Sprog: Hold nu op med at sige, at vejret er "skizofrent"

HER I DET SENE efterår skifter vejret fra den ene yderlighed til den anden. Nogle vil sige, at "det er helt skizofrent". Når det har regnet fra morgen til aften, er det lige til at "blive deprimeret" af. Og hvis hjemmet så ovenikøbet roder, vil nogle sige, at det giver dem OCD og klaustrofobi.

Sproget former vores virkelighed og den verden, vi indgår i. Og der er fortsat enorme stigma forbundet med psykisk sygdom. Dem skal vi til livs. Og det første sted at sætte ind handler om måden, vi taler om tingene på. 

Sidste år fik Psykiatrifonden - sammen med vores partnere i initiativet Spørg Mere, Børns Vilkår og Ole Kirk's Fond - lavet en undersøgelse af børn og voksnes syn på psykisk sygdom, og hvordan forældre giver deres opfattelser videre til den næste generation.

Undersøgelsen viser blandt andet, at næsten otte ud af ti mener, det er mere accepteret i befolkningen at have en fysisk sygdom end en psykisk. Næsten en tredjedel mener, at personer med psykisk sygdom ofte er farligere end andre, og over halvdelen mener, at personer med psykisk sygdom ofte er mindre socialt velfungerende. Hver femte voksen mener, at det er pinligt for et barn at have en mor med skizofreni.

Der er ingen tvivl om, at der stadig er enorme stigma forbundet med psykisk sygdom. Dem skal vi til livs. Og det første sted at sætte ind handler om måden, vi taler om tingene på. Psykisk sygdom er hverken ingenting eller noget, der generelt gør mennesker farlige for deres omgivelser.

PSYKISK SYGDOM ER noget, der rammer de fleste. I større eller mindre grad. Og har mange ansigter. Fælles er, at det kan og skal behandles med den rette evidensbaserede behandling i tide. Derfor skal det være nemt for alle, der har brug for hjælp, at bede om den uden at skulle frygte omverdenens reaktion.

Vi skal også blive bedre til ikke at give det tabu videre til vores børn. Vores undersøgelse viser, at 41 procent af børnene i 7. klasse har hørt om psykisk sygdom derhjemme. Og børn overtager i høj grad deres forældres fordomme og opfattelse.

Så når et barn hører sin far eller mor siger "han er jo syg i hovedet, ham der", så reproduceres et sprog og en virkelighedsopfattelse af, at der er lighedstegn mellem at være en stor idiot og at have en psykisk sygdom. Og på den måde vokser endnu en generation op i en verden, hvor det er skamfuldt at tale åbent om sine mentale problemer og få hjælp til at overkomme dem.

Der er mange psykiatriske diagnoser, der har fundet vej til vores sprog og indgår som faste vendinger. Mange bruger ord og begreber som "skizofrent", "det trigger min OCD" eller "deprimeret" til at udtrykke et humør eller en situation uden at tænke videre over det. Og for andre kan det være et problem, som risikerer at få store konsekvenser.

Sproget former vores virkelighed

Sproget former nemlig vores virkelighed og den verden, vi indgår i. Og det kan have stor betydning for et menneske, der for eksempel har skizofreni, hvis andre bruger den alvorlige diagnose til at beskrive omskifteligt vejr. Både en udvanding af et begreb, der fylder meget i deres liv, og en misforstået samtale om det. Dertil kan komme en øget skam over at være ramt af psykisk sygdom.

I Danmark bliver 82 procent af os i løbet af livet ramt af psykisk sygdom i et omfang, hvor der er behov for professionel behandling, viser helt ny dansk forskning. Desværre er det alt for få, der får den behandling.
Og en del af årsagen er, at det kan være svært og grænseoverskridende at bede om hjælp.

I PSYKIATRIFONDEN driver vi en anonym rådgivning, som 47.000 mennesker hvert år henvender sig til. Mange fortæller os, at de har været længe om at række ud, fordi de er nervøse for ikke at blive taget alvorligt.

Tanken om, at deres livskrise eller sygdom vil blive negligeret eller misforstået, afholder dem fra at opsøge råd, hjælp og behandling.

Nogle forestiller sig, at hvis de fortæller, at de har en depression, så kan reaktionen være et spørgsmål, om de ikke bare trænger til at komme ud og få lidt frisk luft. Andre tøver måske med at fortælle, at deres barn ikke har været i skole i flere måneder på grund af psykisk mistrivsel, fordi de frygter at blive mødt med kommentarer som: "Hvis I nu bare er lidt mere bestemte i jeres opdragelse, så skal det nok løse sig".

Psykiatriske diagnoser kan være livsændrende. De kan i nogle tilfælde få stor betydning for ens familie-og arbejdsliv, og når vi bruger psykiatriske diagnoser i flæng, i sjov, som skældsord eller misforståede betragtninger om vejret, forfladiger og forklejner vi, hvor vanskeligt det kan være at leve med.

Psykisk sygdom er stadig tabu

Og så er der andre, der skammer sig. Selv om vi i 2023 er blevet markant bedre til at tale åbent og ærligt om psykisk sygdom end tidligere, kan vi ikke underkende, at der fortsat er et stort tabu forbundet med psykisk sygdom. Og det på trods af, at så mange bliver ramt i løbet af livet. Psykiske sygdomme er folkesygdomme.

Vi skal tale om psykisk sygdom, og gerne endnu mere end i dag, men uden at forvanske, at psykiatriske diagnoser er alvorlige og har stor betydning for mange menneskers liv.

Det gør en stor forskel for mennesker med psykisk sygdom, at vi taler nysgerrigt og åbent, fordomsfrit og seriøst om det. Med hinanden og med vores børn. Sproget former nemlig vores virkelighed og den verden, vi indgår i.

Læs også