Ny rapport peger på unges problemer men mangler løsninger

VIVE’s nye rapport med titlen ”Unge på vej på arbejdsmarkedet”, som er bestilt af Lederne og Dansk Arbejdsgiverforening, peger på det helt rigtige: ”Unges mistrivsel koster os alle sammen dyrt”, som Bodil Nordestgaard Ismiris påpeger i et indlæg 24. august. Rigtig dyrt, faktisk.

Rapporten viser, at blandt dem, der mistrives som 15-årige, har flere end halvdelen i en alder af 25 år været på offentlig forsørgelse i mindst to år. Blandt de 25-årige, der ikke oplevede mistrivsel som ung, er det kun lidt flere end hver tiende, der har været på offentlig forsørgelse.

VIVE’s konklusion er fuldkommen entydig: Mistrives du som barn, er der langt lavere sandsynlighed for, at du som ung voksen enten har et arbejde eller er ved at uddanne dig til et. En væsentlig indsigt, som i disse tider med mangel på arbejdskraft forhåbentlig kan bidrage til, at flere af dem, der ikke tidligere har haft børns mentale helbred højest på prioritetslisten, får det.

Penslen kan også blive for bred

VIVE’s nye rapport peger også på løsninger, men her har man desværre udelukkende malet med den allerbredeste pensel, man kunne finde, hvor indsatser som for eksempel ”mere søvn” er at finde. Mere søvn er et godt råd, men selvom det sikkert ville være godt for alle i en folkeskoleklasse, sidder der desværre i hver eneste klasse to-tre elever, der mistrives i en grad, at mere søvn ikke kan løse problemerne.

Her skal der andre, mere målrettede, tiltag til. Det er rigtig nok dyrere end kampagner, der maner til tidligere sengetider, men til gengæld peger alt på, at hver investeret krone i børn og unges mentale helbred kommer igen med et afkast, der ville gøre Lars Seier Christensen grøn af misundelse.

Tidlige indsatser er nøglen

Siden 2016 har en af Danmarks førende børne- og ungdomspsykiatere, professor Pia Jeppesen, stået i spidsen for udviklings- og forskningsprojektet ”Mind My Mind”. Sammen med fire kommuner i tre regioner har hendes forskergruppe udviklet og afprøvet en metode til lettere behandling af børn og unge i alderen fra 6 til 16 år med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder.

Ved tilfældigt at opdele knap 400 børn i to grupper – en der fik Mind My Mind og en, der fik det tilbud, kommunen havde i forvejen - har man målt effekten af Mind My Mind på børnenes trivsel. Og resultaterne er mildest talt opløftende.

En nyere forskningspublikation peger på, at de børn, der kommer igennem Mind My Mind, både får højere karakterer, færre fraværsdage og – vigtigst af alt – højere trivsel, end de børn, der kommer igennem den pågældende kommunes øvrige tilbud. Og så er vi tilbage ved Lederne og DA’s VIVE-rapport.

For det er er nemlig entydigt rigtigt, når Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne, for eksempel påpeger, at de unges mistrivsel ”er et stort problem – ikke kun for de unge selv men også for de virksomheder og ledere, der skal modtage de unge som medarbejdere”. Set samfundsøkonomisk er netop beskæftigelsesdelen faktisk et af de allerstørste problemer ved psykisk sygdom. Lad os tage et par tal.

110 milliarder kroner. Det er, hvad psykiske helbredsproblemer koster det danske samfund årligt. Heraf går cirka 90 procent til blandt andet sygefravær og førtidig tilbagetrækning, mens blot 10 procent går til behandling. Det er både dyrt og dumt. For mange af de personer bag disse tal kunne have været aktive i uddannelse eller beskæftigelse, hvis de havde fået god og relevant behandling i tide.

Lad os tage et tal mere.

50.000. Så mange flere ville være i beskæftigelse, hvis beskæftigelsesfrekvensen var den samme for personer med en psykiatrisk diagnose, der er i behandling i hospitalssystemet, som for resten af befolkningen. Det er værd at tage med i en tid, hvor mange arbejdspladser hungrer efter arbejdskraft.

Bundlinjen er, at når vi investerer i borgernes helbred, er det ikke kun godt for den enkelte, at han eller hun får det bedre, vender tilbage til sit liv, fuldfører en uddannelse, tager del i fællesskabet og går på arbejde. Det er også godt for vores samfundsøkonomi i form af mere arbejdskraft og vækst, flere skattekroner og lavere forbrug af sundhedsydelser og overførselsindkomster.

Derfor er en velfungerende psykiatri så vanvittig vigtig. Lederne har forstået det. Dansk Arbejdsgiverforening har forstået det. Nu er det bare spændende, om regeringen også har forstået det. Vi ved, hvad der virker. Så lad os benytte os af de indsatser, der gør en forskel for den enkelte, er evidensbaserede og effektive og bidrager positivt til vores samfundsøkonomi.