Når rusen bliver livsnødvendig

Nogle stoffer fører meget hurtigt til afhængighed. Blandt de mest vanedannende er hash og nikotin, og et misbrug grundlægges næsten altid tidligt i livet. Derfor er forældrenes egen omgang med rusmidler som cigaretter og vin helt afgørende, fortæller misbrugsekspert Henrik Rindom.

Af Claes Amundsen

"Jeg dør, hvis ikke snart jeg får en smøg". De fleste har sikkert hørt den desperation, der kan komme i stemmen hos en ryger. Erklæringer fra nikotinafhængige kan forekomme lovlig dramatiske, men rygerne har faktisk helt ret, fortæller Henrik Rindom: For dem opleves adgangen til den næste cigaret ganske enkelt som et spørgsmål om liv og død.

Henrik Rindom er psykiater med speciale i alkohol- og stofmisbrug og en af landets absolut førende eksperter på området. Han arbejder på Hvidovre Hospital og i Stofrådgivningen i København. Og han taler både ud fra sin lægelige viden og sine helt personlige erfaringer fra et liv med en stærk afhængighed af nikotin.

"Jeg har ikke røget siden den 12. december 1998. Men jeg er altid gerne med på en sniffer," siger Rindom. Afhængigheden er der stadig, og den er ikke social, men ren kemi i hjernen. Inden Rindom uddyber det, er det vigtigt for lægen at forklare, hvordan man skelner mellem to begreber, som ofte bruges i flæng: misbrug og afhængighed.

Misbrug og afhængighed

At være misbruger og at være afhængig er ikke det samme, selv om de to ofte følges ad. Misbrug defineres af FN’s sundhedsorganisation WHO som et forbrug, der skader – fysisk, psykisk, socialt eller økonomisk. Det misbrug kan man godt komme ud i uden at være afhængig, og det er svært at sige, hvor mange misbrugere, der egentlig findes i Danmark. For hvornår bliver den daglige halve flaske rødvin skadelig for vores fysik? Hvor mange pakker cigaretter kan vi købe, før det bliver til et økonomisk problem?

Til gengæld vil Henrik Rindom gerne give et bud på, hvor mange danskere, der har erfaringer med rusmidler: stort set alle.

"Næsten alle over 14-15 år bruger rusmidler i en eller anden grad, og her tæller jeg også øl og vin med. 92% af alle over 16 år har prøvet at drikke alkohol, og ca. halvdelen af alle 16-årige har prøvet at drikke sig fulde. Det laveste forbrug har vores muslimske medborgere, og især kvinderne. Muslimske unge drikker mærkbart mindre end unge etniske danskere, og det skyldes ene og alene, at børnene gerne vil være som far og mor. Det er blevet bevist igen og igen: Jo mere forældrene drikker, jo mere drikker børnene. Det er en af de vigtigste faktorer overhovedet for udviklingen af unges alkoholvaner."

Som helhed er misbrugsproblemerne i Danmark mange og store. Det kan blandt andet ses af statistikkerne over danskere, som dør af livsstilssygdomme, og her er der nogle klare sociale mønstre: Velstillede danskere får fx færre leverskader af alkohol end gennemsnittet, selv om de drikker mere.

"Det hænger formentlig sammen med, at de generelt lever sundere, spiser sundere, motionerer mere og kommer mere på ferie. Derfor kan de tilsyneladende indtage større mængder alkohol uden at tage skade af det," forklarer Rindom.

Rusmidler opdeles ofte i to hovedgrupper: alkohol og stoffer. De problemer, som følger med misbruget, er meget forskellige. Det samme er afstanden fra misbrug til afhængighed. At blive afhængig af alkohol tager “mange års hårdt arbejde”, fortæller Rindom, mens et enkelt hiv af en cigaret meget let kan blive begyndelsen til en varig afhængighed.

Føles lige så vigtigt som mad og sex

Afhængighed er dybest set en kemisk kortslutning i hjernen, forklarer Henrik Rindom.

