Luk

#StemPsyk: Disse folketingsmedlemmer har lovet at prioritere psykiatrien højt

Op til folketingsvalget 1. november 2022 spurgte vi alle kandidater, om de kunne skrive under på, at de ville prioritere psykiatrien højt, hvis de blev valgt. Over 300 skrev under. 64 af disse blev valgt ind. Se dem her.

Folketingsvalg, 2022, psykiatri, kryds, stemmeseddel

Op til valget 1. november 2022 spurgte vi alle opstillede kandidater til Folketinget, om de kan skrive under på følgende:

”Jeg vil prioritere psykiatrien højt, hvis jeg bliver valgt til Folketinget”.

Over 300 svarede. Af disse blev 64 valgt ind.

Vi stillede også kandidaterne disse tre spørgsmål om psykiatrien.

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

Herunder kan du se de 64 valgte politikere, der skrev under på, at de ville prioritere psykiatrien højt. Du kan også se svarene fra dem, der svarede på vores spørgsmål.

Listen er fordelt på de 10 storkredse, som Danmark er inddelt i:


Hovedstaden

Københavns Storkreds

A - Socialdemokratiet, Ida Auken
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Sundhedsvæsenet er under pres, og presset bliver kun større de kommende år, hvor vi får flere ældre og børn at tage os af. Derfor skal der investeres i vores sundhedsvæsen. Særligt vigtig er opgaven med at sørge for at tiltrække dygtig arbejdskraft til sundhedssektoren. Det gør vi blandt andet ved at anerkende vigtigheden af bedre arbejdsvilkår og lønninger i sundhedssektoren. Vi har brug for flere mennesker i sundhedsvæsenet, og flere muligheder for at være til stede og behandle folk i deres område - derfor har vi netop sat penge af til 25 nye nærhospitaler.
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien

    Psykiatrien har været underprioriteret i alt for lang tid. Med den 10-årsplan for psykiatrien, som vi netop har indgået i Folketinget med bredt flertal hen over midten, er der god grobund for at ligestille feltet med resten af sundhedssektoren. Det kræver blot, at vi holder fast og holder hinanden op på de løfter, vi har givet.

    For mig er det særligt vigtigt at sikre, at ingen falder mellem to stole på grund af administrative forhold. Børn, som går og døjer med begyndende psykiske lidelser såsom depression eller angst, skal have hjælp på skolerne så vidt muligt. Meget kan opnås ved forebyggelse og støtte i daginstitutionerne og uddannelsesstederne, langt før et barn potentielt ville skulle indlægges i psykiatrien.

    Misbrug og psykiske lidelser går ofte hånd i hånd, og tilbuddene skal også reflektere det forhold, så man kan få hjælp til alle de lidelser, man går med. Og så skal vi have flere sengepladser i psykiatrien for at kunne behandle alle, som har brug for det. Som en start vil vi udbygge psykiatrien med 100 flere sengepladser.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil arbejde for, at vi opnår 10-årsplanens målsætninger. Vi skal tage psykiatrien lige så alvorligt som resten af sundhedsvæsenet, og det indebærer at finansiere den tilstrækkeligt, så vi kan få forbedret behandlingen såvel som forebyggelsen af psykiske lidelser. Vores mål er, at alle vores borgere skal kunne leve værdige og normale liv, uanset om de går og døjer med psykisk sygdom eller ej, med alt hvad det indebærer - for eksempel arbejde, bolig og uddannelse.

B - Radikale Venstre, Samira Nawa

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    At der er for få hænder - det gælder bredt i vores velfærdssystem, men kommer i den grad til udtryk i sundhedssystemet. Og det bliver kun værre, hvis ikke vi politisk gør noget for at rekruttere og fastholde flere mennesker til sundhedsområdet.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Børne- og ungepsykiatrien skal løftes massivt.

    Ligestilling af psykisk og somatisk sygdom.

    Investering i forebyggelse og prioritering af forskning så vi hele tiden har den nyeste viden på området.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil gøre mit til at nedbryde tabuerne omkring psykisk sygdom – det kunne fx være i kampen for et mere rummeligt arbejdsmarked. Derudover er mit løfte, at jeg vil gøre mit til at bevillingerne på området øges.

C - Det Konservative Folkeparti, Helle Bonnesen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Manglen på personale! Det gælder både læger, speciallæger, sygeplejersker og mange andre faggrupper.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1) En reel 10-årsplan med finansiering.
    2) At børn og unge med psykiske udfordringer hurtigere får den rette hjælp.
    3)
    Bedre opfølgning og hjemmebesøg efter udskrivning af patienter.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At psykisk sygdom bliver ligestillet med fysisk sygdom.
F - SF - Socialistisk Folkeparti, Carl Valentin
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Øget hastighed, fokus på effektivisering og høje krav har været dominerende i vores samfund de sidste 20 år, og nu mærker vi for alvor konsekvenserne i form af mentale sundhedsproblemer, som i dag er blevet en folkesygdom. Samtidig har vi et psykiatrisk behandlingssystem, som er ekstremt presset på grund af ressource- og personalemangel – og de forebyggende tilbud, der burde være i kommunerne, er små eller ikke-eksisterende.

    Derfor skal vi have implementeret og udfoldet hele den 10-års-plan for bedre mental sundhed som Sundheds- og Socialstyrelsen præsenterede i januar. Den brede politiske aftale vedrørende psykiatri og mental sundhed fra september, hvor man tog hul på fem af de 37 anbefalinger er et fint skridt på vej henimod bedre tilbud til børn, unge og voksne i mistrivsel eller psykisk sygdom, men vi skal videre med alle de 37 anbefalinger.

    Vi har som nævnt store fastholdelses- og rekrutteringsproblemer. Blandt andet derfor mener jeg, at arbejdsmiljøet og vagttilrettelæggelse for de mennesker, der arbejder i vores sundhedssektor, skal forbedres markant. Rekrutteringsproblemerne forstærkes samtidig af den ekstreme uretfærdighed, vi har med uligeløn på området, fordi velfærdsuddannelser og -job har været typiske ”kvindefag”. Derfor er der brug for opgør med tjenestemandsreformen og den systematiske løndiskrimination af mennesker, der arbejder på området.

    Sundhedsvæsenet skal være bedre til at kompensere for den ulighed i sundhed, der i samfundet. Derfor skal der være fokus på mental trivsel, opgør med stigmatisering af syge borgere, samtidig med at der tilbydes en håndholdt indsats i sundhedsvæsenet til udsatte og kronikere, der ofte er multisyge. Det gælder både i somatik og psykiatri og i overgangene mellem de enkelte specialer i sundhedsvæsenet, i overgangene mellem sygehus, kommunale tilbud og almen praksis.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1) Et økonomisk løft dels af den behandlende psykiatri med mulighed for mere terapeutiske behandlingsformer dels af socialpsykiatrien så muligheden for efterbehandling, recovery, rehabilitering, bolig, uddannelse og job kan styrkes.

    2) Fokus på rekruttering og fastholdelse af ansatte i psykiatri og det samlede sundhedsvæsen.

    3) Forebyggelse og let adgang til støtte og lettere behandling for angst og depression i kommunerne via PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) og gratis psykologhjælp.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    I mere end 10 år har jeg kæmpet for, at mental mistrivsel og psykiske sygdomme blev taget lige så alvorligt som somatiske. Den kamp lover jeg at fortsætte, for alvorligheden af psykisk sygdom skal afspejle sig i den førte politik.

    Jeg lover at kæmpe for et markant økonomisk løft af tilbuddene særligt til børn og unge i mistrivsel, i psykiatrien og et stærkt fokus på de ansattes arbejdsvilkår. Endelig kæmper jeg for et opgør med brugerbetaling i hele vores sundhedssystem, blandt andet på psykologhjælp og tandbehandling, da det også er med til at øge uligheden i sundhed.
    Det bør i min optik altid være sundhedskortet og ikke dankortet, man skal have frem, hvis man har brug for hjælp.

    Ingen skal lades i stikken på grund af sygdom.
F - SF - Socialistisk Folkeparti, Pia Olsen Dyhr
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Det handler både om løn for nogle, men i høj grad også om tid til at gøre den forskel, man er ansat til og uddannet i. Når der er færre til at behandle og hjælpe det enkelte menneske med en sindslidelse, er det et problem både i forhold til patienten og den ansatte. Patienten får ikke den rette hjælp, og den ansatte stresses af ikke at have tiden. Det er en udfordring, fordi det udløser for mange genindlæggelser, for megen tvang, det resulterer i måneders ventetid på udredning, samt at psykiatrien må afvise mange.
    Det løser vi ikke kun ved at kigge på psykiatrien, men ved at fokusere på før, under og efter indlæggelse og i særdeleshed med stærke forebyggende tiltag for også at komme trivselskrisen til livs. Så mange – især børn og unge – slet ikke havner i og får brug for psykiatrien.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Ressourcer. At psykiatrien ikke skal have nødhjælpspakker i ny og næ, men rent faktisk substantielt prioriteres - så vi de næste år kan sikre, at psykiatrien får lov at løse deres opgave bedre til gavn for både ansatte og patienter. Det har vi med en 10-årsplan håndslag på. Nu skal eksperter og organisationer ind over arbejdet i de kommende år. Der skal flere ressourcer til, og vi må ikke ty til hurtige, politiske meldinger, men stå fast på det grundige arbejde.

    Sikre bedre forebyggelse. Flere børn end nogensinde føler sig tynget af livet og mistrives. Hos SF ser vi trivselskrisen som en af de største udfordringer, og også nøglen til at hjælpe en børne- og ungepsykiatri, der har lange ventelister, og hvor mange desværre må afvises. Der er vi simpelthen nødt til at afhjælpe ved at sikre støtte både tidligere og hurtigere i børnehave eller folkeskole og med adgang til psykologhjælp, hvis der er behov for det.

