Luk

Stigning i børn og unges forbrug af medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19-pandemien

Det viser et nyt stort dansk registerstudie blandt børn og unge i alderen 5-24 år. Også antallet af psykiatriske diagnoser er steget blandt danske børn og unge efter COVID-19-pandemien sammenlignet med tiden op til den første nationale nedlukning.

Piller, æske, pilleæske, medicin, medicinering

Studiet inkluderer alle børn og unge i Danmark i alderen 5-24 år i perioden fra 1. januar 2017 til 30. juni 2022. Forskerne anvendte data om indløste recepter på medicin mod psykiske lidelser og diagnoser for psykiske lidelser fra danske sundhedsregistre.

I studiet blev 1. marts 2020 anvendt som skæringsdato for pandemien, da den første nationale nedlukning var den 13. marts 2020.

Stigning i brugen af medicin 

I hele perioden blev der identificeret 108.840 nye brugere af medicin mod psykiske lidelser, fx medicin mod ADHD, søvnmedicin og medicin mod depression.

Sammenlignes perioden efter den nationale nedlukning (marts 2020 til juni 2022) med perioden før den nationale nedlukning (januar 2017 til februar 2020), fandt forskerne en relativ stigning i brugen af medicin mod psykiske lidelser på 18 procent.

Stigningen var mest udtalt blandt de 12-17-årige, hvor der var en relativ stigning på 37 procent.

I den ældste aldersgruppe (18-24 år) var der en relativ stigning på 16 procent, mens der ikke blev fundet nogen stigning i den yngste aldersgruppe (5-11 år).

Stigningen blev set i alle grupper af lægemidler undtagen i medicin mod angst, men den var mest udtalt for søvnmedicin (39 procent) og midler mod ADHD (19 procent).

Opfordring til sundhedspolitikere og beslutningstagere

Ses der på psykiatriske diagnoser under ét, var der en relativ stigning på 5 procent. Stigningen var mest udtalt blandt de 5-11-årige, hvor der var en relativ stigning på 19 procent. Den samlede stigning i psykiatriske diagnoser kunne især forklares med en stigning i ADHD (13 procent).

Forskerne bag studiet opfordrer til, at sundhedspolitikere og beslutningstagere er opmærksomme på de alvorlige eftervirkninger, pandemien har for børn og unges psykiske helbred og de krav, det stiller til det psykiatriske sundhedssystem. 

Kilde

Psychotropic Medication Use and Psychiatric Disorders During the COVID-19 Pandemic Among Danish Children, Adolescents, and Young Adults”. JAMA Psychiatry. Published online December 14, 2022. 

dreng, New Ambition

I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt et eller to børn, der har så omfattende psykiske lidelser, at de har brug for professionel hjælp. De får problemer med at passe skolen, de falder bagud, mister deres venner og kan til sidst slet ikke gå i...

 

Pige, kigger i kamera

Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.