Luk

Frankies Pizza støtter Psykiatrifonden

Pizza med et formål! I januar og februar sælger Frankies Pizza en særlig pizza, som er skabt af musikeren Alexandar Oscar. For hver solgte pizza går 25 kroner direkte til Psykiatrifonden. Så spis dig til en god samvittighed med en blanding af mozzarella, trøffelmascarpone, svampe, salsiccia med fennikel, parmesan og frisk basilikum.

Frankies Pizza: Alexander Oscar

I januar og februar kan man flere steder i landet nyde en lækker pizza og samtidig støtte Psykiatrifonden.

Det handler også om at forstå, at det er okay at have det skidt. Der er meget tabu omkring mentalt helbred.
Alexander Oscar, musiker

Frankies Pizza sælger nemlig en særlig pizza, hvor 25 kroner går direkte til Psykiatrifonden.

Frankies Pizza har bedt musiker Alexander Oscar om at lave hans ideelle pizza og samtidig vælge en vigtig sag, der skal modtage overskuddet. Og hvordan faldt valget på os?

Alexander Oscars egen karriere har budt på op- og nedture, og det var de oplevelser, som fik ham til at vælge Psykiatrifondens arbejde for at bekæmpe psykisk sygdom og sikre bedre vilkår for de mange, der er ramt. Livet i musikbranchen kan virke glamourøst, men har også en skyggeside. Et liv i overhalingsbanen medførte en periode med stress og depression. Alexander Oscar fik det først bedre, da han rakte ud til folk, han stolede på og elskede. Oplevelsen gav ham en ny forståelse for psykisk sygdom. 

”Det handler også om at forstå, at det er okay at have det skidt. Der er meget tabu omkring mentalt helbred.”

På Alexander Oscars pizza finder du mozzarella, trøffelmascarpone, svampe, salsiccia med fennikel, parmesan og frisk basilikum. Velbekomme. Tak til Frankies Pizza og Alexander Oscar.

Herunder kan du læse mere om Alexander Oscar og finde den Frankies Pizza, der er tættest på dig.

Frankies Pizza: Alexander Oscar

 

Alexander Oscars pizza, Frankies Pizza