Psykisk sårbar? Klare aftaler giver en bedre jul

Bekymringer og forestillinger om den store fiaskojul eller tanker om, at familien i virkeligheden ikke har lyst til ens selskab, kan fylde meget for mennesker, der lever med en psykisk sygdom eller sårbarhed. Det mærker man blandt andet i Psykiatrifondens gratis og anonyme chat- og telefonrådgivning.

"Op til jul fylder det mere i samtalerne. Det gør det også op mod andre højtider eller ferieperioder, men

Det er især dem, der selv kæmper med sygdom eller sårbarhed, der ringer til rådgivningen med bekymrede tanker om julen. Gitte Lybke ville ønske, at flere pårørende også ringede og fik gode råd om julen med et sårbart familiemedlem.

Den vigtige samtale

"Mange fortæller om tidligere juleoplevelser, hvor de ikke er blevet forstået, eller hvor deres tanker har cirklet om, at familien i virkeligheden ikke bryder sig om dem og hellere så, at de blev væk. Den slags tanker kan være virkeligt vanskelige at ændre på, men det bliver lettere, hvis man tager en åben og ærlig samtale i god tid før jul", siger hun.

Gitte Lybke understreger, at det er vigtigt, at samtalen ikke består i en strøbemærkning, hvor den ene part efterfølgende synes, at "nu har vi snakket om det", mens den anden ikke opfatter det sådan. Det er bedst at mødes eller ringe sammen på et bestemt og aftalt tidspunkt og være fokuseret på, at nu er det lige præcis julen og de bekymringer og mulige løsninger, der er på bordet.

Psykologens råd til en bedre jul

• Læg sammen en detaljeret slagplan for julen.
• Vær som pårørende klar til at tage ansvar, hvis fx dit familiemedlem har brug for at trække sig en halv time fra sammenkomsten og få lidt ro i/node/162 hovedet - sig stille og roligt til de andre gæster, at "han har lige brug for at hvile sig lidt", så den, der har det svært, ikke står alene.
• Handler det om angst, så tal om på forhånd, hvordan I kan hjælpes ad med at håndtere et eventuelt angstanfald. At tale om det minimerer i sig selv risikoen for, at situationen opstår.

Skriv jeres aftale ned

Det kan også være, at den, der har en psykisk sårbarhed eller sygdom, hellere vil dele julen med venner end med familie eller tage hen på et værested eller tilsvarende. Og selv om det måske kan være svært, så har Gitte Lybke en klar opfordring:

"Det må man som familie respektere. Det kan være følsomt, og man kan som forældre eller anden nær familie føle sig valgt fra. Man skal prøve at se det som et aktivt valg fra den, der har det svært, om at holde jul i trygge omgivelser, og det er ikke nødvendigvis hos familien."

Pas på de misforståede hensyn

Det ligger desuden Gitte Lybke meget på sinde at understrege, at mennesker med psykisk sårbarhed eller sygdom har samme ønsker og drømme som andre, fx om hvordan en jul skal være. Samme forestillinger om "det normale".

"Hvis du som pårørende eller anden relation skal holde jul med et menneske, der har det svært psykisk, skal du ikke afholde dig fra at bede om vedkommendes hjælp til at skrælle kartofler, hente en ekstra stol eller hvad det nu kan være. Det er et misforstået hensyn, som kun virker stigmatiserende for den, der i forvejen kæmper. Behandl vedkommende præcis, som du behandler alle andre, men selvfølgelig under hensyntagen til det, du ved om vedkommendes ressourcer", siger Gitte Lybke.