    Undgå genindlæggelser og mulighed for at leve det levede liv efter indlæggelsen. Alt for mange genindlægges allerede få dage, efter de udskrives. Det tyder dels på, at der ikke er tid og ressourcer i behandlingspsykiatrien til en tilstrækkelig indsats, dels på at socialpsykiatrien og tilbud i form af efterbehandling i samarbejde med den behandlende psykiatri, bostøtte, kommunale tilbud om væresteder, cafeer, tilpassede uddannelsesforløb og jobtilbud bør forbedres.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Vi havde blandt de røde partier lovet hinanden en 10-årsplan i forståelsespapiret. Der er nu endelig efter stort pres fra SF taget et første skridt og leveret på 450 millioner kroner i 2023 og 500 millioner kroner årligt de kommende år. Det vil jeg følge tæt, og SF vil være en del af arbejdet om. Udover det har SF sikret gratis psykologhjælp til unge, og det kæmper vi for at udvide til alle aldersgruppe, samtidig med at vi vil have et stærkt fokus på at sikre bedre trivsel blandt børn og unge og en ret til tidlig og hurtig hjælp her.
I - Liberal Alliance, Alexander Ryle
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    At der ikke bliver leveret bedre velfærd på trods af, vi poster flere og flere penge i sundhedsvæsenet. Fra 2000-2017 steg udgifterne til offentlig sundhed med 69 procent. I samme periode var stigningen i de samlede offentlige udgifter på 19 procent, hvilket vil sige, at vi har investeret uproportionalt i sundhedsområdet. Men det kan ikke mærkes.
    Hvis man fremlægger disse tal for folk, kan de ikke genkende det, fordi oplevelsen af kvaliteten ikke er mærkværdigt bedre. Ofte viser undersøgelser, at danskerne mener, at velfærden er blevet forværret. Det tyder på store problemer med bureaukrati og forkerte prioriteringer. Det skal vi ikke finde os i, når udgifterne er så høje.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Psykiske sygdomme skal sidestilles med somatiske sygdomme. Når vi i Danmark betaler nogle af verdens højeste skatter og har verdens største offentlige sektor, bør man også kunne forvente ydelser i verdensklasse. Udgifterne til sundhedsvæsnet er steget år for år, men psykiatrien har været konsekvent underprioriteret. Jeg ser klart psykiatrien som kernevelfærd, og jeg vil klart prioritere flere sengepladser frem for flere akademikere i regionen.

    2. Lange ventetider - skab én adgang til psykiatrien. I hele landet er der problemer med enormt lange ventetider, og borgeren føler sig hjælpeløs i et svært gennemskueligt system. Det får simpelthen allerede ekstremt sårbare mennesker til at give op, og de føler sig hjælpeløse. Jeg ønsker mig mindre system og mere borger.

    3. Børn og unges mentale trivsel. Antallet af patienter i psykiatrien er desværre steget markant, og desværre er mange af dem børn og unge. Det er vigtigt, at vi rodbehandler og ikke lader børn og unge med psykisk mistrivsel blive langvarige patienter.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil kæmpe for, at psykisk sygdom skal være sidestillet med somatiske sygdomme. Mentale helbredsproblemer skal være på lige fod med fysiske helbredsproblemer - det bør vi kunne forvente med det høje skattetryk og offentlige udgifter.

    Samtidig vil jeg også love, at vi fra politisk side ikke lover mere, end vi kan levere. At forbedre psykiatrien er ikke et emne, nogen politikere er uenige i, men alligevel synes jeg, der er en tendens til, at vi har en naiv tilgang til løsningerne. Vi lovede gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 24, men mange har kontaktet psykiatrien forgæves, fordi der samtidig var et loft over, hvor meget psykologerne måtte tjene på den gratis ordning. Samme type problemer er der om 10-årsplanen for psykiatrien. Den bliver solgt som guds gave, men de første otte år er ufinansierede, og de to år, der så er finansierede, dækker slet ikke de problemer, der er. Man burde kigge på både at oprette en 10-årsplan (som skal være finansieret), og en mental trivselsplan, som kigger mere grundlæggende på udfordringerne for det mentale helbred. Psykiatrien er kompleks, og vi politikere står ikke med alle svarene. Derfor skal vi heller ikke love, at vi har dem.
Ø - Enhedslisten - De Rød-Grønne, Jette Gottlieb
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    De stigende overflytninger til private behandlinger, som især tager de ukomplicerede opgaver, der betyder større og større pres på det offentlige. Mangel på personale.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:


    1) En hurtig ’førstesamtale’, så man oplever at blive hørt.

    2) Fortsættelsen af et generelt løft, som vi tog hul på i denne valgperiode (psykiatrien er blevet udsultet over årene). Gang i 10-årsplanen.

    3) En særlig indsats på ungeområdet. Gerne i tilknytning til skolerne.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil fortsat sætte psykiatrien højt på dagsordenen – også i finanslovssammenhæng. Psykiatrien skal hænge sammen på tværs af regioner og kommuner. Der skal mange penge til, for at vores personale kan udfolde deres faglighed til gavn for patienterne.
Ø - Enhedslisten - De Rød-Grønne, Pelle Dragsted
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?
Ø - Enhedslisten - De Rød-Grønne, Rosa Lund
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Den største udfordring i sundhedsvæsenet de kommende år er den massive mangel på velfærdspersonale.

    Det er vigtigt for vores sundhedsvæsen, at vi har dygtigt og kvalificeret personale til at tage sig af patienterne – uanset om de fejler noget psykisk eller fysisk. Det er desværre ikke der, vi står nu.

    Vores sundhedsvæsen skranter, og den primære årsag er manglen på personale. Manglen på personale skal løses ved et massivt og nødvendigt lønløft. Derfor vil vi i Enhedslisten afsætte fem milliarder kroner til en lavt- og ligelønspulje, som skal gives til næste overenskomstforhandling.

    Det er vigtigt, at det er grundlønnen, der løftes og ikke bare endnu et tillæg. Vores personale fortjener en fair og lige løn i det offentlige sundhedsvæsen, ellers finder de andet arbejde.

    Ud over de fem milliarder skal der tages initiativ til en handleplan for at sikre ligeløn i Danmark. Lønnen skal følges op med ordentlige arbejdsforhold, derfor vil vi have fastholdelsesplaner med fokus på, at der plads til alle.

    I Enhedslisten vil vi også sikre, at flere kan og vil tage en velfærdsuddannelse. Det skal ske ved at hæve uddannelseskvaliteten, så den svarer til den enorme værdi, som fagene skaber i vores samfund, samtidig med at det bliver mere attraktivt at uddanne sig som velfærdsprofessionel.

    Vores velfærdspersonale skal have en fair løn og et attraktivt arbejdsmiljø, derfor skal vi investere i den fælles velfærd. Sundhedsvæsenet er et fælles ansvar.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:


    1. Det vigtigste for mig, er at vi fortsætter med at sætte psykiatrien øverst på dagsordenen hver evig eneste år, indtil vi kan give mennesker med psykisk sygdom den hjælp, støtte og behandling, de har behov for. Jeg synes 10-årsplanen for psykiatrien var et vigtigt første step; vi får skabt et tilbud til de alt for mange børn og unge, som lider og som tidligere ikke har kunne få hjælp. Vi får endelig styrket indsatsen for de allermest udsatte mennesker med psykisk sygdom.

    Men for mig og for Enhedslisten er 10-årsplanen kun det første skridt. Vi vil investere 4,5 milliarder i psykiatrien hvert år, indtil den er ligestillet med fysiske sygdomme.

    2. Flere og flere børn og unge mistrives. Det er samfundets ansvar at sætte tidligt ind, når vores børn og unge er syge. Derfor skal vi sikre, at der er hurtig udredning og god behandling til dem med en psykisk sygdom.

    Første skridt er en let og tilgængelig adgang i kommunerne. Men det stopper ikke der, vi skal sikre, at der er kapacitet og kvalitet i børne- og ungdomspsykiatrien, sådan at man ikke kun får en diagnose, men får den nødvendige hjælp til at leve med sin diagnose.

    3. Mennesker med anden etnisk baggrund er i langt større risiko for at blive udsat for tvang i psykiatrien end etniske danskere. Det er en skandale. Vi skal sikre, at alle uanset hudfarve får hjælp, når de indlægges i psykiatrien, og at vores dygtige personale får den nødvendige viden, så de bedst kan hjælpe alle patienterne.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg lover at fortsætte med, at sætte psykiatrien på dagsordenen og presse på for, at vi får en sammenhængende psykiatri med tid til, at vores personale kan bruge deres faglighed, og til at patienterne kan få den hjælp de har behov for!

Københavns Omegns Storkreds

F - SF - Socialistisk Folkeparti, Sigurd Agersnap
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Udfordringerne står i kø, men den største udfordring er at tiltrække og fastholde personale. Der mangler allerede i dag medarbejdere i psykiatrien og resten af sundhedsvæsnet. Det løser vi kun ved at skabe en hverdag med bedre arbejdsvilkår, ligesom vi skal se på lønningerne.

    Dertil mangler der især inden for psykiatrien sengepladser. Udfordringerne med alt for lang ventetid før, man kan blive indlagt i psykiatrien, kræver et fokus på personalets vilkår i første omgang.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien


    1) Flere sengepladser, så ingen udskrives på grund af manglende sengepladser.

    2) Bedre arbejdsvilkår og ligeløn for personalet.

    3) Gratis psykologhjælp skal udvides til at omfatte flere aldersgrupper.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At arbejde for en ny psykiatriaftale, som prioriterer ekstra midler til området. At jeg vil gøre mit til, at vi får afsat midler til at sikre ligeløn. Og at jeg vil fokusere på, at vi får gjort psykologhjælp gratis for flere.

M - Moderaterne, Monika Rubin

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, står sundhedsvæsenet i den mest alvorlige krise i 30 år. Jeg vil derfor mene, at vi allerede står midt i nogle af de største udfordringer. Og jeg er bange for, at det kun bliver værre, hvis ikke vi får vendt udviklingen: de sundhedsfagliges opsigelser og tiltagende stigende ventelisterne.

    Vi sundhedsfaglige har længe råbt op om, at der var noget alvorligt galt med systemet. Vi kan ikke få lov at bruge vores faglighed på den mest hensigtsmæssige måde. Den udvikling skal vi have vendt. Vi skal bruge den rette faglighed på det rette opgaver.

    Det er derfor, at Moderaterne foreslår en sundhedsreform, hvor vi nedlægger regionerne og laver ét nationalt ”SygehusDK” i stedet. Der er brug for at sundhedsvæsenet driftes af professionelle kræfter, fremfor regionale politiske mavefornemmelser, som skaber geografisk ulighed i sundhed. På den måde kan vi minimere administrativt dobbeltarbejde, krøllede IT-systemer, der ikke taler sammen og sætte den faglige frihed mere løs. Det vil frigøre ressourcer til patienter, pårørende og personale – og mindre postnummerlotteri, når vi behandler patienterne.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Kompetente medarbejdere i tilstrækkeligt antal er psykiatriens scannere og strålekanoner. Det er derfor vigtigt at få vendt den negative spiral med personaleflugt. Der skal være meget mere fokus på medarbejdertrivsel.

