Tendenser i samfundet i en krisetid

Personlige kriser kan fx være tabet af en nærtstående person, en ulykke eller skilsmisse, mens samfundskriser kan opstå på baggrund af fx terrorangreb, økonomisk nedgang, sygdomsepidemier, krig og klimaforandringer.

Vi reagerer alle forskelligt på kriser. Det afhænger af vores individuelle livssituation og personlighed. Alligevel kan man tale om, at der i en samfundskrise kan være tendenser, som synes at gælde for en stor del af landets befolkning. Det gælder både vores adfærd og vores mentale sundhed.

Eksempelvis ved man, at voldsomme begivenheder kan få store konsekvenser for menneskers psykiske helbred, også selvom man ikke bliver personligt ramt. Dansk forskning har vist, at terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev fulgt af en stigning på 16 % i antallet af nye tilfælde af traume- og stressfremkaldte angsttilstande i Danmark.

Coronapandemien var et lignende eksempel på, hvordan kriser kan påvirke befolkningen. I et forskningsprojekt fra Københavns Universitet angav 4 ud af 10 danskere, at de betragtede coronaepidemien som dén største trussel mod Danmark i deres levetid.

I kølvandet på corona kom så invasionen af Ukraine. Den store mediebevågenhed gør det næsten umuligt at ignorere. Krig skaber bekymring og frygt.

Det er med andre ord almindeligt, at vi i kriseperioder oplever at have flere bekymringer end normalt, og at vores tanker og opmærksomhed bliver rettet mod den aktuelle krise. Desuden tyder det på, at flere personer kan opleve symptomer på psykiske lidelser i en krisesituation.