"Når vi er afhængige, har vi aktiveret hjernens belønningssystem, så det reagerer over for rusmidler som over for mad og sex. Og så opleves rusmidlerne som præcis lige så livsnødvendige som mad. Når trangen til at få noget at spise melder sig, vil vi gøre hvad som helst for at få stillet sulten. Vi bliver mere og mere desperate, og om nødvendigt vil vi blive kannibaler, sådan som vi så det ved det berømte flystyrt i Andesbjergene i 1972. Det interessante er, at samtlige stoffer, vi kan blive afhængige af, aktiverer belønningssystemet på samme måde."

Det er stoffet dopamin, der er på spil. Når vi spiser, frigives dopamin i hjernen, og man føler sig afslappet og psykisk bedre tilpas. Det samme sker med rusmidler som alkohol, nikotin, hash og hårdere stoffer, der ofte virker endnu stærkere på belønningssystemet end mad.

"Det er blandt andet derfor, at stoffer ofte er gode slankemidler. Vi mister interessen for mad, fordi stofferne mere effektivt får frigivet dopamin."

Og der er stor forskel på, hvor mange gange, man skal prøve et rusmiddel, før hjernens belønningssystem reagerer på det:

"Nikotin er uhyggeligt afhængighedsskabende. Det skal man ofte kun prøve nogle få gange, inden man bliver afhængig. Hvis vi blev lige så hurtigt afhængige af alkohol, ville det ikke se godt ud i det her land," fortæller Rindom, der selv til sene fester har rettet vennernes skodder i askebægret ud for at ryge dem.

"Når trangen er så stærk, kan man ikke vente til kiosken åbner igen. Sådan har jeg aldrig haft det med alkohol. Jeg har aldrig drukket andres ølsjatter. Men skodderne, dem har jeg røget."

Også kokain og amfetamin er stærkt vanedannende. Men det helt store problem blandt unge er alligevel hash.

Hash og psykisk ro

"Stofmisbrug blandt unge begynder næsten altid med hash. Un-dersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at 47% af alle danskere har røget hash, og at tre % har røget det inden for den seneste måned. Langt de fleste holder op igen, fordi de finder ud af, at det ikke er et feststof. At sidde der og være fuldstændig stenet er der jo ikke meget fest over.  Men der er en stor gruppe, som bliver ved. Og det er næsten altid unge, som i forvejen har det psykisk svært."

Henrik Rindom fortæller, at de unge misbrugere kommer fra alle befolkningsgrupper. Det kan være unge med ADHD, som opdager, at de bliver rolige og får lettere ved at være til stede, når de har røget hash. Det kan være unge, der har angst, og som finder ud af, at stofferne kan give dem ro og selvtillid. Eller det kan være unge, der er blevet mishandlet, og som tackler deres livsproblemer med rusmidler.

Hash er det foretrukne rusmiddel blandt unge misbrugere, blandt andet fordi det er så let at få fat på. Og det helt store problem er ifølge Rindom, at det skader de unges hjerne på et kritisk tidspunkt.

"De unge bruger hashen i den periode af deres liv, hvor hjernen ellers er bedst gearet til indlæring, det vil sige fra 15-16-årsalderen til slutningen af 20’erne. Hvis man som ung konstant er skæv og ikke får brugt hjernens potentiale, så giver hashmisbruget en livslang invalidering, For det er jo alt det, vi lærer som unge, vi skal leve på, når vi bliver lidt ældre. Men de unge misbrugere kommer aldrig rigtig med på vognen, de kommer ikke i arbejde og får ikke mulighed for at få en uddannelse."

Videnskabelige undersøgelser viser, at et tidligt misbrug af hash giver varige skader på intelligensen og evnen til at huske. Et internationalt forskerhold har fulgt 1.000 personer, fra de blev født i 1972-73 til i dag. Unge, som er begyndt at ryge hash flere gange om ugen, inden de er fyldt 20 år, har fået et fald i intelligens-kvotienten på seks-otte point. Og selv hvis de for længst er holdt op med at bruge hash, husker de som voksne stadig dårligere og har sværere ved at løse komplicerede opgaver end de øvrige delta-gere i undersøgelsen.

