Når fodbolden er problemet og løsningen

”Jeg kunne mærke fra en tidlig alder, at jeg var anderledes, havde ekstra energi og svært ved at koncentrere mig. Men også at jeg kunne fokusere, når jeg var interesseret i noget. Og for mig var det fodbold.”

Magnus Kaastrup er 21 år og spiller for Lyngby Boldklub i den danske Superliga. Han er én af de spillere, man lægger mærke til, for han er mere end bare god. Han har en underholdende spillestil og en fandenivoldskhed, som kan virke udansk. Som han selv siger: Anderledes.

Magnus Kaastrup har diagnoserne ADD, OCD og angst. Som kendt fodboldspiller er han fast besluttet på at være åben om det, for selvom diagnoserne ikke definerer ham, er de en del af ham.

”Det ligger til familien. Min mor og søster har de samme diagnoser, så ingen var overrasket, da jeg fik dem i 4. klasse. Jeg havde det svært med flere fag, særligt matematik. Jeg gik i baglås. Men jeg gik ikke og lavede drengestreger, for min mor var pædagog på skolen, så hun var lige nede ad gangen!”

I barndommen var søndag den værste dag: Skolen ventede i horisonten, og han fik en klump i maven, når han sad foran matematiklektierne. Men socialt gik det godt. Han fandt tidligt ud af, at han blev nødt til at kunne lave sjov med at være et ”alfabetbarn med alle diagnoserne”, og der var plads til, at klassekammeraterne kunne tale om det på deres egen måde:

”De var sådan ’nå, du har vist glemt at tage dine piller i dag?’ Der var noget humor, som var okay og måske nødvendigt.”

Når man taler med Magnus Kaastrup, bliver man revet med af hans begejstring og ærlighed. Sådan oplever hans holdkammerater ham også: Han er den, der får folk med på ting. Han starter festen.

”Det, du ser på banen, er også mig uden for banen. Når man oplever mig, fanger man hurtigt: Han er different ham der, altså på en god måde. Men man fanger også, at jeg kan gå meget ind i mig selv. Hvis nogen råber ad mig til træning, bliver jeg lidt stille. Det er altid tydeligt. Så det er også noget, jeg altid har måttet joke med som spiller. Så siger jeg måske: ’Altså det er kraftedeme også svært, når man har ADHD!’ For selvom det er for sjov, er det jo rigtigt, og så kommer folk senere og spørger mig, hvordan jeg har det.”

Når tankerne tager kvælertag

Magnus Kaastrup kan tale om tingene, men det betyder ikke, at det hele er let for ham. Tværtimod. Han er åben om det, fordi det er så svært. Han lever i konstant angst, både på fodboldbanen og hjemme på sofaen. Han beskriver det som bekymringstanker, og de har fulgt ham det meste af livet.

Når han og kammeraterne i de små klasser blev spurgt, hvad de ville være, når de blev store, svarede flere af dem fodboldspiller. Når de blev ældre, begyndte svarene at ændre sig, men ikke for Magnus. Derfor har bekymringstankerne fulgt ham:

”De handler meget om min karriere, for fodbold er mit liv, og det har altid været mit liv. Jeg har altid vidst, at jeg skulle være fodboldspiller. Altid. Jeg har aldrig haft en plan B.”

Talentet og dedikationen til sporten har bragt ham langt i en tidlig alder. Som blot 16-årig blev han AGF’s yngste debutant i Superligaen nogensinde. Han tilskriver det blandt andet sin perfektionisme, som er et resultat af hans OCD.

”Jeg vil gerne gøre tingene ordentligt. Det er en del af mit drive. Selvom jeg ved, at der ikke er noget, der er perfekt, kan jeg stadig arbejde efter at blive bedre. Men det kan også blive for meget. Mine forventninger og krav til mig selv er vildt høje. Det kan både få mig til at præstere mere og begrænse mig.”

Han er kommet langt med sin indstilling. Men:

”Tankerne kan tage kvælertag. Hvis jeg har meget tid derhjemme, så er det bekymringstankerne, der kommer op. Vores hjerne er bygget til at tænke de negative tanker før de positive, og hvis der er 100 positive tanker og én negativ, fokuserer man jo på den negative. Men min hjerne vil så nok finde 100 negative og én positiv, som jeg kan forsøge at holde fast i.”

Magnus Kaastrup har sammen med sin familie arbejdet målrettet for at lære at tænke positivt. Han beskriver sig selv som ”kæmpe familiemenneske”, men de har også fået hjælp udefra i form af mentaltrænere – Kim Boye og hans søn Mikkel Boye – som har lært Magnus at bruge sine diagnoser. Ja, Kim Boye kalder endda diagnoserne for talenter. Han er ikke hvilken som helst mentaltræner: Han har arbejdet med flere af de herrelandsholdsprofiler, der skal repræsentere Danmark til VM i Qatar.

De har arbejdet sammen i halvandet år, og selvom det ikke er billigt for Magnus Kaastrup, er det en investering. Både i karrieren og i eget velbefindende. Helt konkret har det blandt andet hjulpet ham med ”den indre dialog”: Altså hvad han kan sige til sig selv, når de tunge tanker presser sig på.

”Jeg skal ud af min comfort zone. Hvis jeg fx sidder fast i følelsen af frygt og angst, så har jeg fået nogle redskaber til at komme ud af det psykologisk. Det bliver nærmest overdrevet skuespil, men det virker. Så siger jeg til mig selv, ’nå den tanke kom sgu lige op, den leger jeg med, lad os kigge på det’, og så kombinerer jeg det med en optimistisk handling for ligesom at tage kontrollen, klapper i hænderne og sådan noget. Hvis jeg er på fodboldbanen, tager jeg nok en sprint. Jeg flytter simpelthen fokus.”

Angst, tryghed og et udlandseventyr

Fodbold kan både være en lindring og en kilde til angst for Magnus Kaastrup. Problemet og løsningen på samme tid.

”Træning er mit pusterum, men det er også dér, jeg virkelig skal arbejde for at gøre det til mit pusterum, for der kan jeg også få bekymringer. Jeg er den første, der møder ind til træning, og jeg tager mig god tid i omklædningsrummet. Jeg forsøger hele tiden at holde humøret højt, så jeg kan tage glæden med hjem. Det er også noget, jeg arbejder på: At blive bedre til at håndtere tankerne derhjemme. Smil og glæde er den bedste medicin imod angst og stress.”

Magnus Kaastrup ved, hvor vigtigt det er at kunne skabe stabilitet og tryghed i hverdagen. Derfor overraskede det også mange, da han som teenager flyttede til Tyskland. Storklubben Borussia Dortmund havde et godt øje til ham og lejede ham i AGF.

”Der var nogle, der sagde, at navlestrengen blev klippet. Jeg er som sagt vildt tæt på mine forældre, og som lille havde jeg rigtig meget angst i forhold til min familie. Hvis min mor pludselig skulle noget, som jeg ikke var forberedt på, kunne jeg slet ikke have det.”

Opholdet i Tyskland var præget af både corona og en ankelskade. Det betød, at familien ikke kunne komme ned og besøge ham, og at han ikke kunne møde ind til genoptræning. Det måtte han selv stå for. Alene i udlandet. Skadet midt i en pandemi. Man kunne frygte det værste for Magnus Kaastrup, men han klarede det hele ”overraskende godt”:

”Det var noget af det hårdeste, jeg har prøvet at være alene i. Men jeg ville ikke være det foruden. Jeg lærte at håndtere en masse. Mit drive overskyggede al hjemve. For jeg har altid drømt om at kunne spille i udlandet. Min passion for fodbold overskygger min angst. Når jeg er allergladest, er det, når jeg bare kan spille fodbold.”

Misforståelser om psykisk sygdom

Drømmen om at komme til udlandet igen lever i bedste velgående. Som blot 21-årig har han allerede mødt mange spillere fra både ind- og udland, som han i dag kan kalde venner. Spillere, som han har kunnet støtte sig op ad, lære af og også selv inspirere med sin ærlighed. De fleste af dem har det til fælles, at de ofte bliver misforstået, ikke mindst i medierne.

”Folk, der kloger sig på sporten, ved ikke, hvad der foregår bag scenerne. Fodbold kan være en modbydelig verden. Nogle gange har folk måske sagt noget igen til træneren, men de har gjort det af et rent hjerte, fordi de har følt, at noget var uretfærdigt. De typer er meget menneskelige, og det kan jeg godt lide. De er sådan nogle spillertyper, der har brug for frihed og tillid. Ligesom mig.”

Magnus Kaastrup har haft det godt i både AGF og Borussia Dortmund, men i sin nuværende klub Lyngby Boldklub føler han sig virkelig set som menneske. Og det er der ikke altid plads til i elitesport, selvom han mener, det går i den rigtige retning, og at der bliver mere plads til at kunne tale om tingene.

Selv er han også blevet bedre til at åbne op. Han håber, at flere vil tage sig tid til at prøve at forstå, hvordan man har det, før man dømmer dem. Der er mange misforståelser forbundet med psykisk sygdom, siger han, og selv er han ofte blevet misforstået.

”Hvis jeg er skuffet over mig selv eller har et eller andet, jeg kæmper med, bliver det tit forskruet. Medierne sidder jo klar til lave en historie. Nogle gange skulle man måske bare tage fem minutter og tale med personen efter træning. Det kan redde både min og trænerens dag.”

Ingen er perfekte. På fodboldbanen, i skolen, i hele samfundet er der værdi i at tage sig tid til at lytte til og lære af hinanden. Det kan lyde enkelt, men Magnus Kaastrup har erkendt det og håber, at flere kan tage det til sig:

”Der skal være plads til fejl. Både for ens egen skyld og for alle andres.”