Luk

Mind My Mind i kommuner

Mind My Mind lever op til den faglige ramme for kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Danmarkskort, Mind My Mind

Mind My Mind er et transdiagnostisk program udviklet til børn og unge i alderen 6-16 år, som afhjælper angst, depressive symptomer og adfærdsvanskeligheder gennem individuelle træningsforløb. Fordelen ved det transdiagnostiske forløb er, at de bedste metoder er samlet i ét program.

Forløbet kan derfor tilpasses til det enkelte barn, uanset om barnet oplever tegn på angst, depression, adfærdsvanskeligheder eller flere på samme tid. Mind My Mind træningen er et individuelt program, der tilbyder 9-13 sessioner over 18 uger. Træningen foregår typisk i regi af kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

Der arbejdes på en udvidelse af både aldersgruppen til 5-17 år og problemområder til også at omfatte problematisk skærmbrug, selvskade, skolefravær og dårlige søvnmønstre.

Kurser i Mind My Mind

Skal din kommune have Mind My Mind som det lettilgængelige behandlingstilbud? Psykiatrifonden afholder kurser i Mind My Mind, så din kommune også kan forebygge og behandle børn med psykisk mistrivsel.

I løbet af de syv kursusdage introduceres:

  • 1 dag om psykopatologi i et udviklingsperspektiv og visitation:
    - Symptomer på psykiske vanskeligheder varierer og ændrer sig i takt med, at barnet bliver ældre.
    - Introduktion til hvordan barnet visiteres til Mind My Mind gennem SDQ, SCAS og MFQ.
  • 1 dag om brug af caseformulering til at bestemme faktorer bag barnets problematik samt faktorer, som kan afhjælpe problematikken.
  • 1 dag om introduktion til Mind My Mind-træning og kognitiv adfærdsterapi.
  • 1 dag om opbygning af forløb til behandling af depression.
  • 1 dag om opbygning af forløb til behandling af angst.
  • 2 dage om opbygning af forløb til behandling af adfærdsvanskeligheder.

Oversigt over planlagte kurser i Mind My Mind

Titel

Københavns kommune tilbyder Mind My Mind og har valgt at udvide programmet til hele kommunen efter 3 års erfaring med behandlingen med god effekt. 

Læs mere: Københavns Kommune udvider indsatsen for at komme psykisk mistrivsel til livs

...

Psykiatrifonden afholder løbende kurser. Som udgangspunkt finder kurserne sted i København. På hvert kursus er der 25 pladser. Selve kurset varer 7 dage. Som et led i kurset afholdes efterfølgende 6 booster-dage, som fordeler sig på halvandet år og begynder et halvt år efter endt uddannelse. Derudover er der krav om både individuel og gruppesupervision. Kurset henvender sig primært til psykologer i kommunalt regi.

Maj 2024 (afholdes i Middelfart)

6.-8. maj
21.-24. maj
Ledige pladser

September 2024 (afholdes i Holstebro)

10.-12. september           
17.-18. september
2.-3. oktober
Ledige pladser

Oktober 2024

2.-4. oktober
21.-24. oktober
Ledige pladser

November 2024

11.-13. november            
19.-20. november            
26.-27. november
Ledige pladser

Tilmelding

Tilmelding til kurser foregår gennem henvendelse til:

Johan Ørsted Petersen
+45 21 84 48 69
jp@psykiatrifonden.dk

Anna Mertz Poulsen
+45 23 10 03 99
amp@psykiatrifonden.dk

Mind My Mind er et udviklings- og forskningsprojekt finansieret af TrygFonden og Lundbeckfonden, og drevet af Psykiatrifonden i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (Region Hovedstadens Psykiatri), Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Syddansk Universitet) samt forsøgskommuner og -regioner.


Kortlægning af kommunale tilbud

PPR-ledere oplever, at de kommunale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel er udfordret. Det viser denne kortlægning, VIVE har udarbejdet for Psykiatrifonden: Kortlægning af PPR-ledernes oplevelse af de kommunale indsatser (PDF)


 

Mathilde med sin mor ved spisebord

I gennemsnit har et til to børn i hver skoleklasse psykiske problemer i en grad, der hæmmer deres liv og udvikling. Derfor har Psykiatrifonden sammen med tre regioner og fire kommuner udviklet Mind My Mind: Et program, som afhjælper psykisk...