COVID-19 giver uventede senfølger

Forskere fulgte patienterne i behandlingsregistre i seks måneder efter COVID-19-diagnosen. Sammenlignet med patienter, der havde haft andre luftvejsinfektioner (fx influenza), så havde COVID-19-patienterne en øget risiko for at få en lang række diagnoser.

Det gjaldt blandt andet psykiatriske diagnoser som angst og depression, hvor henholdsvis 7 procent og 4 procent af COVID-19-patienter fik deres første angst- eller depressionsdiagnose i forlængelse af deres COVID-19-sygdom. Risikoen var cirka 80 procent øget for patienter, der havde haft influenza og 40-50 procent øget for de patienter, der havde haft andre luftvejsinfektioner. Det tolker forskerne, som at der ikke udelukkende er tale om, at patienternes psykiske sårbarhed øges efter en sygdom, men at COVID-19-patienter er særligt udsatte. 

Større risiko ved alvorligere sygdomsforløb 

Den øgede risiko for angst og depression ses både for patienter, der har været indlagt med COVID-19, og dem, der ikke har. Og risikoen for psykiatriske senfølger er højere for patienter, der har været i intensiv behandling.  

Hvis der er en årsagsmæssig sammenhæng mellem COVID-19-infektion og psykisk sygdom, så er det vigtigt, at sundhedsvæsenet er rustet til at tage sig af de patienter, der må formodes at få behov for behandling efter at have været syge med COVID-19. 

Kilde

Taquet, M. et al.: ”6-month neurological and psychiatric outcomes in 236 379 survivors of COVID-19: a retrospective cohort study using electronic health records”. Lancet Psychiatry 2021.