"Hvis ikke man har lært at ryge cigaretter, er det svært at ryge hash. Vi ser en meget tydelig sammenhæng mellem cigaret- og hashrygning, og derfor er mit første råd til forældrene: Lad være med selv at ryge cigaretter."

Rum og muligheder

Men hvad gør forældre, der opdager, at den unge faktisk allerede er begyndt at ryge hash? Rindom understreger, at det er vigtigt at holde balancen mellem at være tydelig og fordømmende.

"Det er vigtigt, at forældrene bevarer en åbenhed og tillid, så de kan tale med den unge, der begynder at ryge hash. De må prøve at forstå, hvad det er, hashen gør, som er så godt for den unge. Og så må de hjælpe med at sætte noget andet i stedet for."

"Især for drenge er teenageårene jo en svær periode, hvor der mentalt kan være ‘lukket på grund af ombygning’. Her er det vigtigt at være de omsorgsfulde forældre, der kan præcisere, hvad der ikke er godt, men samtidig etablere den tillidsfulde relation. Jeg påstår ikke, at det er en let opgave. Men det værste er at skabe en situation, hvor man tvinger den unge til at lyve. Eller hvor man tvinger den unge til at vælge mellem hashen og forældrenes accept."

At det langt fra altid lykkes, ser Rindom mange eksempler på i Stofrådgivningen. Og endnu flere unge går rundt med deres hashmisbrug uden at komme i behandling overhovedet. Nogle lægger det fra sig, andre fortsætter til hårdere stoffer. Og Henrik Rindom ville ønske, at samfundet brugte færre kræfter på at kriminalisere de unge hashmisbrugere og flere på at hjælpe dem:

"Noget af det, der især gør indtryk på mig, er, at vi i vores samfund er så dårlige til at hjælpe de sårbare unge. Mange af dem er vokset op med følelsen af aldrig at være blevet holdt af. Hvis vi kunne hjælpe dem bedre, så de kom godt i vej i den her tilværelse, ville der være så meget livskvalitet og samfundsøkonomi i det. I stedet standser politiet dem på gaden, tager deres hash fra dem og giver dem en bøde på 2.500 kroner. Det er ingen hjælp." 

Hvis du er bekymret for dit barn

Hvis du er bekymret for dit barn kan du følge følgende råd: 

  • Prøv at lægge lidt afstand til dine følelser og forskræmthed, selvom det er svært.
  • Lad være med at starte med at konfrontere den unge med en mistanke.
  • Prøv i stedet at få et overblik over, hvem der er med i vennekredsen, døgnrytmen, skolegangen, om fodbolden bliver lagt på hylden, jeres relation. Kan din datter eller søn ikke komme op om morgenen, kan det bare være fordi teenagetrætheden er sat ind. Men ser du tegn alle vegne, skal du reagere.
  • Tal med den unge. Og tænk på, at din søn eller datter ikke kan klare at se, at mor græder eller bliver vred. Så måske skal det hellere være en onkel, god ven eller en kontaktperson.
  • Hvis den unge indrømmer et forbrug, så prøv at undgå at lave en konkret handleplan med det samme, fx: du skal blive hjemme hver lørdag aften fra nu af (medmindre det er en 12-årig, som har brug for rammer). En 17-årig skal du hellere samarbejde med: Kan I fx sammen søge mere viden om stoffer, kan I gøre noget?
  • Husk at tale om andre ting end stofferne, så der ikke kommer overfokus på det. Og prøv at hygge jer sammen: Aftal at spise noget god mad, at se en film eller tage et spil fodbold.
  • Kontakt et misbrugscenter eller kommunen, hvis du har mistanke om, at den unge har et misbrug – også selvom han eller hun ikke vil tale om sine erfaringer med stoffer.
  • Og prøv i alle situationer at bevare roen og undgå en konfliktoptrapning, også selvom den unge bliver rasende på dig. Udtryk din kærlighed og undgå at gøre den unge til problemet.
  • Husk også, at cirka 40% af alle unge har prøvet at ryge hash. At have prøvet at ryge hash er ikke det samme som at have et misbrug.

Kilde: Stofrådgivningen

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden