Psykiatrien er bagud på forskning – det skal vi ændre
Kvalitetsforbedringer i udredning og behandling i psykiatrien skal underbygges med mere og bedre forskning, især nu hvor forekomsten af psykiske sygdomme er stigende.
Vores store forbilleder er kræftområdet. Og hjerte/kar-områderne, diabetes. Det er områder, hvor man har demonstreret markante kvalitetsfremskridt: Borgerne lever længere, og de lever bedre, med disse sygdomme. Det kræver et langt, sejt forskningsbaseret træk at gøre det samme for borgere med kontakt til psykiatrien.
Kvalitetsforbedringer i udredning og behandling i psykiatrien skal underbygges med mere og bedre forskning.
De 39 lægelige specialer er meget forskellige, hvad det angår. Der kan man sige, at psykiatrien endnu er den lille, men i takt med udvikling af psykisk sygdom i befolkningen, som i dag er folkesygdomme, bliver det mere og mere afgørende, at det ændrer sig.
Psykiatrien er bagud på forskning. Og det næste er, at når vi så har forskningsresultater i fx psykiatriske behandlingsmetoder, går der meget lang tid, fra vi har rimeligt solid viden om effektiviteten af en nye behandlingsform, til den er indført i psykiatrien – hele psykiatrien.
Det er fx særligt tydeligt i børne- og ungdomspsykiatrien, at man bruger relativt mange ressourcer på udredning og relativt færre på behandling.
Når solid viden gør en væsentlig forskel
I Psykiatrifonden arbejder vi for, at man skal forebygge og behandle på baggrund af evidens, altså dokumenteret viden, der er tilvejebragt gennem forskning og integreret med patientens ønsker og de professionelles erfaringer.
Det vil sige, at patienter og pårørende kan være sikre på, at den behandling, man møder i psykiatrien, med rimelighed kan forventes at hjælpe. Det er der heldigvis masser af gode eksempler på i psykiatrien. Fx ved vi, at den kognitive adfærdsterapi, også forkortet KAT, er en god måde at behandle fx angst på, og det er også den fremherskende og anbefalede metode.
I Psykiatrifonden prøver vi at basere al vores arbejde for og med vores målgruppe på forskning. Vi har igennem mange år været direkte involveret i forskning med det lettere behandlingstilbud til børn i psykisk mistrivsel Mind My Mind.
Det er et meget klart eksempel på, at det er muligt at udvikle tilbud på skuldrene af den eksisterende forskning og troværdigt dokumentere, at det gør en væsentlig forskel for børnene. Vi bringer samtidig de resultater ind i vores politiske arbejde for at få de bedste metoder udbredt.
Derfor holder vi mange møder med politikere, andre beslutningstagere og embedsmænd og fortæller dem om vores viden, så de ser i den retning, når der skal fx udvikles et lettilgængeligt tilbud til børn i psykisk mistrivsel, som skal findes i alle landets kommuner.
Et løft kræver tålmodighed og evner
Mind My Mind er et godt eksempel på, at vi har været med til at udvikle og afprøve en metode, som viste at have god effekt på de børn, det er rettet mod, og nu sidder vi tæt på de politiske processer, hvor man arbejder med at udbrede det til alle landets kommuner.
Psykiatrifonden har styrket sit fokus på forskning. Vi har lige etableret den afdeling, jeg er leder for, Viden og Udvikling, hvor vi kommer til at følge forskningen tæt, så den i langt højere grad kan nyttiggøres gennem kvalitetsforbedringer i psykiatrien – til fordel for borgerne
For kort sagt: Der er brug for sådan nogle som os, der har tålmodigheden og evner at løfte kvaliteten, fordi vi forstår, hvad der er brug for.