Luk

Danske selvmordsrater er faldet markant, men mænd begår dobbelt så mange selvmord som kvinder

Nyt studie undersøger udviklingen i selvmord i Danmark. I 1981 var der 1.535 selvmord i Danmark, hvilket efterfølgende faldt markant til omkring 600 selvmord årligt de næste fire årtier. Studiet viser samtidig, at selvmordsraten for kvinder er faldet langt mere end for mænd.

Mange mennesker

Selvmordsraten for kvinder er faldet langt mere end for mænd. Forskellen indikerer, at de initiativer, sundhedsvæsenet har taget for at forebygge selvmord, er mere til gavn for kvinder end for mænd.

Resultaterne peger på, at der er behov for et større fokus på mænds mentale sundhed og for forbedrede værktøjer til opsporing af depression målrettet mænd.

I dag anvendes testen "Major Depression Inventory" hyppigt af praktiserende læger, og artiklen fremhæver opsporingsværktøjer som "The Gotland Male Depression Scale" og "Male Depression Risk Scale", der i højere grad bør anvendes, da de har fokus på andre symptomer.

Blandt disse symptomer er irritation, rastløshed, lavere stresstærskel, lavere impulskontrol, misbrug og aggressiv og udadreagerende adfærd.

Udvidet brug af disse skemaer vil sandsynligvis nedbringe selvmordsraten blandt mænd, da flere vil blive opsporet i tide.

Kilde

Østergaard, S.D.: ”The male-female suicide ratio in Denmark plateaus at 2.7: an opportunity for targeted intervention?”, Acta Neuropsychiatrica, Cambridge University Press (2023).

...