høj røst eller spagt og der er dem, der karakteristisk taler lidt mekanisk, nærmest robot-agtigt.

ASF har det til fælles, at de viser sig som afvigelser i forstyrrelse af:

  1. socialt samspil,
  2. social kommunikation og
  3.  den sociale forestillingsevne.

(Lorna Wings triade 1982) 

Hos børn med infantil autisme og Rett Syndrom vil man typisk fra 2-års alderen også kunne se en manglende interesse og evne til at engagere sig i aktiviteter med både jævnaldrende og voksne (Wetherby et al. 2014). Der kan være en manglende udvikling af de motoriske færdigheder (Johnson et al. 2014) og endelig vil barnets sprog udvikles langsommere eller helt udeblive og ved Rett Syndrom vil barnet miste tidligere tillært sprog (ICD-10 2016).

Børn med den lettere form for autisme; AS, GUA og GUU adskiller sig fra den tungere autisme ved, at de har et normalt udviklet sprog og er normalt begavede (ICD-10 2016). De identificeres derfor ofte først i sen børnehavealder/begyndende skolealder, hvor deres sociale kompetencer begynder at modnes. Her begynder deres manglende sociale kompetencer at vise sig og give barnet vanskeligheder.

For børn med AS er det karakteristisk, at de har meget begrænsede interessefelter. De kan fordybe sig i et emne – kaldet særinteresse – og de kan virke nørdede og gammelkloge og være meget lidt interesseret i almindelig leg. Denne nørdede tilgang og ildhu bærer de med sig ind i voksenlivet og her kan vi ofte genkende disse børn i voksenudgaver bl.a. som højtuddannede.

Det er ikke uden grund, at autisme i folkemunde kaldes nørd-genet. For at blive god på sit felt (sport, musik, kunst, forskning m.fl.) skal man besidde evnen til at lukke af for sine omgivelser, afholde sig fra sociale arrangementer og kunne hellige og fordybe sig i sit fagområde, f.eks. videnskab. Og den evne har børn med autistiske træk fra naturens side. Men det koster på det sociale område.

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Ole Sylvester Jørgensen, har beskæftiget sig med børn og unge med autisme-problematikker i mere end 30 år. Han ser ikke problemer ved at have bestemte interesser på det intellektuelle plan, som vi ser det ved fx AS. Problemet opstår, når denne ekstreme fokus på bestemte interesse-områder bliver på bekostning af de sociale interesser. Og her kan personer med AS have sine vanskeligheder. 

Ole Sylvester Jørgensen ser ikke AS som en sygdom. Han kalder det for ”en særlig udviklingsprofil”. Ole Sylvester Jørgensen karakteriserer AS som en skævhed i den psykologiske udvikling, der ikke kun består af vanskeligheder på nogle områder, men ved, at der også er styrkeområder knyttet til denne profil.

HVILKE SYGDOMME OG TILSTANDE KAN OPTRÆDE SAMMEN MED AUTISME?

Børn og voksne med AS, atypisk autisme, GUU og GUA er psykisk sårbare. De kompenserer langt hen ad vejen for deres vanskeligheder med deres gode begavelse og mange knytter livslange bånd med andre mennesker og klarer sig eller rettere... kæmper sig gennem et skole- og uddannelsesforløb, lever i parforhold og etablerer familie.

For andre går det knap så godt. Det er særligt de unge mennesker med mere alvorlige former for ASF, der her udfordres, og udfordringerne er typisk mere synlige og tydelige op gennem ungdomsårene, hvor kravene til social forståelse og det at knytte tætte relationer til andre bliver markant større og mere komplekse. Rent fysisk udvikler de sig alderssvarende, men deres kognitive udvikling er ikke som hos deres jævnaldrende. Det giver dem oftest problemer i teenagerlivet med venner og kærester. Det kan munde ud i problemer med lavt selvværd, de oplever sig som anderledes og er særlig udsatte for at udvikle psykiske lidelser også kaldet sekundære diagnoser.

Det er ofte pga. mistanke om en anden psykisk lidelse (den sekundære diagnose), at børn og voksne med autisme henvises til et udredningsforløb. Og det er her psykiateren får mistanke om den underliggende autisme, som har været årsag til udvikling af anden lidelse.

Af sekundære diagnoser kan nævnes: ADHD, Tourette, OCD, angst, depressioner, spiseforstyrrelse, selvskade, Borderline og paranoid skizofreni.

HVILKE ÅRSAGER OG RISIKOFAKTORER SES DER VED ASF?

Årsagerne til ASF er endnu ikke klarlagt. Man ved dog at genetik spiller en stor rolle (Schaefer 2016). Visse gener medfører en højere risiko, men samtidig er det langt fra alle med disse gener, der udvikler ASF (Robinson et al. 2016). Rent genetisk kan man være disponeret for autisme, men ligge lige uden for autismespekteret på grænsen mellem normalområdet og til at kunne få en autismediagnose.

Angstlidelsen, OCD, der er karakteriseret ved tvangshandlinger, menes at være relateret til ASF. Der ses således også en forhøjet risiko for at få en ASF diagnose, hvis man har en forældre med OCD (Meier et al. 2015). 

Endelig kan miljømæssige faktorer under graviditeten måske spille en rolle for udviklingen af ASF. Nogle forskere har vist sammenhæng mellem mangel på folsyre og D-vitamin under graviditeten og udviklingen af ASF (Neggers 2014). Ligeledes ses i nogle undersøgelser en forøget risiko, hvis moren har haft en infektion under første trimester af graviditeten (Chaste & Leboyer 2012), samt en øget risiko for børn af ældre fædre (Kinney et al. 2010).

Omstændighederne omkring de 'ældre fædre' er stadig ikke klarlagt; om det er fædrenes alder (sædkvaliteten og dermed genetikken der spiller ind ved den sene alder) eller om det er fordi mænd med autistiske træk, generelt er længere tid om at modnes og dermed senere bliver voksen og parat til at stifte familie vides ikke. Der er også den anskuelse, at mænd med stærke autistiske træk venter med at stifte familie til senere i livet, til uddannelse og job er på plads, hvilket åbner op for et nyt kapitel i hans liv, nemlig at stifte familie. De miljømæssige risikofaktorer er dog endnu dårligt belyst (Chaste & Leboyer 2012). 

HVILKEN BEHANDLING FINDES DER TIL BØRN OG VOKSNE MED AUTISME?

Der findes ingen behandling, der kan helbrede ASF. Behandlingen fokuserer derfor på at forbedre bestemte symptomer, alt efter den enkeltes behov, ved hjælp af pædagogisk-psykologiske indsatser. Indsatserne kan for eksempel handle om at stimulere barnets kommunikation, sociale relationer og sprogfærdigheder (Socialstyrelsen 2014). Indsatser med selvforståelseskurser, hvor børn, unge og voksne med ASF-problematikker og ikke mindst forældre til børn med autisme modtager træning i kommunikation og interaktion med deres børn, har opnået gode resultater og reduceret kernesymptomerne for autisme hos børnene. Det er vigtigt, at behandlingen startes tidligt for at få de bedst mulige resultater (Pickles et al. 2016).

Konsulenter på artiklen: Knud Robert Petersen, ingeniør med AS og Lisbeth Preil, telefonrådgiver i Psykiatrifonden – begge tidligere bestyrelsesmedlemmer i Aspergerforeningen. 

Ansvarlig for diagnosesiderne Michael Danielsen, chefpsykolog

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883