15.JUN.2017

Autisme spektrum forstyrrelser

Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse der rammer ca. 1 % af befolkningen. Man kan ikke se hvis et menneske har autisme, men sygdommen medfører en anderledes måde at opleve verden, der giver udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og kommunikere med andre mennesker.

Hvor mange har autisme?

Ca. 1 % af befolkningen og flere mænd end kvinder har en autisme spektrum forstyrrelse (Socialstyrelsen 2014). Der er sket en meget markant stigning i antallet af diagnosticerede med en autisme spektrum forstyrrelse over de sidste 20 år. Stigningen skyldes dog først og fremmest ændringer i rapporteringspraksis, der alene tegner sig for 60%. Øget opmærksomhed og tidligere opsporing kan også have haft betydning for stigningen, og omfanget af den reelle stigning i antallet af patienter er derfor uklart (Hansen et al. 2016).

Hvad er autisme spektrum forstyrrelser?

Autisme spektrum forstyrrelser er en række psykologiske udviklingsforstyrrelser, der giver udfordringer for evnen til socialt samspil, kontakt og kommunikation med omverdenen. Vanskelighederne hænger sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. I mange tilfælde vil der også være sprogforstyrrelser, både for det talte og det forståede sprog, og adfærdsforstyrrelser i form af stereotype gentagne aktiviteter og meget begrænsede interesser. Nogle mennesker med en autisme spektrum forstyrrelse har en begrænset evne til at lære og følger ikke den udvikling, andre mennesker gennemgår, men forbliver på et ikke-alderssvarende udviklingsniveau. Forstyrrelsen viser sig allerede i barndommen og har konsekvenser for barnets evne til kommunikere med sine forældre og i et begrænset socialt samspil med andre børn.

Med den rette hjælp bliver mennesker med autisme spektrum forstyrrelser ofte bedre til at håndtere sociale situationer og kommunikation, hvilket giver en væsentligt lettere dagligdag. Man kan derfor sagtens opnå en høj livskvalitet som voksen med en autisme spektrum forstyrrelse. 

Sygdommen vil dog betyde, at man altid vil have sværere ved at aflæse sociale sammenhænge, tolke kommunikation, der ikke formuleres eksplicit, og være mere følsom over for sanseindtryk. Mennesker med autisme spektrum forstyrrelser er ofte gode til at fordybe sig og særdeles detaljeorienterede (Landforeningen Autisme 2012).

Autisme spektrum forstyrrelser spænder over psykiske sygdomme som infantil autisme, atypisk autisme, Rett syndrom og mindre udtalte forstyrrelser (tidligere kaldt Aspergers syndrom). De forskellige diagnoser har varierende sværhedsgrad, ligesom der også kan være store individuelle forskelle.

Hvilke symptomer ses der ved autisme spektrum forstyrrelse?

Autisme spektrum forstyrrelser har det tilfælles, at de viser sig som afvigelser i: 1. Sociale færdigheder, 2. Kommunikative færdigheder og 3. Forestillingsevnen, hvilket kommer til udtryk i begrænsede, stereotype og ensformige interesser og aktiviteter (ICD-10 2016). 

Ved infantil autisme og Rett syndrom kan diagnosen stilles allerede før barnet er 3 år, mens mindre udtalte forstyrrelser typisk først opdages, når barnet kommer i skolealderen. Rett syndrom er indtil videre kun set blandt piger. Atypisk autisme vil i nogle tilfælde vise sig senere i barnets udvikling, og i nogle tilfælde er et af de tre kernesymptomer ikke til stede (ICD-10 2016).

Tidlige symptomer på autisme spektrum forstyrrelser kan være, at barnet i en alder af 2 år ikke kommunikerer med forældrene gennem sine ansigtsudtryk, gestik og sprog. For eksempel kan et af de tidligste tegn være, at barnet ikke følger forælderens blik, ikke kigger i den angivne retning når der peges, og ikke udviser bevidsthed om en fælles opmærksomhed på ting. Et andet tegn er, at barnet på 1 ½ til 2 år, ikke reagerer, når det hører sit navn (Wetherby et al. 2014). 

Hos børn med autisme spektrum forstyrrelser vil man typisk fra 2 års alderen også kunne se en manglende interesse og evne til at engagere sig i aktiviteter med både jævnaldrende og voksne (Wetherby et al. 2014). Der kan være en manglende udvikling af de motoriske færdigheder (Johnson et al. 2014), og endelig vil barnets sprog udvikles langsommere, helt udeblive, og ved Rett syndrom vil barnet miste tidligere tillært sprog (ICD-10 2016). Det er forstyrrelser af den iboende socialitet – at vi er rettede mod andre mennesker – som gør sig gældende for mennesker, der ikke har autisme spektrum forstyrrelser. 

Mindre udtalte forstyrrelser adskiller sig fra de øvrige typer forstyrrelser ved, at børn med dette syndrom har et normalt udviklet sprog og er normalt begavede (ICD-10 2016). De identificeres derfor ofte først et par år senere, i forbindelse med at der stilles større sociale krav til barnet. For de mindre udtalte forstyrrelser er det karakteristisk, at barnet har meget begrænsede interessefelter, og gentager sine aktiviteter, ligesom det ofte vil forekomme klodset i sine bevægelser (ICD-10 2016). 

