Til forældre

Som forælder kan ens evne til nærvær, interesse og kontakt med barnet kan være påvirket af sygdommen, men det skal understreges, at mange forældre med psykisk sygdom vælger at prioritere deres energi, så de kan varetage forældrerollen godt.

Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykisk sygdom — især når man har børn:

Hvordan taler jeg med mit barn om sygdommen? Risikerer jeg at skade mit barn ved at fortælle om det? Og hvor gammel skal mit barn være? Hvordan kan jeg fortælle om sygdommen uden at være negativ?

Derfor har vi samlet en række gode råd til dig som forælder, der er ramt af en psykisk sygdom

Tal med dit barn

Derfor skal du tale med dit barn om psykisk sygdom

Når forældre bliver ramt af psykisk sygdom, kan børnene mærke det. Det påvirker hele familien. 

• Børn har brug for en forklaring for bedre at forstå, hvad de oplever. Ellers laver de deres egne forklaringer. Ofte om at det er deres skyld. Alle børn kan få forklaret, når noget er blevet anderledes hos mor eller far på grund af psykisk sygdom. 
• Børn kan have brug for at få afklaret vigtige spørgsmål som: Smitter sygdommen? Dør min mor eller far? Er det min skyld? 
• Børn kan nemt komme til at holde tanker, følelser og bekymringer for sig selv og undgå at stille spørgsmål – særligt hvis de voksne prøver at skjule symptomer af hensyn til børnene. 
• Børn kan prøve at beskytte deres forældre ved ikke at tale om sygdommen. 
• Børn kan tage for meget ansvar på sig i et forsøg på at hjælpe. 
• Børn kan mistrives, når de føler sig alene med en forælders sygdom. Det kan komme til udtryk som ondt i maven, hovedpine, rastløshed, koncentrationsproblemer, sociale problemer, tristhed og angst.

Hvad er godt at gøre

Hvordan kan du bedst håndtere sygdommen?

Som forælder kan du følge disse råd om, hvordan du kan håndtere sygdommen i forhold til dit barn:

• Giv dit barn konkret viden i børnehøjde om sygdommen. Brug sprog, som passer til dit barns alder.
• Det hjælper barnet at vide, at der er nogen, som hjælper mor eller far til at få det bedre. 
• Inddrag netværk omkring din familie, som kan være en ekstra ressource og støtte for barnet. 
• Børn kan have gavn af at møde og snakke med andre børn, som også har en far eller mor, der har en psykisk sygdom. Fx i en børnegruppe. 
• Sørg for at tale med andre voksne om dine bekymringer og problemer. Det er ikke barnets opgave at hjælpe dig til at blive rask. 
• Fortæl dit barn, at det ikke er barnets skyld, at du er blevet syg og har det sådan. 

Vær tydelig med, hvornår du har gode og dårlige dage/situationer, så barnet ikke skal bruge for meget energi på at holde øje med, hvordan du har det. Forbered barnet, hvis du kan. Eller sig det til barnet så tæt som muligt på den situation, hvor du reagerede anderledes, end du ønskede.

Og husk, at der er voksen-emner. Lad være med at dele tunge og triste tanker med barnet uden filter. Del fx ikke dine bekymringer om økonomiske problemer. Det er også vigtigt, at barnet får at vide, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at have det på. Vær i stedet konkret og tilpas informationerne til situationen. Sig fx følgende, hvis det drejer sig om dårlig økonomi: 

• Det har vi desværre ikke råd til. 
• Når man har været syg længe, har man færre penge.

Tag initiativet

Sådan taler du med dit barn om psykisk sygdom

Tag initiativet til at tale med barnet. Spørg hvad barnet selv har lagt mærke til. Svar ærligt og i børnehøjde på dit barns spørgsmål. Det kan være svært, og det er okay at sige det til dit barn. Fx: ”Jeg synes, at det er svært at skulle tale om, men vi skal finde ud af at gøre det sammen. Det er vigtigt, at du ved, hvad der foregår i familien. Måske har du lagt mærke til, at jeg har opført mig anderledes?”

Her er nogle eksempler på, hvad du kan sige. Tilpas det til, hvordan det er hos jer:

• Psykisk sygdom laver rod i tanker og følelser. 
• Man kan blive meget syg af psykisk sygdom, ligesom hvis man får høj feber. Så kan man få hjælp på et psykiatrisk hospital — det er en slags tankehospital.
• Man kan blive så syg af den psykiske sygdom, at man har brug for nogen til at passe ekstra meget på sig. 
• Jeg er ked af det/træt/bliver hurtigt vred …, fordi den psykiske sygdom fylder. Det er ikke din skyld, men sygdommens. 
• Psykisk sygdom laver rod i tanker og følelser og kan nogle gange få mig til at opføre mig anderledes.
• Mor/far kan være flad på batterierne, fordi den psykiske sygdom bruger al min energi. 
• Psykisk sygdom gør almindelige følelser ekstra stærke, så jeg kan blive meget mere bekymret/ ked af det/vred/bange …, end hvad der virker rimeligt i situationen. 
• Når den psykiske sygdom fylder, kan jeg ikke altid holde mine aftaler, selvom jeg gerne vil. 
• Det kan være svært for far/mor at høre efter, hvad du siger. Det er den psykiske sygdom, som driller. 
• Det er ikke din skyld, men sygdommens, når far/ mor kommer til at blive for sur/ked af det/træt/bange …
• Mor/far får hjælp til at få det bedre af en læge/ psykolog… Det er voksne, som skal hjælpe far/ mor.

Læs også om

Find flere tilbud til børn og unge som pårørende 

Er du Okay?
Her kan du få hjælp, hvis du er barn eller ung og har en forælder med psykisk sygdom. ’Er du okay?’ tilbyder både en-til-en rådgivning og online samtalegrupper. Samtalegrupperne ledes af fagpersoner, og du deltager sammen med andre børn og unge, der har det lidt ligesom dig.
 
BørneTelefonen
Er du barn eller ung, og har du en forælder med psykisk sygdom? Så kan du altid kontakte BørneTelefonen. Her kan du tale, chatte eller sms’e med en voksen, du kan skrive et brev til brevkassen eller spørge andre børn til råds. På bornetelefonen.dk kan du også læse mere om at være barn i en familie, hvor en forælder har psykisk sygdom.