    2. At personer med psykisk sygdom er kastebold mellem sektorerne skal være fortid. Vi skal sikre et mere sammenhængende behandlingsforløb i psykiatrien. Moderaterne mener, at problematikken kalder på en samarbejdsreform på tværs af kommunale tiltag og indlæggelse på psykiatrisk hospital. Fx ser man tiltag som Psykiatriens Hus, som er et samarbejde mellem Århus Kommune og Region Midtjylland om behandling af de psykiatriske patienter – tiltag som disse bør være nationale.

    3. Det psykiatriske område skal have samme fokus som andre fysiske sygdomme. Moderaterne arbejder for at fremme en langsigtet, stabil økonomisk ramme for psykiatrien, hvor det samtidig sikres, at der tilføres midler i samme takt, som der tilføjes opgaver.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Hvis jeg bliver valg til Folketinget, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at holde fast fokus på, at psykisk sygdom skal sidestilles med fysisk sygdom. Og når jeg siger det, mener jeg både i forhold til det politiske fokus, men også at vi får skabt et system, hvor begge dele er lige vigtige. Vi bør gå til opgaven med at løfte det psykiatriske område på samme måde, som vi gjorde med kræftpakkerne i sin tid.

M - Moderaterne, Rasmus Lund-Nielsen

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Manglen på hænder til at passe og pleje de 59 procent flere +80-årige, der venter i 2030. Derfor skal vi forebygge langt mere.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Forebyggelse.

    Ligestilling af psykiske og fysiske sygdomme og psykiatripakker, der sikrer behandlingsgaranti til psykisk lidelser.

    Afstigmatisering af psykisk lidelse.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil kæmpe indædt for værdig behandling til alle og til et liv uden stigma.

O - Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Udfordringerne for det danske sundhedsvæsen fra de praktiserende læger til sygehuse er store og bliver kun større i årerne fremover. Antallet af ældre og kronisk syge stiger, og flere døjer med flere sygdomme på samme tid. Det kræver først og fremmest flere ressourcer, så vi kan fastholde og tiltrække kompetent velfærdspersonale. I forlængelse heraf skal systemet gås efter, så alle kan få den fornødne behandling og medicinering. Eksempelvis ydes der i dag ikke tilskud til ellers veldokumenteret medicin til behandling af svær overvægt. Når vi nu ved, at fedme medfører betydelig risiko for adskillelige følgesygdomme, er det jo tudetosset.

    Og endelig har vi brug for at tilrettelægge vores sundhedsvæsen på en måde, som er tilpasset mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter.

    Sidst, men absolut ikke mindst, så har vi et alvorligt problem med psykiatrien, som halter alvorligt. Det gælder både kvalitet og sammenhæng og nærhed i behandlingen.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Styrket økonomisk ramme. Gennem mange år har psykiatrien været underfinansieret og dermed underprioriteret. Det skal der hurtigst muligt rettes op på efter et valg. Det er ganske enkelt ikke et velfærdssamfund som det danske værdigt. Vi ser blandt andet, hvordan samtaleterapien, som er yderst effektiv i forbindelse med psykisk sygdom, mangler et markant løft. Det vil DF sikre.

    Større fokus på den enkeltes behov. Silotænkningen skal droppes til fordel for et udgangspunkt i det enkelte menneske, hvor der tænkes i diagnose, funktionsniveau, ønsker og drømme. Der skal løsnes op for visitationen, så man får hjælp, så snart det er påkrævet.

    Bedre sammenhæng i patientforløb. Den stigende kompleksitet og øget specialisering ude i regioner og kommuner betyder, at mange instanser er involveret, hvorfor det er afgørende, at der fokuseres på langt bedre sammenhænge. Brobygning mellem hospital, socialrådgivere, pårørende og andre relevante parter er en af løsningerne.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Dansk Folkeparti vil kæmpe for, at både behandlings- og socialpsykiatrien løftes markant. Den enkelte skal mødes af en sammenhængende indsats, så der både tages højde for de psykiske lidelser og eventuelt andre lidelser, som i dag ikke bliver diagnosticeret. Borgeren skal ganske enkelt følges til dørs uanset behandlingsforløb, så vi sikrer personer med psykisk sygdom de bedst mulige forudsætninger for at leve et godt og meningsfuldt liv. Og så skal personer med psykisk sygdom have adgang til hurtig behandling i form af samtaleterapi.

Nordsjællands Storkreds

A - Socialdemokratiet, Fie Hækkerup
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Rekruttering er sundhedspersonale. Såvel sygeplejersker som læger inden for flere specialer, fx også psykiatere.
    Reel sidestillen af psykiske og fysiske sygdomme. Hver tredje af os får i løbet af livet en psykiatrisk diagnose, og alligevel er de to ikke sidestillet, som det er i dag.
    Afbøde efterdønningerne på presset på sundhedsvæsenet under corona, så vi sikrer høj kvalitet i behandling.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Færre genindlæggelser. Vi skal det til livs, at folk udskrives, inden de er færdigbehandlede på grund af et presset system.
    Mere tid til patienterne. Tiden brugt væk fra patienterne skal nedbringes.
    Færre skal ind i psykiatrien. Vi skal investere i den forebyggende indsats, der ligger, inden ondt indeni bliver til reel sygdom.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg hører jer, og jeg ser jer. Og bliver jeg valgt til Folketinget, så vil jeg kæmpe for jer til den dag, nogen bærer mig ud af Christiansborg.
A - Socialdemokratiet, Matilde Powers
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    1. Rekruttering og fastholdelse af sundhedsmedarbejdere.
    2. Den stigende mistrivsel blandt unge.
    3. Stigningen af livsstilssygdomme.
    4. Pres på psykiatrien.
    5. Ulighed i sundhed.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. SUNDE OG GLADE BØRN OG UNGE: Der er ikke noget vigtigere for os forældre og bedsteforældre end vores børns fysiske og mentale trivsel. Lige nu stiger mistrivslen blandt børn desværre. Denne udvikling skal vi have vendt, og det haster.

    2: EN MENINGSFULD HVERDAG FOR BORGERE MED HANDICAP: Ledigheden i Danmark er rekordlav. Det giver os en unik mulighed for at få de sidste med. Rigtig mange borgere med fysiske og psykiske handicap kan og vil gerne bidrage til arbejdsfællesskabet. Men alt for mange regler spænder ben, og alt for mange arbejdsgivere inviterer dem ikke ind. Det skal vi have lavet om på.

    3. GOD OG VÆRDIG HJÆLP: Når vi får brug for hjælp til at klare hverdagen, skal vi mødes med respekt og omsorg. Antallet af borgere, der får brug for behandling og hjælp, både i psykiatrien og i somatikken, stiger. Samtidig bliver det sværere at rekruttere medarbejdere til omsorgsfagene. Vi skal derfor lave en langsigtet plan for at gøre det mere attraktivt at arbejde i vores omsorgssektor.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg er gået ind i politik, fordi jeg, gennem mit arbejde som sygeplejerske, har oplevet, at der var en stribe ting, der kunne gøres bedre - både for patienterne og medarbejderne. Den erfaring har jeg brugt hver dag de sidste 5 år i mit hverv som formand for Social- og Sundhedsudvalget i Furesø. Og den viden og erfaring vil jeg også fremover bære med mig og stå op for, hvis jeg bliver valgt til Folketinget.
C - Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?


    Den store udfordring er mangel på hænder. Hvis vi skal have et moderne velfærdssamfund, hvor der er tid til omsorg, når du har brug for det, skal vi have flere ansatte i sundhedsvæsenet. Vi ser desværre allerede de her problemer i dag, men vi ser altså ind i en fremtid, hvor det kan blive endnu værre.

    Vi har tidligere stillet forslag, der sikrer flere praktiserende læger, psykiatere og jordemødre. Forslag, der er blevet rost af henholdsvis PLO, Lægeforeningen og Jordemoderforeningen. Dertil skal vi gøre noget ved arbejdsforholdene, så flere vælger velfærdsuddannelserne til, og så flere har lyst til at beholde deres job i sundhedssektoren. Vores politik vil skabe flere arbejdspladser i Danmark – også i sundhedssektoren.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:


    1. Det vigtigste er, at vi får lavet en langsigtet plan for psykiatrien. Vi er med i den nye psykiatriaftale, fordi det er et godt skridt på vejen – men vi skal gøre mere. Der er reelt kun tale om toårsplan. Hvis vi vinder regeringsmagten, vil vi indkalde til brede forhandlinger om en langsigtet og tilstrækkelig plan for psykiatrien.

    2. Der skal ansættes flere psykiatere. I dag er hver femte stilling som speciallæge i psykiatrien ubesat. Til sammenligning er det hvert 12. speciallægejob i sundhedsvæsenet generelt. Vi kan have nok så mange ambitioner for psykiatrien – men hvis ikke der er læger nok, så bliver problemet ikke løst. Derfor foreslår vi at uddanne det antal speciallæger i psykiatri, som Lægeforeningen vurderer, at der er behov for.

    3. Der er store kapacitetsproblemer i psykiatrien. I dag bliver hver fjerde henvisning i psykiatrien afvist, selvom patientens egen læge vurderer, at patienten har brug for hjælp. Og ikke nok med det, så bliver alt for mange personer udskrevet, selvom de ikke burde. Nogen bliver udskrevet til ingenting, og det er hverken godt for patienterne, deres pårørende eller deres omgivelser. Derfor skal der oprettes flere sengepladser. Med vores sundhedsudspil foreslog vi at oprette 400 ekstra sengepladser.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Vi vil levere den tiårsplan, som psykiatrien har brug for. Den aftale, som regeringen forhandlede på plads med de røde partier, og som vi endte med at støtte, er ikke nok, og der er reelt set kun tale om en to-årsplan. Det er dog et skridt i den rigtige retning – vi er især glade for tiltagene inden for børne- og ungepsykiatrien. Men det er ikke nok. Hvis vi vinder regeringsmagten, vil vi indkalde til forhandlinger, hvor vi giver psykiatrien et tilstrækkeligt løft.

F - SF - Socialistisk Folkeparti, Marianne Bigum

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Jeg synes, vi er midt i et gigantisk systemsvigt inden for sundhedssektoren, psykiatri og velfærden i det hele taget. Det skyldes for lang tids økonomisk udpining, hvor vi simpelthen ikke har investeret nok i velfærden og ikke politisk har prioriteret at tilføre den nødvendige økonomi. Ansvaret skubbes henad, nedad, opad eller indad, uden at nogen for alvor tager ansvaret på sig, og hvor folk nedbrydes undervejs - både de ansatte, den pågældende og de pårørende.