Af fysiske symptomer gælder det desuden at mange børn med autisme spektrum forstyrrelse har ondt i maven, har forstoppelse eller har diarré, oftere end andre børn (Adams et al. 2011).

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med autisme?

Autisme spektrum forstyrrelse ses meget ofte i kombination med andre psykiske lidelser, især forskellige former for angst, såsom social angst, fobi og OCD. Autisme spektrum forstyrrelser ses også tit sammen med ADHD og adfærdsforstyrrelser (Simonoff et al. 2008).

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved autisme spektrum forstyrrelser?

Årsagerne til autisme spektrum forstyrrelse er endnu ikke kortlagt. Man ved dog at genetik spiller en stor rolle (Schaefer 2016). Visse gener medfører en højere risiko, men samtidig er det langt fra alle med disse gener, der udvikler en autisme spektrum forstyrrelse (Robinson et al. 2016). 

Angstlidelsen OCD, der er karakteriseret ved tvangshandlinger, menes at være relateret til autisme spektrum forstyrrelse. Der ses således også en forhøjet risiko for at få en autisme spektrum forstyrrelse, hvis man har en forælder med OCD (Meier et al. 2015).

Endelig kan miljømæssige faktorer under graviditeten måske spille en rolle for udviklingen af autisme spektrum forstyrrelser. Nogle forskere har vist sammenhæng mellem mangel på folsyre og D-vitamin under graviditeten og udviklingen af autisme spektrum forstyrrelser (Neggers 2014). Ligeledes ses i nogle undersøgelser en forøget risiko, hvis moren har haft en infektion under første trimester af graviditeten (Chaste & Leboyer 2012), samt en øget risiko for børn af ældre fædre (Kinney et al. 2010). De miljømæssige risikofaktorer er dog endnu dårligt belyst (Chaste & Leboyer 2012).

Hvilken behandling findes der til patienter med autisme?

Der findes ingen behandling, der kan helbrede autisme spektrum forstyrrelser. Behandlingen fokuserer derfor på at forbedre bestemte symptomer, alt efter den enkeltes behov, ved hjælp af pædagogisk-psykologiske indsatser. Indsatserne kan for eksempel handle om at stimulere barnets kommunikation, sociale relationer og sprogfærdigheder (Socialstyrelsen 2014). Indsatser, hvor forældre til børn med autisme modtager træning i kommunikation og interaktion med deres børn, har opnået gode resultater og reduceret kernesymptomerne for autisme hos børnene. Det er vigtigt, at behandlingen startes tidligt for at få de bedst mulige resultater (Pickles et al. 2016).

Ansvarlig for diagnosesiderne Michael Danielsen, chefpsykolog

  • Referencer

    - Adams, J.B. et al (2011): Gastrointestinal flora and gastrointestinal status in children with autism – comparisons to typical children and correlation with autism severity. BMC Gastroenterology 11:22.

     

    - Chaste, P. & Leboyer, M. (2012): Autism risk factors: Genes, environment, and gene-environment interactions. Dialogues in Clinical Neuroscience 14:3.

     

    - Johnson, M.H. et al (2015): Annual Research Review: Infant development, autism,

    and ADHD – early pathways to emerging disorders. Journal of Child Psychology and Psychiatry 56:3

     

    - Kinney, D.K. et al. (2010): Environmental risk factors for autism: Do they help cause de novo genetic mutations that contribute to the disorder? Medical Hypotheses 74.

     

    - Landsforeningen Autisme (2012): Autisme spektrum forstyrrelser (ASF)

     

    - Meier, S. et al (2015): Obsessive-Compulsive Disorder and Autism Spectrum Disorders: Longitudinal and Offspring Risk. PLOS One.

     

    - Neggers, Y.H. (2014): Increasing Prevalence, Changes in Diagnostic Criteria, and Nutritional Risk Factors for Autism Spectrum Disorder. ISRN Nutrition.

     

    - Pickles, A. et al. (2016): Parent-mediated social communication therapy for young children with autism (PACT): long-term follow-up of a randomized controlled trial. The Lancet oct. 25th.

     

    - Robinson, E.B. et al. (2016): Genetic risk for autism spectrum disorders and neuropsychiatric variation in the general population. Nature Genetics 48.

     

    - Schaefer, G.B. (2016): Clinical Genetic Aspects of ASD Spectrum Disorders. International Journal of Molecular Science 17:180.

     

    - Simonoff, E. et al (2008): Psychiatric Disorders in Children with Autism Spectrum Disorders: Prevalence, Comorbidity, and Associated Factors in a Population-Derived Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 47:8.

     

    - Socialstyrelsen (2014): Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker.

     

    - Wetherby, A. et al. (2004): Early Indicators of Autism Spectrum Disorder in the Second Year of Life. Journal of Autism and Developmental Disorders 34:5.

     

    - WHO (2016): ICD-10 (International Classification of Diseases 10th revision).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden