De oversete kvinder

”Man tænkte, at det ikke var en pigesygdom. Man havde fokus på dem, der forstyrrede i klassen, og her var det drengene, der blev set.” Charlotte Jokumsen er speciallæge i psykiatri og ekspert i kvinder og ADHD. Hun fortæller, at cirka lige mange piger og drenge har ADHD. Alligevel diagnosticeres mange kvinder først i en senere alder.

”Oprindeligt har man tænkt ADHD som en børne- og drengesygdom. Man troede simpelthen, at man voksede fra det.” Der er sket meget siden da, men uligheden og uvidenheden på feltet er stadig stor. I dag ved vi, at ADD, ’den mere stille udgave’, er hyppigere hos kvinder end hos mænd, selvom ADHD stadig er hyppigst for begge køn. Det er en del af forklaringen på, at man ofte ikke har bemærket det i skolen:

”Nogle af pigerne er dagdrømmere. De har måske fået at vide, at de skulle sige noget mere i timerne, eller at de zonede ud. Kulturelt har man tænkt på dem som generte piger. Man så det simpelthen ikke som en lidelse.”

Det kan også være piger, der farer rundt i klassen, også dem, der bare vil hjælpe andre. ”Eller dem, der er så bossy, at ingen vil lege med dem. De bliver ikke altid set som havende ADHD, men måske mere en adfærdsforstyrrelse.” Vi har kort sagt haft nogle blinde vinkler i skolen.

Den skjulte diagnose

Det er dog ikke kun i skolen, at kvinder med ADHD bliver overset. En udbredt udfordring er, at andre diagnoser skygger for ADHD. ”Når en kvinde hos sin læge diagnosticeres med stress, depression eller angst, og behandlingen ikke virker, er der en god sandsynlighed for, at det kunne være noget andet.”

ADHD står sjældent alene. Særligt angst og depression går hånd i hånd med ADHD hos kvinder, og det samme gælder spiseforstyrrelser. Mænd med ADHD har oftere alkoholmisbrug, dyssocial personlighedsforstyrrelse og adfærdsforstyrrelser.

Charlotte Jokumsen fortæller, at mange kvinders ADHD går under radaren, fordi de er bedre til at cope med symptomerne. Det betyder, at de går udiagnosticerede og dermed ubehandlede i potentielt meget lang tid.

”Kvinderne har skullet multitaske mere end mændene, og der har været flere krav til dem: Stå for hjemmet, se godt ud, avancere på arbejdet. Med ubehandlet ADHD kan man måske stadig meget, men på et tidspunkt springer ballonen. Man kan simpelthen ikke tage mere ind.”

Mor med ADHD

Noget, der går igen for mange kvinder, der sent diagnosticeres med ADHD, er følelsen af uopfyldt potentiale: Projekter og uddannelser, der ikke færdiggøres. Hyppigt skiftende job og partnere.

Mange med ADHD, uanset køn, har svært ved at finde et arbejde, der kan rumme dem. Mange arbejdspladser har en firkantet opfattelse af, hvordan man er en god medarbejder:

”Problemet er, at vi lige nu fokuserer en masse på dét, man ikke kan. På jobmarkedet skal man balancere en masse og belønnes for at være god til at strukturere, og vi har brug for et rummeligt arbejdsmarked.” Mange med ADD og ADHD fortæller ofte, at de er gode til at starte projekter og få gode idéer, men kan have brug for andre kolleger til at hjælpe med at færdiggøre projekterne – nogle med styrken i at være afsluttere. Hvordan sikrer man forståelse for disse forskellige egenskaber og udgangspunkter?

Dertil kommer andre aspekter af voksenlivet: Mødre med ADHD har ofte uoverskuelige udfordringer. Foruden egen diagnose oplever mange bekymring og skyld forbundet med børnenes mulige ADHD – lidelsen gives nemlig ofte videre. Arveligheden er op mod 80 procent. Vi ved heldigvis mere nu end for bare få år siden, og derfor skal vi lytte til forældrene, siger Charlotte Jokumsen:

”Mange af mine patienter har børn, der ligner dem selv, og de kæmper for at få dem udredt. Og det er ikke for at skaffe dem en bogstavdiagnose. De vil hjælpe deres børn til et bedre liv. Når man synes, at ens børn ligner en selv, er der grund til at lytte.”

Du kan også læse om Mette Cornelius, der først blev diagnosticeret, efter hendes søn fik diagnosen ADHD.

Overset smerte

For årtier siden var store dele af forskningen domineret af mænd, også psykiatrien. Og mænd har forsket i mænds sygdomme. Det betyder, at vi længe har overset biologiske faktorer forbundet med sygdomme hos kvinder. Derfor er vi først nu ved at finde ud af, hvordan ADHD påvirker kvindens krop.

For de fleste kvinder med ADHD forværres symptomerne i forbindelse med hormonelle svingninger. Det gælder blandt andet i forbindelse med overgangsalderen, men det er også et vilkår i forbindelse med menstruation. Hver eneste måned. De hormonelle ændringer ved ægløsning og menstruation forårsager både fysiske og psykiske bivirkninger. Charlotte Jokumsen fortæller, at det rammer kvinder med ADHD i meget højere grad:

”Det er blevet kaldt PMS og PMD, og man får at vide, at man er uligevægtig. Mange kvinder med ADHD rammes kraftigt af PMD. Vi skal gøre mere for at oplyse om, at det ikke bare er PMS.”

PMS – altså præmenstruelt syndrom – rammer mange kvinder. Færre kvinder lider under præmenstruel dysforisk lidelse, der forkortes PMD og er psykiske symptomer. Det er kendt som en invaliderende form for PMS, der kan sænke livskvaliteten alvorligt og forhindre kvinder i at udføre både arbejde og almindelige gøremål i hverdagen. Det er først i nyere tid, at vi har opdaget, at mange kvinder med ADHD lider under PMD.

Det er aldrig for sent

Vi bliver bedre til at forstå både ligheder og forskelle i sygdomme på tværs af kønnene. Charlotte Jokumsen har interesseret sig specifikt for – og behandlet – kvinder og ADHD i en årrække, og hun har en bog på vej om emnet. Med sin store viden er hun forsigtig optimist.

”Lige så stille er vi på vej. Det går helt sikkert i den rigtige retning. Vi skal fortsætte med at dele al den nye viden. Få tanken: kunne det være ADHD.”

Men forskning er én ting. Noget andet er inspiration og de budskaber, vi kan sende hinanden:

”Vi mangler flere gode historier og fortællinger. Hvordan ser livet ud som kvinde med ADHD? Hvilke gode idéer og projekter finder man på? Hvad går man igennem?”

Charlotte Jokumsen minder om, at mange kvinder først bliver udredt omkring overgangsalderen. Vi skal gøre mere for at få flere kvinder udredt tidligere – men det er aldrig for sent:

”Uanset alder giver det god mening at blive udredt. Du er ikke bare ’dum og doven’, som mange har tænkt om sig selv, men kan faktisk få meget mere ud af livet. Og vide, at dine udfordringer har et navn.”

Sådan bliver vi bedre til at opdage piger med ADD og ADHD i skolen

• Tal med forældrene og lyt til dem: Hvis forældrene selv har ADHD, kender de symptomerne og kan se, om deres børn ligner dem.
• Spørg forældrene, om børnene er helt brugte og tømt for energi, når de kommer hjem. Det kan betyde, at hjernen har været på overarbejde hele dagen i skolen.
• Læg ikke kun mærke til de vilde børn, der forstyrrer. Det kan også være dagdrømmeren eller hende, der farer rundt for at hjælpe de andre i klassen.