    Jeg synes, at ansvaret er politisk. Det her er et område, vi selvfølgelig kan gøre noget ved, hvis vi for alvor vil og er villige til at gøre op med borgerlig økonomisk politik og give velfærden det nødvendige økonomiske løft. Det økonomiske løft skal bruges til at sikre, at vi kan tilbyde de nødvendige tilbud af en høj kvalitet med flere voksne og mere ro på, så de ansatte har tid til at yde den nødvendige omsorg og det nødvendige arbejde. Midlerne skal også bruges til at give ordentlige lønninger, så vi kan få folk, som har forladt fagene tilbage, og så der også kommer bedre arbejdsforhold, hvor man er flere om opgaverne, eller hvor man kan hyre administrativt eller rengøringspersonale, så pædagogen eller psykologen kan koncentrere sig om sin kerneopgave.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Folk skal kunne få den nødvendige hjælp, og psykisk sygdom skal tages meget mere alvorligt. Man ville heller ikke sende folk hjem med et brækket ben og beskeden om, at man kan få tid om 9 måneder.

    2. En tidlig indsats og styrket koordinering mellem tilbuddene med samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Vi har brug for en meget tidligere og mere systematisk, udviklende, implementerende, monitorerende og evaluering af indsatserne. Vejen til den rigtig hjælp skal være hurtig og ikke snørklet. Vi skal have løftet fagligheden, koordineret og fulgt op på de mange pilotprojekter.

    3. En national psykiatrihandlingsplan med et markant økonomisk løft med flere penge per patient, og hvor handlingsplanen i høj grad følger de fagprofessionelles anbefalinger, patienternes og de pårørendes. Kort sagt dem, som ved noget om området. Jeg mener, at dem, som har erfaringerne også ved, hvad der skal til for at løse problemerne, og det bør man lytte til
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Det her område er så absolut vigtigt, og jeg skammer mig over den lave prioritering, området får. Det er på ingen måde okay, og det er et politisk ansvar at sørge for at prioritere det her område. Mit valgløfte vil være at insistere på, at vi ikke længere skyder ansvaret fra os, men tager det på os.

Æ - Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg, Marlene Harpsøe

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Der er rigtig mange, som bliver psykisk sårbare og får en psykisk lidelse i disse år. Det er et meget stor problem, som i høj grad påvirker den enkeltes livskvalitet i negativ retning. Rekrutteringsudfordringerne i sundhedsvæsenet er ligeledes et stort problem, som det er stærkt nødvendigt at løse.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Vi skal have større lighed i sundhed. Psykiske lidelser er lige så vigtige at behandle som somatiske. Mennesker med psykiske lidelser kan komme ud på den anden side og få et godt liv. Det skal sikres med den rette behandling, der er tilpasset den enkeltes behov. Her er det vigtigt med en langsigtet psykiatrihandlingsplan.

    Ventelisterne på udredning og behandling i psykiatrien skal nedbringes. Når man har erkendt, at man måske har en psykisk lidelse, kan man længe have haft symptomer. Derfor er det også vigtigt at sætte hurtigt ind både med udredning og behandling.

    Forebyggelse skal starte tidligt. Det er vigtigt med en tidlig indsats til familier, børn og unge for at forebygge psykisk sårbarhed, der kan føre til psykiske lidelser.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg lover at arbejde det bedste, jeg kan, for mennesker i en udsat og sårbar livssituation.

Bornholms Storkreds

V - Venstre, Danmarks Liberale Parti, Peter Juel-Jensen

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Vi har mange udfordringer i vores sundhedsvæsen, som vi skal løse i fællesskab. Psykiatrien er en af disse. Psykiatrien har været underprioriteret for længe, og det er sket, mens flere og flere danskere får ondt i livet. Det skal vi gøre meget mere for at forebygge, men også behandle. Vi er klar til at investere massivt i psykiatrien og gennemføre en 10-årsplan for psykiatrien.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Den mentale sundhed og trivsel, særligt blandt vores børn og unge, er udfordret. Vi skal styrke tilbuddene omkring dem, og vi skal sikre bedre hjælp til, at unge, der har det svært, også får en uddannelse - det kræver politisk prioritering, og det er vi klar til i Venstre.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Psykiatrien er i dag, som jeg kender til det, i alt for høj grad indrettet på systemets præmisser, og som patient træder man ind i et system, hvor der er mangel på sammenhæng, og hvor mennesker tabes mellem to stole. Det er ikke godt nok - vi vil arbejde for at styrke sammenhængen og patientrettighederne i psykiatrien, men også at psykiatrien er tilgængelig i hele landet.

Sjælland-Syddanmark

Sjællands Storkreds

A - Socialdemokratiet, Astrid Krag
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Ligesom vi mener, at pengene skal følge med til ældrepleje, børnehaver og folkeskole, når der kommer flere børn og ældre, så skal pengene også følge med til vores sygehuse og sundhedsvæsen. Hvis man ikke er villig til at bruge de penge, vil vi opleve sygehuse, hvor der løbes stadig hurtigere, hvor det kan være svært at få fat på en medarbejder, når man er indlagt, og hvor enderne ikke mødes i forhold til nok sengepladser og stigende ventelister. Det er nødvendigt for patienternes tryghed. Men også for at det er til at holde ud for medarbejderne at passe deres vigtige hverv. Og så skal vi have udbygget det nære sundhedsvæsen, blandt andet med de nye nærhospitaler, så patienterne ikke skal længere væk hjemmefra end højest nødvendigt.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Vi skal sikre, at der er de rette tilbud, både i hospitalspsykiatrien og i socialpsykiatrien - så de mennesker med kroniske eller svære psykiske lidelser, som har behov for støtte og hjælp i hverdagen, også får den rette hjælp, så vi kan forebygge, at de borgere ender med utallige indlæggelser, som man ser det for ofte i dag. Det er synd for de mennesker, det koster på livskvalitet og tryghed. Og det er også et problem i forhold til hvordan vi udnytter ressourcerne. Så der skal være bedre tilbud lokalt i forhold til beboerne på de socialpsykiatriske botilbud. Og bedre hjælp tæt på, så man kan undgå og forebygge indlæggelser.

    Og så skal vi have sat meget stærkere ind i forhold til den mistrivsel og psykiske sårbarhed, der i disse år rammer stadig flere børn og unge. Der skal være mulighed for at få let behandling hurtigere, så færre børn og unge bliver så dårlige, at de får behov for hjælp i behandlingspsykiatrien.

    Og endelig som det tredje, så er det afgørende, at vi får gjort op med det tabu, der stadig er omkring psykisk sygdom, og som betyder, at folk med psykiske sygdomme for ofte oplever sig dobbelt ramt: både af sygdommen og af omverdenens fordomme.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At knokle videre for at vi gør det bedre, både for de mest sårbare svært psykisk syge og for børnene og de unge. Og blive ved med at tage den fælles samtale om psykiatrien, så vi kan få nedbrudt fordommene.
A - Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Vi skal styrke vores fælles sundhedsvæsen i en tid, hvor vi bliver flere ældre. Vi skal for det første sikre, at pengene følger med, når der bliver flere ældre, kroniske patienter i sundhedsvæsnet det kommende år.

    For det andet skal vi gøre det mere attraktivt at arbejde i vores sundhedsvæsen. Så vi kan rekruttere tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere. Her skal vi kigge hele vejen rundt og anerkende, at løn- og arbejdsvilkår har betydning.

    Og så skal vi for det tredje fortsætte den udbygning af det nære sundhedsvæsen, vi har stået i spidsen for med sundhedsreformen, hvor sundhedsvæsnet kommer tættere på borgerne, og vi kan behandle mere uden for de store sygehuse. Her har vi allerede sat penge af til op til 25 nye nærhospitaler og nye kvalitetspakker for kroniske patienter.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien:


    Vi har netop indgået en langsigtet 10-årsplan for psykiatrien med et bredt flertal i Folketinget. Hvor vi har opstillet konkrete mål, og forpligter hinanden på at tage de skridt, der skal til, for at målene nås. Derfor er det også vigtigt, at der bliver tale om et samlet løft, og vi ikke kun vælger nogle enkelte sager ud.

    Men noget af det første, vi går i gang med, er at opbygge et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.

    For det andet vil vi styrke indsatsen for mennesker med svær grad af psykisk lidelse. Det skal blandt andet ske med en her-og-nu-pakke, som giver mulighed for at ansætte 100 flere medarbejdere i psykiatrien.

    For det tredje vil vi sætte gang i en stor oplysnings- og afstigmatiseringsindsats i forhold til mennesker med psykiske lidelser. Vi vil lave en handleplan og etablere et videnscenter.

    Det er også tre af de indsatser, som eksperterne bag de faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatri har peget på som dem, vi bør prioritere.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Vi vil arbejde benhårdt for, at de mål, vi nu har opstillet, også bliver indfriet. Så vi de kommende år bliver bedre til at forebygge, løfter både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, mindsker brugen af tvang, og hjælper flere mennesker med psykiske lidelse, så de kan leve så normalt et liv som muligt med bolig, uddannelse og arbejde.

    Derfor vil vi forpligte både os selv og resten af Folketinget på, at vi løbende at følger op på, hvor langt vi er nået, og om nødvendigt finder flere penge til nye indsatser.

B - Radikale Venstre, Zenia Stampe
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Det største problem er mangel på personale, men også den voldsomme skævvridning mellem fysiske og psykiske lidelser. I dag har vi et sundhedssystem, der sikrer hurtig og effektiv behandling, hvis du brækker en tå, men mange måneders ventetid, hvis du har ondt i livet. Det er helt skævt. Vi er nødt til at ændre behandlingsgarantien, så lægerne kan prioritere dem, der har størst og mest akut behov.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1) Ændring af behandlingsgarantien, så sundhedsvæsenet kan prioritere psykiske lidelser over ukomplicerede fysiske skader.
    2) Nedbringe ventetiden på psykiatere og psykologer.
    3) Styrkelse af PPR.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At vi anerkender jer og behandler jer med lige så stor alvor, som vi behandler folk med fysiske lidelser.

C - Det Konservative Folkeparti, Birgitte Klintskov Jerkel

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    1. Mangel på læger og psykiatere.

    2. Mangel på sengepladser.

    3. En psykiatriplan, som tager hånd om udfordringerne på det psykiatriske område.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Børn og unges mentale trivsel. Vi konservative har tidligere foreslået en kommission til dette.

    2. Flere sengepladser. Vi konservative har tidligere foreslået 400 ekstra.

    3. Flere psykiatere. Vi har tidligere foreslået at uddanne flere.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil kæmpe for at få uddannet flere læger og psykiatere. Arbejde for flere sengepladser, så psykiatriske patienter ikke udskrives for tidligt. At vi får lavet en psykiatriplan, som løser udfordringerne på psykiatriområdet.

