Emil fik en fødselsdepression

”Det skal ikke være en trist historie.” Emil vil ikke have, at man skal have ondt af ham.

Han har altid været kreativ. Han er musiker og grafisk designer, han har hittet stort og skrevet musik for nogle af kongerigets mest kendte musikere, han har været vant til at færdes i kunstneriske kredse, udveksle idéer, skabe ting. En dag havde han og hans kæreste skabt et barn, og pludselig var der ikke tid til alt det andet.

”Vennerne, arbejdet og musikken blev revet fra mig på én gang. Sådan føltes det. Derfor var det tough for mig at sidde med en baby i sofaen og en masse Netflix-serier, jeg ikke havde lyst til at se. Det var som den stille død, fordi jeg ikke kunne være kreativ.”

Vi spoler nogle måneder tilbage. Da hans kæreste blev gravid, fik Emil en trang til at skifte retning i karrieren. Der skulle ske noget. Han erkender med en vis selvironi, at timingen var dårlig, men det var den slags kløe, der ikke ville gå væk: Det var nu, han skulle nå alle de ting, han gerne ville prøve sig af med på arbejdsmarkedet. På ni måneder.

”Jeg havde en periode, hvor jeg klippede reklamefilm. Så lavede jeg pludselig brætspil. Jeg skiftede rundt og prøvede ting af, og da min søn så blev født, og jeg havde haft travlt med alt det her, var jeg bare … udmattet.”

Nørden fra Valby

I en tidlig alder fandt Emil ud af, at musikken var den superkraft, der gjorde ham i stand til at udtrykke sig. Derfor kan han ikke bare lukke døren til den verden.

”Jeg var en nørd i Valby, og pludselig var jeg sej, når jeg rappede. Pludselig havde jeg en måde at sætte ord på mine følelser på.”

Som 23-årig fik han et gedigent hit med sangen ’Lommen fuld af guld’ med gruppen Torrpedorr. Det var årene efter gymnasiet, og han prøvede sig af med musikken. Det gik godt. Både med Torrpedorr, gruppen Tomrum og andre projekter. Senere fulgte en årrække, hvor han primært skrev for andre.

Se musikvideo med Emil på YouTube: Emil: Jeg har lyst til at dø

”Da jeg stoppede med at feste og drikke og ryge, havde jeg brug for succesoplevelserne med musikken. Jeg havde nogle rigtig gode år med musik. Jeg havde også et fuldtidsjob, og når jeg ikke var på arbejde, var jeg i studiet. Jeg var afhængig af at skabe ting.”

I dag er Emil 39 år og på barsel. Samtidig forsøger han at lægge brikkerne til et liv som selvstændig, hvor han både kan brødføde familien og skabe noget, der giver mening for ham – uden at brænde sammen på det. Hvordan finder man den balance?

Da depressionen ramte

På dette tidspunkt i samtalen gentager Emil, at han ikke er ude efter medlidenhed. Han vil til gengæld have, at andre mænd skal vide, at de ikke er alene med de svære og ofte modstridende tanker, man mærker som far. Emils tanker var så tunge, at han ramte bunden.

”Jeg havde bare lyst til at dø. Når du er deprimeret, isolerer du dig, og det bliver selvforstærkende. Du sidder derhjemme og forventer, at folk bare laver middagsaftaler med dig, selvom du skubber dem væk. Jeg havde ikke lyst til at gå i gang med dagen.”

Men Emil gik alene med sine tanker. Det var ikke noget, han delte med vennerne.

”Det er sjovt nok nemmere for mig at tale med en fremmed om det til en artikel.” Han kan grine ad det nu. Og det var også faktisk den dystre humor, der endte med at vise ham en vej fremad. En dag skrev han en sang med den mundrette titel ’Jeg har lyst til at dø’. Han beskriver den som dark comedy, og det er mørkt og sjovt. Alle bearbejder depression på forskellige måder, og for Emil var det ved at rappe om alle de svære tanker, følelsen af tomhed og meningsløshed. Nu kunne han også tale med sin kæreste om det.

