Stress og depression under COVID-19 i Danmark

I et studie, der så på ti forskellige repræsentative undersøgelser, som blev udført mellem marts 2020 og marts 2022, undersøgte man risikoen for at udvikle stress og depression under COVID-19-pandemien i Danmark.

De ti undersøgelser så på forskellige aldersgrupper samt mænd og kvinder i forskellige familiekonstellationer. Studiet viste en såkaldt ”honeymoon”-effekt, da første lockdown begyndte, hvor risikoen for stress og depression faldt i de fleste aldersgrupper. Dette gjaldt især forældre. Effekten var dog kortlivet, og med tiden steg risikoen igen for stress og depression for alle alders- og befolkningsgrupper.

For nogle grupper i samfundet så man, at risikoen blev større end før pandemien. I gruppen af de 70-79-årige, som var i størst risiko for at udvikle et alvorligt forløb med COVID-19, så man i begyndelsen af lockdown en forhøjet risiko for udvikling af stress og depression.

Denne risiko udlignede sig dog, så den lå under alle andre aldersgrupper. Yngre mennesker og forældre, både mødre og fædre, oplevede en forbedring af deres mentale helbred under den første lockdown. Over tid så man dog, at især yngre menneskers mentale helbred forværredes.

Mens risikoen hos forældre ikke ændrede sig, udviklede en forskel mellem kønnene sig: På tværs af alle aldersgrupper så man, at kvinder oplevede en større risiko for at udvikle stress eller depression, jo længere nedlukningen varede.

Dette var specielt udtalt for småbørnsmødre, hvilket kan skyldes, at meget af det huslige arbejde lå på deres skuldre under nedlukningen. Disse resultater peger på, at det var nedlukningerne og restriktionerne frem for infektionsrater og økonomisk usikkerhed, der var skyld i den øgede risiko for stress og depression. Sammenlignet med andre lande formåede Danmark i højere grad at mindske konsekvenserne af pandemien. 

Støt

Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.