F - SF - Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

F - SF - Socialistisk Folkeparti, Jacob Mark

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Ordet ”udfordring” er et politikerord i denne sammenhæng. Vores sundhedsvæsen er i store problemer, fordi politikere i årevis har sparet og ”effektiviseret” området ned til sokkeholderne. Hele tiden har man afskediget, og på intet tidspunkt vil man tale om at give højere løn eller forbedre arbejdsvilkårene. Det betyder, at sundhedsvæsnet i dag mangler personale – og at det personale, der er blevet kæmpet, en kamp. Der er brug for reelle investeringer i bedre arbejdsvilkår og en ordentlig løn!
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Der skal laves en 10-års-psykiatrihandleplan, nu hvor den nuværende regering ikke har fået det gjort. Og den handleplan skal både styrke behandlingspsykiatrien, som er på den anden ende, fordi der simpelthen er for lidt personale til for mange mennesker, der har det skidt. Men planen skal også handle om forebyggelse både blandt vores børn og blandt vores unge og i socialpsykiatrien. Ingen mennesker skal skrives ud fra psykiatrien og ende på gaden – og det kræver, at man tænker psykiatrien mere som et hele.

    2. Vi skal investere massivt i PPR og i forebyggelse for vores børn og unge. Det er ikke længe siden, at over 1000 PPR-psykologer var ude og advare om den massive mistrivsel. Vi skal følge deres råd og sætte ind med mere personale i daginstitutioner og skoler og ret til hurtig hjælp, når man som ungt menneske får angst eller depression. I dag bliver mange børn ”glemt”, fordi de må vente måneder på at få den rette hjælp.

    3. Og så vil jeg forsøge at hæve perspektivet lidt og arbejde for et samfund, hvor vi sætter farten lidt ned, så flere mennesker kan følge med og færre bliver syge af at gå på arbejde. Der er brug for en ro-på-reform, hvor vi sænker hastigheden lidt både for vores børn og unge, i familierne og på arbejdspladserne.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil arbejde utrætteligt for at sikre, at alle mennesker der har brug for hurtig hjælp kan få det. Jeg har selv prøvet at have angst, og ingen fortjener at gå med det alene uden at kunne få hjælp.

I - Liberal Alliance, Lars-Christian Brask

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Den største udfordring bliver at få antallet af udførende hænder op og sengepladser op i psykiatrien.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Sengepladser op - inklusive de akutte.

    Udførende hænder op - færre admin og kontrol.

    Bedre adgang til rådgivning og terapi.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil kæmpe for en større forståelse og ressourcetildeling til psykiatriområdet.

M - Moderaterne, Charlotte Bagge Hansen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Vi har fem forskellige sygehusvæsener i et land med fem millioner mennesker. Den behandling, du får, er afhængig af, hvilken region du bor i. Psykiatrien er nedprioriteret. Vi har IT-systemer, der ikke kan tale sammen. Vi har problemer med at fastholde og rekruttere personale. Lang ventetid på behandling.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien

    Fysiske og psykiske sygdomme skal sidestilles. Behandlingen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Vi skal lave en psykiatripakke, der, ligesom kræftpakken, udløses ved første henvendelse.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil kæmpe hårdt og insisterende for en bedre behandling af psykiske sygdomme. Fortsætte mit arbejde med at nedbryde tabuer om psykiske sygdomme. Arbejde med at øge forståelsen for, at vi som samfund ikke kan putte mennesker i kasser, men skal arbejde med mennesker i øjenhøjde, samt tage udgangspunkt i den enkeltes situation. Arbejde for en psykiatripakke, der, ligesom kræftpakken, udløses ved første henvendelse.

M - Moderaterne, Mike Fonseca

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Den største udfordring inden for sundhedsområdet er uden tvivl manglende sundhedspersonale, og det er inden for alle sundhedsområder. Vi har sygehuse som bløder, psykiatrier, som skriger, og en ældrepleje, vi ikke kan være bekendt.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Vi skal rekruttere sundhedsfaglige fagpersoner, særligt sygeplejersker, som der er en stor og stigende mangel på. Men også læger samt social- og sundhedspersonale.

    2. Psykiske og fysiske sygdomme skal ligestilles gennem en psykiatripakke, som sikrer en effektiv behandling fra start til slut - inspireret af de succesfulde kræftpakker.

    3. Der skal være fri og lige adgang til sygdomsbehandling - om det er fysik eller psykisk sygdom.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At være ramt af en psykisk sygdom er en hård - og til tider en langvarig - kamp. Men det er en kamp, som vi kan bekæmpe. Det er i sidste ende ofte den ramtes egen kamp, men med den rette hjælp kan vi kæmpe sammen, og jeg vil gerne kæmpe med dig og for dig.

O - Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Den vel største udfordring i forhold til psykiatrien er, at der mangler ressourcer. Det vil sige både økonomiske og personalemæssige ressourcer. En udfordring, som vi skal have løst, så man sikres behandling ved psykisk sygdom og dermed gøres lige så relevant som alle andre sygdomme. Og så skal det fremtidige løft ske gennem finansloven – ikke satspuljemidlerne.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Flere ressourcer

    Mere personale

    Behandlingsgarantien skal overholdes.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil arbejde for, at psykiatrien får et tydeligt løft, så vi får ordentlige forhold, så folk, der har behov for psykiatrisk behandling, får den. Selvom psykisk sygdom er en såkaldt ”usynlig sygdom”, så kan den i værste fald være invaliderende og livstruende. Sådan må vi ikke behandle hinanden i et velfærdssamfund.

V - Venstre, Danmarks Liberale Parti, Jacob Jensen

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Manglen på arbejdskraft er uden tvivl den største udfordring. Samtidig vil efterspørgslen på sundhedsbehandling ikke mindst inden for psykiatrien stige yderligere, hvilket sætter sundhedsvæsnet under yderligere pres.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1) Patienterne skal have garanti på hurtig udredning og behandling, og der skal være frit valg mellem offentlige og private tilbud.

    2) Der skal tiltrækkes relevant personale til området, herunder via nye lokale sundhedshuse, hvor der også skal tilkobles tilbud inden for det psykiatriske område.

    3) Børn og unge skal have særligt fokus med hurtig opsporing, så vi kan gribe dem, inden sygdommen udvikler sig ind i voksenlivet.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil give psykiatriske patienter lige så stor opmærksomhed som de somatiske patientgrupper. Jeg har selv et barn med diagnose og kender desuden området fra mit medlemskab af regionsrådet i Region Sjælland.

Ø - Enhedslisten - De Rød-Grønne, Trine Pertou Mach

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Sundhedsvæsenet er hårdt presset på ressourcer og er præget af alt for stor ulighed i adgangen til sundhed. Der er brug for massive investeringer, også i udbygning af det nære sundhedsvæsen. Der er brug for bedre arbejdsvilkår og lønløft - og for ligeløn - så det igen bliver attraktivt at arbejde på sundhedsområdet, og for at vi kan komme rekrutteringsudfordringerne til livs. Og der er brug for et massivt løft af psykiatrien, der alt alt for længe har været underprioriteret.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Helt grundlæggende er der brug for en politisk bindende aftale, hvor de initiativer, der er blevet fremlagt i det berømte faglige oplæg til bedre mental sundhed og styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, sættes i gang i løbet af et kommende årti. Der er brug for et samlet og reelt løft, ikke for nålestiksoperationer. Kvalitet og kapacitet skal udvikles. Og finansieringen skal følge med.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Mit løfte er, at vi i Enhedslisten vil bide os fast og insistere på reelle og langsigtede indsatser, der er finansierede, og som giver et reelt skifte for de mange tusinde borgere og deres pårørende i måden, vi løfter denne sundhedsudfordring.

Fyns Storkreds

A - Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    1. Psykiske sygdomme udbredes – og vi i vores velfærdssamfund skal kunne hjælpe: Mistrivsel, stress og psykiske sygdomme fylder mere og mere i voksenlivet. Hver tredje af os rammes af psykisk sygdom i løbet af livet. Og hver 10. af os har lige nu en psykisk sygdom. Det er for mange, og fællesskabet skal kunne hjælpe, hvor det er nødvendigt! På samme tid er vores børn og unge særligt udsatte. Hver anden pige i 8. klasse er ikke glad for, hvem hun er. På syv år er der sket en fordobling af børn med psykiske diagnoser som ADHD, autisme, depression eller angst. Dét er ikke den verden, jeg gerne vil give videre til mine børn! Og det er den første udfordring, vi skal have løst på sundheds- og psykiatriområdet.

    2. En ambitiøs og langsigtet løsning samt manglen på kvalificeret arbejdskraft: Løsningen er dog ikke enkel, og løsningen er heller ikke et trylleslag. For at lave de strukturelle og gennemgribende ændringer, som skal til, må vi, partier i Folketinget, forpligte hinanden på fremtidig handling – flere penge til psykiatrien, realistiske visioner og en psykiatri, der er ligestillet med andre sygdomsområder. Det kræver et langt, sejt træk, hvor vi er ambitiøse og lytter til det faglige personale. Samtidig står vi i en situation, hvor der er massiv personalemangel i forhold til at skulle gennemføre og implementere planen – lige nu overholdes udredningsretten ikke i 42 procent af forløbene. Og det er bare ikke godt nok. Derfor ser vi ind i en 10-årsplan, som både er ambitiøs og har flere spor!
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Mine tre vigtigste mærkesager inden for psykiatrien er:

    Børn og unge får tidlig, tilfredsstillende og inddragende hjælp i Psykiatrien. Det fortjener vores fremtidige generationer.

    Flere unge personer med psykiske sygdomme skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De fortjener en fremtid med tilknytning til arbejdsmarkedet, og her er ungdomsuddannelserne nøglen.

    Sikre en ligestilling mellem psykiatrien og andre sygdomsområder. Det fortjener de 120.000 mennesker som hvert år behandles i psykiatrien.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg lover, at vi gør alt hvad vi kan for at sikre dig en psykiatri, som er tilfredsstillende og inddragende. En psykiatri, hvor medarbejderne har lyst til at være. En psykiatri med rettidig hjælp – og som hjælper dig videre i livet.

A - Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?
A - Socialdemokratiet, Trine Bramsen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

D - Nye Borgerlige, Mikkel Bjørn

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Lokale sygehuse, der virker som ”udskrivningscentre”:
    De skal i stedet kunne udføre enkle behandlinger, almene operationer og medicinsk behandling.

