Nyt studie kortlægger patienters forløb efter første diagnose

Det er en udfordring i psykiatrien, at man har svært ved at forudsige patienters forløb med udgangspunkt i deres første diagnose. Et nyt dansk registerstudie viser, at i løbet af 10 års opfølgning har 46,9 procent yderligere minimum én efterfølgende diagnose, som er en anden end den oprindelige diagnose.

Målet er, at studiet skal kunne hjælpe læger til at planlægge relevant opfølgning af patienters forløb efter første diagnose. De kan således bedre informere patienter og pårørende om mulige udfald. Studiet viser, at særligt personer med førstegangsdiagnoser som misbrug eller akutte og forbigående psykoser har stor risiko for, at diagnoserne udvikler sig, og derfor skal tilbydes grundig opfølgning.

Studiet er baseret på registerdata på danskere over 18 år, som har modtaget en af de 20 mest almindelige psykiatriske diagnoser. Herefter blev de 20 mest almindelige efterfølgende diagnoser samt dødsfald udpeget som mulige udfald i løbet af opfølgningsperioden. Manisk episode var den mindst stabile diagnose, hvor 76,6 procent fik en efterfølgende diagnose. Blandt de mest stabile diagnoser var spiseforstyrrelser, hvor kun 26,2 procent fik en efterfølgende diagnose.

Studiet undersøger data fra personer, der behandles på psykiatriske sygehuse. De er dermed behandlingskrævende nok til, at de skal behandles på sygehusene og ikke i det primære sundhedsvæsen, det vil sige det kommunale og privat praksis.