Virkelighedsboost
Lærke Marie Nissen har paranoid skizofreni. Selv på gode dage kan hun opleve psykoser, men hun lærer mere og mere om sig selv – og hvor meget det betyder, når andre mennesker tør spørge nysgerrigt ind.
Hvordan fortæller man, at man har det svært? Hvordan finder man de rette ord, så folk virkelig forstår?
På de dårlige dage kan jeg se blod, der løber ned ad væggene. Der er skygger og skikkelser uden for huset.
For Lærke Marie var løsningen i mange år slet ikke at sige noget. Som barn gik hun alene med sine problemer, og det blev ikke nemmere, da hun som ung begyndte at opleve psykoser. I dag har hun intet at skjule, for det bedste for hende er at fortælle, hvad hun oplever.
Lærke Marie Nissen er 25 år og bor i Løgumkloster, en flot og søvnig by i Sønderjylland. Hun lever med diagnosen paranoid skizofreni, og som alle andre mennesker har hun gode og dårlige dage. Forskellen på hendes gode og dårlige dage er dog markant større, end den er for de fleste andre. På de dårlige dage opleves psykoserne mere truende, og hendes humør påvirkes meget. Alt bliver mørkere.
”På de dårlige dage kan jeg se blod, der løber ned ad væggene. Der er skygger og skikkelser uden for huset. De er sådan lidt gennemsigtige, de går lidt rundt, flytter sig lidt.” På de dårlige dage oplever Lærke Marie også stemmehøring. De seneste gange har det været en mandlig stemme:
”Han fortæller mig, at jeg ikke fortjener at leve. At folk vil have det bedre uden mig. At jeg bør køre ind i et træ. På de dage græder jeg hele tiden.”
Hvad er OPUS?
OPUS er et behandlingstilbud til unge mellem 18 og 35 år, der oplever symptomer på psykose for første gang. Behandlingen tilbydes i alle regioner.
Er hun bevidst om, at det er en psykose? Både ja og nej. Lærke Marie har heldigvis en kontaktperson i behandlingstilbuddet OPUS, hun kan ringe til. Hun kan bekræfte hende i, at det ikke er virkeligt. Hun kalder kontaktpersonen for et virkelighedsboost, der styrker fornemmelsen af, hvad der er virkeligt og dermed hjælper hende ud af psykosen.
Kontaktpersonen har også lært Lærke Marie nogle af de strategier, hun bruger til at håndtere forskellige udfordringer forbundet med sygdommen. ”Mestringsstrategier” kaldes de. De er særligt effektive, når hun oplever de psykoser, der også kan dukke op på de gode dage. Det kan være store edderkopper, der kravler langs væggen. Når hun er i kontrol, kan hun kigge væk, kigge tilbage på væggen, og så er de væk.
Lærke Marie er kommet langt. Men engang var hun alene – både på de gode og de dårlige dage.
Mennesker med psykisk sygdom kan blive behandlet i psykiatrien ambulant og under indlæggelse. Ambulant behandling kan også finde sted hos egen læge, praktiserende psykiater og psykolog. Behandlingen består af medicin og/eller psykoterapi/psykosocial...
Overvåget
”Jeg følte mig ikke anderledes som barn, men jeg følte mig udenfor. Jeg gik i skole, og så gik jeg hjem igen. Der skete ikke så meget.”
Men indeni var hun fyldt med tanker og bekymringer. Som 14-årig oplevede hun de første symptomer på psykisk sygdom.
”Der var ingen psykoser dengang. Jeg havde lavt selvværd og meget lidt energi. En fornemmelse af, at folk ikke kunne lide mig. Jeg blev mobbet, så mange slog det hen som en reaktion på mobning, og der blev ikke gjort noget.”
Hun begyndte at selvskade som 12-årig og fik selvmordstanker. I 8. klasse havde hun et selvmordsforsøg. Kun hendes mor vidste noget om det. Lærke Marie var indelukket og gik med tingene selv. Og en dag begyndte hun at føle sig overvåget.
”Jeg kan huske, at jeg sad i stuen hos mine forældre. Jeg følte, at der var folk i væggene, der kunne kigge på mig. De gjorde ikke noget, det var ikke voldsomt på den måde. Det blev det først senere.”
Da Lærke Maries far døde, blev hun diagnosticeret med moderat depression. Hun var 20 år.
”Det var min første diagnose. Lidt senere var der perioder, hvor jeg snakkede mere, end jeg plejede, og jeg tog nogle dumme lån. Så jeg blev diagnosticeret med bipolar, men det føltes aldrig rigtigt.”
Lærke Maries fornemmelse var rigtig. ”Et år senere blev jeg udredt ved OPUS med paranoid skizofreni på grund af flere psykosesymptomer. Hos OPUS har jeg primært samtaler med min kontaktperson, og det giver mig meget. Jeg prøvede gruppeforløb, men jeg kunne ikke være i det. Jeg tror, jeg er et godt sted i forhold til behandling.”
Drømmen om en god dag
Skizofreni er en af de psykiatriske diagnoser, der er forbundet med flest fordomme og misforståelser. Lærke Marie Nissen har som mange andre mødt flere af dem. Hun har særligt oplevet, at folk tror, hun bare er doven: At hun finder på det hele for at udnytte systemet. Dén fordom gør ondt, når man som Lærke Marie i mange år har oplevet intens og ensom smerte. Hun finder plads til et smil og et lille grin:
Man skal ikke være bange for at spørge.
”Altså det er ikke det første, jeg fortæller til folk, at jeg har skizofreni. Men jeg synes faktisk, at de fleste er gode til at spørge ind. ’Hvad betyder det for dig?’, ’hvordan føles det?’. Og det er helt okay, for man skal ikke være bange for at spørge, det er vigtigt at være nysgerrig. Ellers kommer der bare en masse misforståelser.”
Lærke Marie drømmer om at gøre andre mennesker klogere på psykisk sygdom. Måske endda holde foredrag. Som hun siger: Der er jo ikke to mennesker, der er ens, og vi kan altid lære mere om hinanden. I den nære fremtid håber hun, at hun kan starte til svømning eller fitness, komme ud og bruge sin krop.
Og så håber hun på flere af de gode dage.
”En god dag for mig er, at jeg har fået god nattesøvn og vågner stille og roligt op. Der er måske bare nogle få edderkopper på væggen, men ikke mere end det. At jeg har overskud til nogle ting, rydde op i køkkenet, sætte en vask over. Det er en god dag, når jeg får det gjort.”
Lærke Marie Nissen arbejder hen imod sine drømme. Både de store og små. En god dag ad gangen.
En psykose kan vare ganske kort tid eller mange dage. Nogle får en akut og enkeltstående psykose og oplever det aldrig igen. Andre lever med psykoser det meste af livet.