Han gik til lægen og fik tid hos en psykolog. Han fik anbefalet en coach, som forstod ham. Tingene blev sat i perspektiv.

Når en mand åbner op

Både mænd og kvinder får fødselsdepressioner. Samtidig har mænd en udfordring med at tale om dét, der er svært. Emil mener ikke, at det er sværere for mænd, men problemerne kan være nogle andre, blandt andet kommunikationen.

”Jeg tror, at mange går med de her tanker for sig selv, og at mange mænd føler, at der ikke er plads til dem, når babyen kommer. Der er mange mænd, der ikke ved, at livet som far er noget, man bør forberede sig på. Selvom man ikke er deprimeret, kan man ofte skifte humør. Man er træt på en helt ny måde og kan ikke genkende sig selv.”

Det var heller ikke, fordi Emil havde urealistiske forventninger om at være en fejlfri far, kæreste og ven:

”Ingen er perfekte. Når min lille søn skriger, og både han og min kæreste er syge, er det svært at gå rundt og fløjte og bare være glad i låget. Nogle gange er det bare hårdt. Jeg vil gerne have et liv, hvor jeg er der mere for dem. Og så vil jeg gerne understrege, at der er en stor glæde forbundet med at være far.”

Han tænker tilbage og griner: ”Og så fedt var det heller ikke, da jeg skøjtede rundt til fester og var single.”

Som far har han svært ved at slå reptilhjernen fra: Følelsen af, at han skal skaffe familien føde. Lige nu er han på barsel. Ellers laver han kurser i grafisk design, rapundervisning, skriver sange for folk. Forskellige vigtige brikker i det store puslespil. Det meste er spændende og giver lidt brød på bordet, men han erkender, at det ikke er en ret struktureret hverdag. Og her er vi tilbage til dét med balancen:

”Jeg skal lige lande i det hele. Lige nu stresser jeg over ikke at have nok penge, men til gengæld har jeg tid til sjove projekter. Men når man så har nok arbejde og tjener til familien, har man mindre tid til de interessante ting ved siden af. Græsset er sgu altid grønnere.”

De fleste vil jo gøre et godt indtryk

Og så vil de fleste af os jo gerne gøre et godt indtryk:

”Hvis du er overlæge, er det nok sejt, at du har en Tesla. Hvis du som mig er kreativ, skal du helst være selvstændig og have nogle projekter, som folk kan høre om. Vi bliver hele tiden målt og vejet.”

Emils fødselsdepression var en mavepuster af de helt store. Nu vejrer han morgenluft. Han mener ikke, at en krise som hans per definition er dårlig.

”Man kan få nogle klarsyn i dårlige perioder. Man kan måske finde ud af at analysere, hvorfor man har det sådan. Jeg er blevet tvunget til at prøve nogle ting af og tage mig selv alvorligt i min karriere.”

Han fortsætter:

“Jeg føler, at depressioner kan være vældigt gode pejlemærker for, at du skal tage en pause og få en ny retning i livet. For mig hjalp depressionen mig til at skifte spor og bygge et mere stabilt fundament for fremtiden. I dag sælger jeg kurser og skriver pitches på spillefilm og skriver sange for folk. Jeg er på vej mod en mere spændende fremtid, og uden den her kamp havde jeg formentligt ikke skiftet retning i livet.”

Efter han udgav musik om sin depression, har flere mænd kontaktet ham og fortalt ham, at de kan spejle sig i det. Det kræver mod. Men første skridt på vejen ud af depressionen er ofte at sætte ord på følelsen. Hvis Emil har kunnet inspirere andre mænd til det, har hans egen fødselsdepression i hvert fald ikke været helt uden mening. Som han siger:

“Lad dine mørkeste perioder bringe dig klarsyn.”