    Lægemanglen i yderområderne:
    Skal først og fremmest afhjælpes igennem positive incitamenter i form af bedre lønpakker og bedre arbejdsforhold, ligesom der skal oprettes flere uddannelsespladser til læger, så lægemanglen på sigt bliver mindre.

    Dokumentationsbyrden i sundhedssektoren:
    Der skal tages alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre arbejdsmiljøet, og derfor bør et hurtigtarbejdende udvalg sikre os et overblik over al dokumentationskrav, så vi kan vedtage en plan for, hvordan vi kategoriserer administration og dokumentationskrav.

    Der er nedlagt mange sengepladser og andre behandlingstilbud på psykiatriområdet:
    Vi foreslår, at der etableres flere døgnsengepladser, så de indlagte kan blive færdigbehandlet, og at tilstedeværelsen af fagligt velkvalificeret personale sikres, så den rette behandling kan tilbydes og effektueres for både børn, unge og voksne. Samt at genoprette uddannelsen cand.pæd.psyk., så skolelærere kan uddanne sig videre til skolepsykolog.

    Lange responstider på ambulancer i særligt landdistrikter.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Vi foreslår, at der etableres flere døgnsengepladser, så de indlagte kan blive færdigbehandlet, og at tilstedeværelsen af fagligt velkvalificeret personale sikres, så den rette behandling kan tilbydes og effektueres for både børn, unge og voksne.

    Samarbejdet med familierne betones, og de bør derfor tilbydes støtte, vejledning og undervisning.

    Vi vil genoprette uddannelsen cand.pæd.psyk., så skolelærere kan uddanne sig videre til skolepsykolog.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    I dag går der nemlig alt for lang tid fra, at der opstår en bekymring hos en lærer, til der kommer en psykolog ud for at tale med barnet og observere ham eller hende i klassen. Den tid skal nedbringes. Jeg og Nye Borgerlige er indstillet på, at der skal sættes flere penge af, og der skal tilføres flere ressourcer. Ikke bare direkte i sundhedsvæsenet, men også andre steder i samfundet for at forebygge, at så mange børn og unge ender i psykiatriske behandling. Der er i den grad behov for forbedring af både udredning, pleje og behandling af mennesker med psykisk sygdom.

O - Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

Æ - Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg, Jens Henrik Thulesen Dahl

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Sikre tilstrækkeligt sundhedspersonale.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Reel udmøntning af en 10-årsplan for psykiatrien, som kan sikre en sammenhængende indsats - uanset om det er fra region eller kommune.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil arbejde for, at I og jeres pårørende oplever en psykiatri (et samlet sundhedsvæsen), hvor indsatserne hænger sammen og er kontinuerlige for den enkelte.

Ø - Enhedslisten - De Rød-Grønne, Victoria Velásquez
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

Sydjyllands Storkreds

A - Socialdemokratiet, Anders Kronborg
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?
A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?
A - Socialdemokratiet, Jesper Petersen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

F - SF - Socialistisk Folkeparti, Karina Lorentzen Dehnhardt

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Vi befinder os i en massiv mistrivselskrise, og den psykiske sundhed er vigtigere end nogensinde. I alt for lang tid har den været alt for nedprioriteret. Derfor skal der findes en løsning på de lange ventelister, så hverken børn, unge eller forældre skal vente i evigheder på at blive udredt. Det ender med en katastrofal stor regning, som kan blive svær at betale. Derudover er der brug for at forbedre psykiatrien, hjælpe de pårørende til syge og sikre, at der er indhold i den syges liv efter udskrivning.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Hurtig udredning fra PPR, bedre psykiatri og kortere ventetider til den, der er syg eller i mistrivsel.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Psykiatrien skal have et løft, så det igen bliver attraktivt at arbejde med opgaven. Jeg vil arbejde for, at vi har andet og mere at tilbyde en blot medicinering – der skal også være indhold i det liv, man udskrives til. Endelig vil jeg arbejde for, at børns mistrivsel tages alvorligt, og at pårørende inddrages bedre. Endelig arbejder jeg for, at mennesker ikke sidder i fængslerne, fordi der ikke tages hånd om deres udfordringer i tide. Jeg har derfor fået indført flere psykiatere i vores fængsler med den seneste flerårsaftale.

Æ - Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg, Karina Adsbøl

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Der er alt for store regionale forskelle i sundhedstilbuddene i Danmark. Der er forskelle på de ydelser, du modtager, afhængig af om du bor i København eller i en yderkommune. Vi skal skabe mere lighed i sundhedsvæsnet, så det ikke er postnummeret, der bestemmer, hvilken behandling, du får. Så mangler der sammenhæng - der er alt for meget silotænkning.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Der skal lægges en langsigtet plan for psykiatrien, der tilfører flere penge. Ventelisterne skal forkortes. Der skal sikres sammenhæng kommunalt og regionalt - styrket udredning og behandling af somatisk sygdom blandt mennesker med psykiske lidelser.

    Regioner og kommuner skal sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager relevant, rettidig og kvalificeret udredning og behandling. Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, øget kvalitet i behandlingen. Bedre hjælp til dobbeltdiagnoser. En langsigtet plan for spiseforstyrrende og pårørende. Retspsykiatrien.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Danmarksdemokraterne vil opprioritere psykiatrien og lægge en langsigtet plan, der tilfører flere penge til psykiatrien.

Midtjylland-Nordjylland

Østjyllands Storkreds

A - Socialdemokratiet, Camilla Fabricius
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Manglen på medarbejdere er uden sammenligning den største udfordring, som sundhedsområdet står overfor. I Socialdemokratiet er der enighed om, at løn og arbejdsmiljø skal løftes, så det afspejler den uundværlighed som sygeplejersker, SOSU-assistenter, portører og andre faggrupper, har på omsorgsdelen af det danske arbejdsmarked.

    Den næststørste udfordring er psykiatrien. OECD vurderer, at utilstrækkelig behandling i psykiatrien koster samfundet 110 milliarder kroner om året. Den koster også ødelagte mennesker, ulykkelige familier og medarbejdere, som ikke længere kan gå på kompromis med deres faglighed og personlige værdier.

    Den 3. udfordring er det nære sundhedsvæsen. Lars Løkkes og Venstres “supersygehuse” fortsætter med at udvikle sig katastrofalt. Derfor udbygger Socialdemokratiet lokale sundhedstilbud, som kan overtage rutineundersøgelser og behandlinger og på den måde aflaste supersygehusene, så de kan fokusere på det, de gør bedst, og borgerne ikke skal køre i timevis for at få skiftet et kateter.

    Den 4. er den kønslige ensretning, der stadig dominerer på sundhedsområdet. Beslutningerne træffes af mænd. Forskning foretages på mænd. Kvinders liv og livskvalitet nedprioriteres - for eksempel blev syning af kvinder, der lige havde født, sparet væk. Konsekvensen er, at mange kvinder ikke kan holde på deres afføring. Hvordan kan det være acceptabelt? Endometriose er en kvindesygdom, hvis vigtigste symptom er smerte ved menstruation. Det anslås, at omkring 20 procent af Danmarks kvinder lider af den, men forsvindende få diagnosticeres, og det sker typisk først efter mange år. For når kvinderne henvender sig hos deres praktiserende læge og fortæller om menstruationssmerter så voldsomme, at de besvimer, får de at vide, at de er uheldige: “Det gør ondt at være kvinde.” Endometriose kan brede sig og sætte sig på rygraden, i bughulen og i tarmene, den kan være ekstremt invaliderende og kan gøre det umuligt at få børn. Alligevel er den nærmest ukendt i offentligheden, der afsættes ikke midler til at forske i at hjælpe de her kvinder, og jeg er desværre en af ganske få folketingspolitikere, der er bevidst om sygdommens eksistens. Helt ærligt, hvis 20 procent af de danske mænd havde en sygdom, der gjorde, at de lever i et smertehelvede en gang om måneden, og som i øvrigt forhindrer dem i at dyrke sex og få børn. Mon ikke der ville blive forsket i det?
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:


    Kapacitet/sengepladser: Vi skal have bedre plads, så psykisk syge mennesker kan blive indlagt, når de har brug for det, og så de kan forblive indlagt, til lægerne vurderer, at de er raske nok til at kunne blive udskrevet - eventuelt til kommunal udslusning/efterbehandling. Her vil et let greb være at få løst problemet med de kommunale, såkaldt “særlige” sengepladser, i psykiatrien. hvoraf mange desværre stadig står tomme.

    Bostøtte og familiestøtte: Livskvalitet hænger uløseligt sammen med psykisk sundhed og tryghed omkring egen behandling. Psykisk syge eller sårbare mennesker skal kunne leve selvstændige liv, side om side med os andre, og pårørende skal ikke stå alene med en plejeopgave, der retteligt bør ligge i velfærdssamfundet.

    Bredere vifte af tilbud: Depressionsforeningen peger på, at 40 procent af de mennesker, som har haft en depression, vil få en depression igen senere i deres liv. Det kan manifestere sig i større eller mindre grad. Alligevel er der groft sagt kun tre redskaber i sundhedssystemets værktøjskasse - medicin, elektrochok og indlæggelse. Regeringen har allerede åbnet mere for terapi som redskab, men vi skal åbne os for udvikling og anskue udfordringerne mere holistisk. Mindfulness, akupunktur, inklusion og konstruktive fællesskaber, kan alle sammen bruges til at hjælpe nogle af menneskerne med psykisk sygdom eller sårbarhed med at mestre deres egne udfordringer.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg lover, at Socialdemokratiet vil holde folketinget fast på 10-årsplanen for psykiatrien. Og jeg vil være både psykiatriens vagthund, men også mit partis. Vi skal øge finansieringen af psykiatrien og udvikle psykiatrien efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Så stigmatiseringen af mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed kan ophøre, og de alle kan opleve at have en plads i fællesskabet.
B - Radikale Venstre, Katrine Robsøe
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Presset på psykiatrien, manglen på kollegaer til vores dygtige medarbejdere og uligheden i sundhed er for mig tre store udfordringer i vores sundhedssektor, som vi er nødt til at handle på.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien

    1) Ligestilling af psykiatrisk og somatisk sygdom.
    2) Børn og unge.
    3) Forebyggelse og forskning.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Mit valgløfte til jer er, at I ikke bliver glemt eller overset. At det ikke kun er dem, der kan råbe højt, der bliver hørt, og at vi langt fra er færdige med at styrke vores psykiatri. Jeg har set, hvor store konsekvenser det kan have at blive ramt af en psykisk sygdom, og jeg har også set, hvor meget det betyder at blive grebet rigtigt. Det er vi langt fra at være i mål med, og derfor skal vi også videre i den næste valgperiode.

