Forskning i Mind My Mind
Her kan du læse alle forskningsartikler, der er udgivet om Mind My Mind, herunder hovedartiklen fra det store lodtrækningsforsøg i 2020 og forskellige delanalyser fra forskningsprojektet.
De mest sårbare børn har størst gavn af lettere behandling for mistrivsel
5. juni 2023
I forskningsprojektet blev foretaget sekundære analyser af det originale forsøg fra 2020. Projektet har fokus på, hvordan forskellige undergrupper af børn responderer på behandling med Mind My Mind. Resultaterne viser, at Mind My Mind er særligt effektiv sammenlignet med standardbehandlingen i den gruppe af børn og unge, der opfyldte kriterierne for en psykisk lidelse ved start, sammenlignet med børn og unge med psykiske problemer, der ikke opfyldte nogen af de diagnostiske kriterier. Artiklen er udgivet i European Neuropsychopharmacology.
Mind My Mind kan behandle børn med psykoseoplevelser
25. april 2023
Forskningsprojektet undersøger udbyttet af Mind My Mind hos børn og unge med psykoseoplevelser, sammenlignet med børn og unge uden psykoseoplevelser i Mind My Mind. Studiet finder, at Mind My Mind er en effektiv behandlingsform, uanset om børnene og de unge havde psykoseoplevelser eller ej, og at psykoseoplevelser dermed ikke i sig selv bør hindre deltagelse i Mind My Mind.
Læs også: Mind My Mind hjælper også børn med psykoseoplevelser
Sundhedsøkonomisk analyse af Mind My Mind
24. juni 2022
Forskningsprojekt om de sundhedsøkonomiske beregninger for Mind My Mind-interventionen målt ud fra QALY (kvalitetsjusterede leveår). Studiet undersøger omkostningseffektiviteten af Mind My Mind-interventionen ud fra forskellige scenarier.
Systematisk identificering af psykiske udfordringer hos børn og unge
18. januar 2021
Forskningsprojektet efterprøvede visitationsmodellen for Mind My Mind, som inddeler børn og unge i tre grupper efter sværhedsgrad af psykisk mistrivsel. Ud af 573 børn og unge som deltog i studiet havde 13 % psykisk mistrivsel under interventionsgrænsen, 69 % lå i målgruppen for Mind My Mind, og 9 % havde symptomer på alvorlige mentale helbredsproblemer. 9 % blev udelukket af andre årsager. Studiet identificerede potentielle problemer med at nå unge fra mindre ressourcestærke familier og ældre unge. Disse fund kan bidrage til at sikre opmærksomhed på at undgå problemer med ulighed i fremtidige implementeringer af mental sundhedspleje.
Afrapportering af Mind My Mind fra stort dansk lodtrækningsforsøg
23. december 2020
I 2020 blev virkningen af Mind My Mind efterprøvet i et stort forskningsprojekt baseret på lodtrækningsforsøg (RCT). 396 børn og unge i fire forskellige kommuner blev tilfældigt fordelt til enten af modtage et Mind My Mind-forløb eller det kommunen havde at tilbyde. Resultatet beskrev adskillelige positive effekter for de børn og unge, der modtog behandling med Mind My Mind i sammenligning med de børn og unge, som modtog kommunens eget tilbud. Artiklen er udgivet i Jama Psychiatry.
Forsknings- og fagmateriale om Mind My Mind
Protokol bag pilotforsøg af Mind My Mind
- Protokollen: Pia Jeppesen (PDF)
- Protokolresumé: Protokolresume, MindMyMind, Pilot V11_20150812 (PDF)
Godkendelse af pilotforsøg fra De Videnskabsetiske Komiteer (VEK): Godkendelse-vek (PDF)
Download manual til scoringsinstrument
- Efterlevelses og kompetenceskala til transdiagnostisk modulær kognitiv adfærdsterapi (Dansk): 60536, MMM, Instrument, DK_20 (PDF)
- Competence and Adherence Scale for Transdiagnostic Modular Cognitive Behavioural Therapy (English): 60536, MMM, Instrument, UK_20 (PDF)
Kontakt
Pia Jeppesen
Forskningsleder på Mind My Mind
pijep@regionsjaelland.dk
Pia Jeppesen er forskningsleder på Mind My Mind og klinisk professor med særligt fokus på psykoterapi i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland samt ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.