Luk

25 organisationer: 310.000 børn skal op af glemmekassen

Børn af forældre med psykisk sygdom bliver alt for ofte glemt, når politikerne laver aftaler. Men når vi glemmer børnene, svigter vi dem, og deres risiko for selv at få en psykisk sygdom bliver endnu højere. Det er på tide, at de glemte børn, får den hjælp, de har brug for, lyder det fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og 23 andre organisationer.

Glemmekassen, opsætning, Christiansborg

Titel

Debatindlægget er bragt på Sundhedsmonitor.dk den 19. oktober 2022

...

De 25 organisationer bag debatindlægget

  • Psykiatrifonden
  • Børns Vilkår
  • BUPL
  • Lægeforeningen
  • Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
  • DUF
  • FOA
  • Det Sociale Netværk – Headspace
  • Spejderne
  • Red Barnet
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • SAVN
  • Jordemoderforeningen
  • Fagligt selskab for sundhedsplejersker
  • SIND rådgivning
  • Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab
  • Skole og Forældre
  • Efterskolerne
  • Frie Skolers Lærerforening
  • Hjerneskadeforeningen
  • Bedre Psykiatri
  • DIF
  • Danske Fysioterapeuter
...

Tæt på hvert fjerde barn i aldersgruppen 0 til 18 år vokser op i familier, hvor enten deres mor eller far har en psykisk sygdom eller et misbrug.

Det er 310.000 børn, som mistrives oftere end andre børn. De skammer sig og tør ikke fortælle, hvordan det står til derhjemme.

  • Halvdelen af børn af forældre med psykisk sygdom udvikler selv en psykisk lidelse (skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression).
  • Børn af forældre med psykisk sygdom trives dårligere end andre børn på stort set alle parametre.
  • En større andel oplever psykisk mistrivsel som selvmordstanker, selvskade og lav livstilfredshed.
  • En undersøgelse af 11.000 danske børn og unge viser, at børn, der har forældre med psykisk sygdom, har en generel lavere trivsel og føler sig ofte ensomme, stressede og irritable.
  • Ca. 20 procent af forældrene taler ikke med nogen om, at én i familien lider af en psykisk sygdom.
  • Op mod 70 procent af disse børn modtager ingen hjælp.

Vi skal hjælpe de glemte børn ved at sikre:

Arbejdsgruppe: Retten til hjælp til børn som pårørende

Regeringen har nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til initiativer, herunder eventuelt ny lovgivning, der kan reducere risikofaktorer hos børn, som er pårørende til f.eks. forældre, der lider af kritisk sygdom, en psykisk lidelse eller alvorligt misbrug.

Arbejdsgruppen skulle oprindeligt have haft anbefalinger klar medio 2022.

...

1: Obligatorisk hjælp og opsporing

Voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børn af forældre med psykisk sygdom

2: Kommunale tilbud

Alle kommuner skal have tilbud til børn og forældre i familier med psykisk sygdom

Det kræver, at politikerne prioriterer børnene, så de ikke bliver efterladt i glemmekassen. Men det kræver også forpligtelse. Derfor støtter vi det arbejde, Folketinget har sat i gang om retten til hjælp til børn som pårørende for blandt andet at markere de særlige risikofaktorer, børn i familier med psykisk sygdom og misbrug vokser op med.

Et arbejde, der ser ud til at være sat på pause allerede efter det første møde i arbejdsgruppen (se faktaboks). En arbejdsgruppe, der ifølge hensigten ved nedsættelsen skulle være »hurtigtarbejdende«.

Hjælp os med at få børnene ud af glemmekassen, før det er for sent.

Torsdag 6. oktober 2022: Børn, der vokser op med en far eller mor med psykisk sygdom, har brug for mere hjælp, end de får i dag. Det var beskeden fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden til sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Cecilie Petit

De 310.000 børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom, skal op af glemmekassen og ind på den politiske dagsorden. Det var sigtet med en 4 meter høj glemmekasse, som organisationerne Børns Vilkår og Psykiatrifonden stod bag torsdag 6. oktober...