Anne Lindhardt: Du står over for et menneske - ikke en sygdom

”Jeg efterlader et hus, der er solidt og i orden. Det er en psykiatrifond, som er inde i en udvikling, jeg er glad for.” Sådan siger Psykiatrifondens formand gennem otte år, speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt. Den 21. marts i år forlader hun bordenden i bestyrelsen for Psykiatrifonden.

Vemod, men også taknemmelighed og ro. Det er de første ord, Psykiatrifondens formand siden 2011, speciallæge Anne Lindhardt, kommer på, når man spørger, hvordan hun har det med at overlade posten til en ny.

”Psykiatrifonden har fyldt meget. Men ting har deres tid. Jeg forlader en psykiatrifond, som er inde i en udvikling, jeg er glad for – et hus, der er i orden og solidt,” siger Anne Lindhardt. Som psykiater har hun altid været optaget af det, hun kalder ”psykiatriens menneskelige ansigt”: 

”Det har altid stået stærkt for mig, at psykiatri helt fundamentalt handler om mennesker, og hele den humanistiske del og sammenhængene interesserer mig. Har man en psykisk sygdom, er det ikke kun symptomerne og hvor de sidder, der er væsentlige, men i høj grad også forståelsen af sig selv som menneske og det meningsfulde i det,” siger hun.

Psykiaterens kilde til viden er folks egne fortællinger, fortsætter hun.

”Vi kan ikke tage en blodprøve og entydigt afsløre den psykiske sygdom – vi har brug for folks egne fortællinger for at forstå de processer i sindet, han eller hun gennemlever. Diagnosen siger ikke noget om, hvem vi er.”

Kulturen giver indblik og forståelse

Kunsten har altid reflekteret menneskets psyke, men i de senere år er der sket en udvikling, som Anne Lindhardt er meget glad for. I dag er der flere mennesker, som hun opfatter som flotte, stærke og kompetente mennesker, der fortæller om at have en psykisk sygdom. De har valgt at fortælle åbent om det og bliver på den måde ambassadører for åbenheden og for­ståelsen.

”I nyere tid gælder det fx forfatteren Karen Fastrup, som i sin roman ”Hungerhjerte” fortæller om at være inde i psykosen. Men i det hele taget giver kulturen nogle stærke og vigtige beretninger om menneskesindet. Humaniora, musik, kunst og litteratur – tænk på Edvard Munchs maleri ”Skriget”, der giver os indsigt i angsten og fortvivlelsen,” siger hun.

Normal reaktion – også midt i sygdommen

Kunsten kan hjælpe os med at forstå, men de mennesker, der er tæt på psykisk sygdom – fagprofessionelle, pårørende, de syge selv – spiller også en stor rolle i formidlingen af viden. For de færreste vil nok af sig selv kunne forestille sig det, som Anne Lindhardt bruger som et af mange eksempler på de ressourcer, også mennesker med alvorlig psykisk sygdom besidder:

”Jeg behandlede en psykotisk mand. Han så syner og havde vrangsansninger, talte usammenhængende og var til tider svær at forstå – men da der en dag skete noget dramatisk på den afdeling, han var indlagt på, sagde han pludselig meget klart, at hans mor ikke skulle komme og besøge ham. Der var sket det, at en patient havde taget sit eget liv, og det ville han ikke have, at hans mor skulle opleve. Så han havde altså en helt normal og rationel reaktion midt i alle de andre symptomer.”

Anne om Torsten

”Det lettede mit hjerte, at han sagde ja. Jeg kendte ham som yngre læge. Han turde godt sige autoriteter imod. Det er en stor kvalitet. Han har en fin og humoristisk tilgang til tingene, en venlighed og en respekt. Han er dygtig til at samarbejde og repræsentere.”

Et liv på en anden planet

Et andet eksempel er en kvinde, som Anne Lindhardt behandlede. 

”Kvinden ville ikke i terapi, så vi drak te en gang om ugen. Hun havde en forestillingsverden, som var virkelig for hende, og hun kunne fortælle om sine oplevelser, hvor hun havde et liv på en anden planet. Hun var i perioder meget forpint – men samtidig havde hun en tilværelse, som hun klarede,” fortæller Anne Lindhardt.

Først og fremmest skal man anerkende, at man står over for et menneske og ikke en sygdom, mener hun. Den forståelse kniber det stadig med mange steder, ikke mindst i sundhedsvæsenet selv, ifølge Anne Lindhardt:

”I dag er det desværre fortsat et problem, at hvis man bliver indlagt med en fysisk sygdom, og det så kommer frem, at man samtidig har en psykisk sygdom, så bliver kommunikationen med sundhedspersonalet ofte helt anderledes – pga. uvidenhed og fordomme hos dele af personalet. Det er et vedvarende arbejde for bl.a. Psykiatrifonden at udbrede den nødvendige forståelse og aflive misfor­ståelser.” 

Ord kan skabe en usund distance

Samtidig kan de ord og den retorik, vi bruger, skabe en usund distance, mener hun. 

”Som leder i psykiatrien hørte jeg engang mig selv tale om, hvor meget vi havde ”produceret”, fordi jeg var blevet smittet af den retorik, man brugte i ledelseskommunikationen – og i virkeligheden mente jeg  jo, hvor mange patienter vi havde set i en bestemt periode. Heldigvis rettede jeg mig selv,” fortæller hun. 

Påpeger huller, insisterer på forebyggelse og holder fast i afstigmatisering

En af de ting, hun er meget stolt af i sit formandskab, er stiftelsen af PsykiatriAlliancen, en sammenslutning af flere end 30 organisationer i og omkring psykiatrien. Fra Psykiatrifonden, Sind og store faglige organisationer som Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA til interesseorganisationer som LAP – Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere, Depressionsforeningen og Livslinien.

Alliancen kan tale med en stærkere og mere klar stemme, end medlemsorganisationerne kan hver for sig, og fra især politisk hold har man længe efterlyst klare budskaber fra en samlet front inden for psykiatrien. Det er alliancen et forsøg på at arbejde sig frem mod. Samtidig er hun glad for Psykiatrifondens andel i Landsindsatsen En Af Os, der arbejder for at udbrede viden og afstigmatisere psykisk sygdom.

”I fremtiden kommer Psykiatrifonden fortsat til at fastholde og udvikle det fokus, påpege huller og insistere på forebyggelse,” siger Anne Lindhardt.

Om Anne Lindhardt

72 år. Speciallæge i psykiatri siden 1983. Siden overlæge i det daværende Roskilde Amt og med til at starte den første distriktspsykiatri i Roskilde. Senere blev hun cheflæge i Roskilde Amt, klinikchef på Rigshospitalet og i 2008 centerchef for Psykiatrisk Center Bispebjerg.

Hun har desuden været formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og medlem af Retslægerådet, ligesom hun har haft internationale tillidsposter i bl.a. den europæiske psykiatersammenslutning.

I dag er Anne Lindhardt delvist pensioneret. Et par dage om ugen behandler hun traumatiserede flygtninge på rehabiliteringsklinikken OASIS i København.

Anne Lindhardt er gift med Mogens Lindhardt, tidligere rektor for Pastoralseminariet. De har tre voksne sønner.

Tekst: Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef

Foto: Søren Kuhn

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883