C - Det Konservative Folkeparti, Mona Juul

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Manglende lyst til at prioritere og at gentænke. Manglende ligestilling af fysiske og psykiske sygdomme.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Forståelse og diagnosticering.

    2. Sammenhængende behandling (fra læge til kommune til region og tilbage igen).

    3. Opfølgning. Det er simpelthen hele ”fødekæden”, der ikke hænger sammen og som er utilstrækkelig. Derfor giver det heller ikke mening at plukke mærkesager ud. Ligesom det vil være uacceptabelt at tale om nogle målgrupper frem for andre. Det er lige svært, om det handler om børn og unge som med hjemløse.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at vi langt om længe får sidestillet psykiske sygdomme med fysiske. At vi vil tage fat på det som det første, hvis vi får regeringsmagten. At det bliver svært og vil kræve benhård prioritering.

D - Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?
F - SF - Socialistisk Folkeparti, Charlotte Broman Mølbæk
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?
F - SF - Socialistisk Folkeparti, Kirsten Normann Andersen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     

    Manglen på faglært personale er en meget stor udfordring inden for sundhedsområdet. Udredning og behandling forudsætter netop veluddannet personale nok. Det er den største udfordring på sundhedsområdet lige nu.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien:


    1) Børn og unges mistrivsel er en af de mest alvorlige sundhedsudfordringer, som vi har oplevet i nyere tid. Det er afgørende, at vi kan sætte ind med forebyggelse i tide. I SF vil vi derfor gerne styrke PPR og sikre voksne nok i børns hverdag, så vi både yder støtte og styrker muligheden for tidlig opsporing.

    2) Gratis psykologhjælp til unge. Det er et paradoks, at vi kan få gratis behandling af et brækket ben – mens der er stor brugerbetaling på behandling af en knækket psyke. Vi har heldigvis fået fjernet brugerbetaling på psykologhjælp til behandling af angst og depression for unge. Arbejdet med at fjerne brugerbetaling for behandling af psykiske lidelser skal fortsætte.

    3) Udredning og behandling i tide. Alt for mange mennesker venter for længe på udredning og behandling. Men en tidlig indsats har stor betydning for, hvor godt man kommer igennem behandling.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil fortsætte kampen for gratis psykologhjælp. Psykisk sygdom skal ligestilles med somatisk sygdom. Det er vigtigt, at borgere med psykisk sygdom tilbydes udredning og behandling, som de kan have tillid til. Derudover kæmper jeg for, at borgere med psykisk sygdom i højere grad skal have mulighed for tilbud om medicinfri behandling – ligesom at det er vigtigt, at borgere med psykisk sygdom kan erklæres raske for deres sygdom, når sygdommen er behandlet.

F - SF - Socialistisk Folkeparti, Sofie Lippert

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Langt flere børn og unge mistrives i høj grad, og vores samfund lykkes ikke med at gribe dem og forebygge alvorlig psykisk sygdom. Derfor vil flere af dem i de kommende år skulle stifte bekendtskab med psykiatrien. Derfor er der brug for et løft af psykiatrien – og især af børne- og ungepsykiatrien.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Flere penge til mere personale! Der er brug for uddannet personale omkring vores medborgere i psykiatrien. Det handler både om penge til at ansætte flere, men især også om at sikre gode arbejdsvilkår og en ordentlig løn for alle de forskellige faggrupper, der arbejder i psykiatrien, så psykiatrien faktisk er et sted, man har lyst til at arbejde.

    Når mængden af tvang stiger, på trods af en udtalt intention fra Folketinget om det modsatte, handler en central del af det om personaleressourcer - der mangler kolleger derude. Derfor var det også helt rigtigt, at SF var med til at sikre, at vi fik tilført psykiatrien 600 millioner årligt ekstra fra 2020.

    Men der er brug for en meget mere massiv investering, hvis vi skal levere den psykiatri, Danmark har fortjent. Derfor er det også afgørende at 10-årsplanen, modsat hvad regeringen lægger op til, indebærer milliardinvesteringer.

    2. Mere fleksibilitet i behandlingsmuligheder: Rammerne for behandling i psykiatrien er ofte snævre og kassetænkende og giver for lidt mulighed for, at lægerne kan tage individuelle vurderinger på baggrund af deres faglighed.

    Det drejer sig både om pakkeforløb, der fx er tidsbegrænsede til to år, uanset om man er blevet rask eller ej, men også om at borgere med flere forskellige diagnoser ikke kan blive behandlet for mere end én ad gangen.

    Har man fx både en svær depression og en spiseforstyrrelse, risikerer man kun at blive behandlet for depressionen og dermed at blive mere syg af sin spiseforstyrrelse. Vi skal skabe fleksibilitet og øge den faglige tillid til lægernes vurderinger. Det kræver, som alle andre steder i sundhedsvæsenet, langt flere ressourcer og mindre meningsløst bureaukrati.

    3. Forebyggelse: En god psykiatri er netop en psykiatri, hvor der er tid til den enkelte. Det kræver både flere ressourcer, men helst også færre, der har brug for psykiatrien.

    Vi skal lytte, når over 1.000 psykologer for nyligt skrev et åbent brev, hvor de opfordrede til, at man får kigget på uddannelsessystemet. Det er noget, vi i SF har ment længe.

    Vi skal have ro på. Som tidligere SFU-forkvinde, der har kæmpet for gratis psykologhjælp for unge siden 2013, er jeg enormt stolt over, at vi fik kæmpet igennem, at unge mellem 18-24 år nu har den ret. Men vi må og skal bringe ventetiden ned. Alle barrierer, der er for at søge hjælp tidligt, skal brydes ned.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Der skal langt flere ressourcer til behandling af psykiske sygdomme, end der er i dag – uanset om det handler om psykologhjælp eller psykiatri, er der brug for et økonomisk løft. For uden penge får vi ikke mere personale, vi får ikke mere individuelle behandlingsforløb, og vi får ikke mulighed for at gribe folk inden sygdommen bliver for voldsom.

M - Moderaterne, Karin Liltorp
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Der skal uddannes mere personale for at sikre, at psykisk syge kan få den nødvendige hjælp. Og det drejer sig ikke kun om psykiatere: Vi skal tænke tværfagligt, da andre faggrupper også kan bidrage.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien

    1) Øjeblikkelig hjælp, når man bliver ramt (måske udvidelse af Psykiatriens Hus, hvor man netop arbejder tværfagligt, og sørger for at alle bliver hjulpet).
    2) Hjælp til recovery efter indlæggelse.
    3) Mere personale og flere sengepladser.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Mere personale og flere sengepladser.
M - Moderaterne, Peter Have
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Allerførst skal vi nedlægge Regionerne. Danmark er et lille land med seks millioner indbyggere. Det er nogenlunde det samme, som der bor i Hamborg. Vi skal have et SygehusDK, så vi kan tilbyde danskerne ens behandling i hele landet. Ligesom vi skal have et IT-system, så alle kan tale sammen.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien

    1. Vi skal starte med at sidestille psykiske sygdomme med somatiske sygdomme.
    2. Vi skal sikre en behandlingsgaranti.
    3. Vi skal møde patienten i øjenhøjde, ene og alene af den grund, at vi alle er forskellige, og vi kan ikke alle passe ned i de kasser, samfundet fejlagtigt har lavet de sidste mange år.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    At jeg vil arbejde hårdt på at få ovenstående til at blive virkelighed. At vi får lavet en langsigtet 10-årsplan og ikke, som den, der lige er vedtaget, en 2-årsplan. At vi sikrer de nødvendige resurser. Det her bliver dyrt, og det skal vi indstille os på.

M - Moderaterne, Tobias Grotkjær Elmstrøm

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Psykiatriområdet er blevet syltet i alt for mange år. Hos Moderaterne vil vi ligestille indsatsen mellem fysiske og psykiske lidelser.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Hurtig behandling!

    Imødegå for hurtig udskrivning.

    Bedre samarbejde om den enkelte patient i de forskellige instanser - det er derfor, at vi i Moderaterne foreslår, at regionerne skal nedlægges, og ansvaret skal lægges ind i SygehusDK.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Hos Moderaterne vil vi arbejde på et fremtidigt pakkeforløb på det psykiatriske område: et pakkeforløb, som er lige så effektivt, som det, vi kender fra kræftpakkerne. Et af de væsentligste områder er, at hastigheden for påbegyndt behandling skal op.

Vestjyllands Storkreds

A - Socialdemokratiet, Anne Paulin
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Det er vigtigt, at vi får løftet psykiatrien, og derfor er jeg også meget glad for, at det lykkedes at lande en 10-årsaftale for psykiatrien. Derudover udfordrer det vores sundhedsvæsen, at der kommer til at blive flere ældre, selvom det først og fremmest er glædeligt, at danskerne lever længere. Men flere vil også have behov for hjælp fra sundhedsvæsenet, og derfor er det også afgørende, at vi gør mere for at sikre, at der er medarbejdere nok til at løfte opgaven.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien

    Jeg er glad for, at der med 10-årsplanen for psykiatrien blandt andet sættes fokus på tilbuddene til vores børn og unge med psykiske lidelser og mistrivsel.
    Derudover sætter vi gang i en oplysnings- og afstigmatiseringsindsats, der skal være med til at fjerne nogle af de tabuer, der stadig er der den dag i dag.
    Men vigtigst af alt er, at vi bliver meget bedre til at tænke i forebyggelse. Vi er nødt til at tage de svære diskussioner om, hvorfor vi er endt med et samfund, hvor så mange mennesker, og særligt børn og unge, får ondt i livet.
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg og mit parti vil sikre, at 10-årsplanen for psykiatrien bliver ført ud i livet. Personligt vil jeg fortsætte med at arbejde for, at samfundet skal tage det mindst lige så seriøst, når mennesker rammes af psykiske lidelser, som de fysiske. Der er vi ikke helt endnu, og det kræver vedholdende fokus.
    Og så er det helt afgørende, at vi får taget fat på børn og unges mistrivsel. Vi skal turde tage det moderne liv til kritisk revision og stille spørgsmålene om, hvad vi kan gøre i vores uddannelsessystem, vores forhold til sociale medier og vores måde at være sammen på for at sikre, at færre mennesker bliver ramt af for eksempel depression, angst og alvorlig stress.

A - Socialdemokratiet, Mogens Jensen

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Vi har store udfordringer i vores sundhedsvæsen med blandt andet mangel på sygeplejersker, at sundhedstilbuddene er tæt nok på borgerne og mangel på praktiserende læger. Socialdemokratiet har afsat penge til ansættelse af flere sygeplejersker og fremlagt en konkret plan med flere nærhospitaler samt praksispligt for lægestuderende i hele landet. Men der er behov for en endnu større indsats for blandt andet at fastholde og tiltrække flere sygeplejersker til vores sundhedsvæsen.

    Vi skal samtidig sikre flere ressourcer til vores psykiatri, sådan at vi opnår ligestilling mellem behandlingen af somatisk og psykisk sygdom. Det skal blandt andet ske med en langsigtet plan for udbygning og en særlig indsats over for de alt for mange unge, der bliver psykisk sårbare.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1. Indsatsen overfor børn og unge i psykiatrien skal styrkes. Vi skal blandt andet sikre, at der i alle kommuner er et godt tilbud om hjælp til børn og unge, samtidig med at vi styrker forebyggelsen.

    2. Vi skal gøre en særlig indsats for at løfte hjælpen til dem, der er hårdest ramt af psykisk sygdom. Ikke mindst skal vi styrke muligheden for landsdækkende hurtigere akut behandling.

    3. Vi skal gøre en større indsats for at få mennesker, der har været ramt af psykisk sygdom, tilbage til et almindeligt liv og ikke mindst genskabe en tilknytning til arbejdsmarkedet.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil arbejde for en stærkere prioritering af psykiatrien, der sikrer ligestilling mellem behandlingen af somatisk sygdom og psykisk sygdom

F - SF - Socialistisk Folkeparti, Signe Munk
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Jeg mener, at rekruttering og fastholdelse af personale er sundhedsvæsnets største udfordring. Det er kernen i et godt og velfungerende sundhedsvæsen, at der er nok uddannet sundhedspersonale.

    Samtidig mangler der tid til at kunne give den rette hjælp. Og vi ser alt for mange genindlæggelser, for megen tvang, det resulterer i måneders ventetid på udredning, samt at psykiatrien må afvise mange.

    Overordnet er den voksende trivselskrise meget bekymrende. Det skal vi til livs, så færre– især børn og unge – ikke havner i og får brug for psykiatrien.
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:


    1) Penge og personale: Psykiatrien ikke skal have økonomiske hjælpepakker i ny og næ, men derimod have et bedre og fast økonomisk grundlag, så vi de næste år kan sikre, at psykiatrien får lov at løse deres opgave bedre til gavn for både ansatte og patienter. Det har vi med en 10-årsplan håndslag på. Nu skal eksperter og organisationer ind over arbejdet i de kommende år. Der skal flere penge til, og vi må ikke ty til hurtige, politiske meldinger, men stå fast på det grundige arbejde.

    2) Vi skal også forebygge meget mere. Flere børn end nogensinde trives ikke. Hos SF ser vi trivselskrisen som en af de største udfordringer, og også nøglen til at hjælpe en børne- og ungepsykiatri, der har lange ventelister, og hvor mange desværre må afvises. Der er vi simpelthen nødt til at afhjælpe ved at sikre støtte både tidligere og hurtigere i børnehave eller folkeskole og med adgang til psykologhjælp, hvis der er behov for det.

    3) Der skal sættes ind over for de mange genindlæggelser. Alt for mange genindlægges allerede få dage, efter de udskrives og ender ulykkeligvis med at ryge ud og ind af de psykiatriske afdelinger. Det tyder dels på, at der ikke er tid og ressourcer i behandlingspsykiatrien til en tilstrækkelig indsats, dels på at socialpsykiatrien og tilbud i form af efterbehandling i samarbejde med den behandlende psykiatri, bostøtte, kommunale tilbud om væresteder, cafeer, tilpassede uddannelsesforløb og jobtilbud bør forbedres.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Vi havde blandt de røde partier lovet hinanden en 10-årsplan i forståelsespapiret. Der er nu endelig efter stort pres fra SF taget et første skridt og leveret på 450 millioner kroner i 2023 og 500 millioner kroner årligt de kommende år. Det vil jeg følge tæt, og SF vil være en del af arbejdet. Udover det har SF sikret gratis psykologhjælp til unge, og det kæmper vi for at udvide til alle aldersgrupper, samtidig med at vi vil have et stærkt fokus på at sikre bedre trivsel blandt børn og unge og en ret til tidlig og hurtig hjælp her.

V - Venstre, Danmarks Liberale Parti, Mads Fuglede

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Der er meget lange ventelister til behandlinger i sundhedssystemet, og de er kun blevet længere som følge af Corona-pandemien. Men lange ventelister berører ikke kun mennesker, der eksempelvis skal opereres i et knæ eller i en skulder. Lange ventelister berører i høj grad mennesker, der er i behandlingspsykiatrien. Det er derfor vigtigt, at vi gør op med de lange ventelister – uanset hvor ventelisterne er i sundhedssektoren – og sætter behandlingen af den enkelte borger først.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Kortere ventelister inden for psykiatrien.

    Der skal være gode og ensartede vilkår for behandlingsmuligheder i alle kommuner.

    De forebyggende tiltag for børn og unge skal prioriteres, så vi sætter ind, inden behandlingspsykiatrien bliver nødvendig.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Det er på høje tid, at vi prioriterer psykiatrien. Derfor vil jeg give et valgløfte om, at vi får forkortet de lange ventelister samtidig med, at vi skaber større koordination på tværs af sundhedssektoren og i kommunerne, når det handler om psykisk sygdom.

    Derudover vil jeg give et valgløfte om at fokusere på det forebyggende område, så problemerne hos børn og unge ikke bliver så store, at behandlingspsykiatrien bliver nødvendig.

V - Venstre, Danmarks Liberale Parti, Thomas Danielsen
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?
Æ - Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg, Dennis Flydtkjær
  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
     
  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:
     
  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

Nordjyllands Storkreds

A - Socialdemokratiet, Per Husted

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Hele sundhedsområdet er presset, så det er svært at sætte en udfordring op. Løsning af manglen på personale skal dog løses, inden det bliver muligt at løse alle andre udfordringer.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Jeg vil prioritere psykiatrien. Det vil jeg gøre ved at være med til at finde flere ressourcer til området. Hvilke områder, som skal prioriteres, synes jeg, fagfolk skal være med til. Politikere kan kun skabe rammer, mens fagfolk kan skabe løsninger.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Psykiatrien skal prioriteres. Den har været forsømt i mange år.

C - Det Konservative Folkeparti, Per Larsen

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Regeringen og Folketinget er langt fra kommet i mål med forbedringer på sundhedsområdet de seneste år. Psykiatrien i Danmark lever bestemt ikke op til det, man helt berettiget kan forvente i et velfærdssamfund anno 2022.

    Ventelisterne taler deres tydelige sprog, specielt inden for børne- og ungepsykiatrien med helt uacceptable ventetider, både i forhold til diagnostik og behandling.

    På det somatiske område udspringer udfordringerne af strukturelle udfordringer, som sammen med mangel på personale, nogle steder resulterer i massivt arbejdspres og lange ventelister.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Vi har nu ventet i mere end tre år på en 10-års psykiatriplan, og vi skal simpelthen i mål. Her er Sundhedsstyrelsens faglige oplæg et godt grundlag for det videre arbejde med de 37 anbefalinger. Mest presserende er det at få skabt let adgang i kommunale tilbud til børn og unge. Unge, der mistrives, har angst eller andre ikke diagnosticerede psykiske lidelser, bliver ikke raske af at vente på hjælp i måneder eller år.

    Stigmatisering af psykisk sygdom er fortsat et stort problem og måske selve årsagen til, at psykiatrien ikke har den plads på den politiske agenda, som den burde.

    Mangel på både psykiatere og ikke mindste sengepladser er store problemer, der skal tages hånd om. Psykisk syge patienter på hospitalerne bør jo ikke udskrives, før det bygger på en lægefaglig vurdering.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Psykiatrien skal ligestilles med det somatiske sundhedsvæsen og ikke bare i ord men også i handling. Der skal forebygges, opspores og behandles på nøjagtig samme måde, som hvis man rammes af fysisk sygdom. Midlerne til en 10-års psykiatriplan skal findes. Dels for at sikre psykisk syge den bedste behandling, men også fordi vi ud fra et samfundsperspektiv ikke har råd til at lade være. Alle har ret til et godt og værdigt liv, både fysisk og psykisk. Det skylder vi.

V - Venstre, Danmarks Liberale Parti, Marie Bjerre

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Jeg ser udfordringer med rekruttering, for meget administration og for lange ventetider som de absolutte største udfordringer inden for sundhedsområdet de kommende år.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    1) Vi skal vende den negative udvikling med børns og unges mistrivsel.

    2) Der skal sikres mere sammenhængende behandlingstilbud.

    3) Pårørendeindsatsen for psykisk syge skal styrkes.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg vil arbejde for, at færre børn og unge mistrives. Jeg synes, det er en katastrofe, at så mange børn og unge mistrives. Derfor vil jeg arbejde for bedre indsatser, herunder for pårørende, der ofte er slidte igennem et langt forløb.

V - Venstre, Danmarks Liberale Parti, Torsten Schack Pedersen

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    Alt for lange ventelister. Der er brug for mere frit valg. Rekruttering af arbejdskraft. Løft af psykiatrien.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Lavere ventelister. Hurtigere udredning og hjælp til særligt unge. Generelt løft af området.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Ligesom vi har sagt behandlingsgaranti på det somatiske område, så skal det også gælde det psykiatriske område. Vi skal skrue op for uddannelsespladserne, så der er tilstrækkeligt kvalificeret personale til rådighed.

Æ - Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg, Lise Bech

  1. Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?

    De store regionale forskelle i sundhedstilbuddene i Danmark. Der er stor forskel på ydelserne afhængig af, om det er i København eller i en yderkommune. Der skal skabes mere lighed i sundhedsvæsnet, så det ikke er postnummeret, der bestemmer, hvilken behandling, du får.
     

  2. Vælg de tre mærkesager, som du synes er de vigtigste inden for psykiatrien:

    Der skal lægges en langsigtet plan for psykiatrien, der tilfører flere penge.

    Psykiske lidelser hos børn og unge prioriteres med gode psykiatritilbud i hele Danmark.

    Ventelisterne skal forkortes.
     

  3. Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

    Jeg og Danmarksdemokraterne vil opprioritere psykiatrien og lægge en langsigtet plan, der tilfører flere penge til psykiatrien.


#StemPsyk - kollage, alle politikere

Så er folketingsvalget overstået. Tusind tak til alle jer, der hjalp til med at gøre psykiatrien til et centralt tema i den fire uger lange valgkamp. Her får du et tilbageblik på vores og jeres indsats for at sætte psykiatrien på dagsordenen.