Nyt håb i en virtuel verden

Virtual Reality er ikke et nyt fænomen. I årtier har man talt om teknologien, der giver brugeren mulighed for at gå rundt i en anden verden, en virtuel verden. Virtual Reality, forkortet VR, har altid været noget, man talte om, når man talte om fremtiden. Noget, som engang ville blive allemandseje.

Nu er VR nået til psykiatrien, og det tilhører ikke længere fremtiden. VR ser ud til at kunne gøre en forskel for nogle patienter her og nu. Det fortæller psykolog Louise Birkedal Glenthøj. Hun leder den danske forskningsgruppe VIRTU, der undersøger brugen af Virtual Reality som led i behandlingen af psykisk sygdom. Det gør de blandt andet ved at skabe genkendelige scenarier, som kan tilpasses den enkelte persons behov. 

Det kan være en gade med mange mennesker, der kigger på dig. Eller en bus, hvor chaufføren begynder at skælde dig ud, fordi du ikke har flere penge tilbage på rejsekortet. Eller måske et fyldt auditorium, hvor man sidder og venter på, at du holder oplæg.

Louise Birkedal Glenthøj nævner en kvinde, der har hørt stemmer i 27 år. Hun har set mange psykiatere, prøvet meget medicin. Efter at hun har prøvet behandling med Virtual Reality, hører hun ikke længere stemmer.

Psykolog Emma Slebsager Ries er en del af VIRTU-projektet Face Your Fears, der er rettet mod paranoide forestillinger. De arbejder med VR-eksponering, hvor man i behandlingen bliver placeret i et virtuelt, kontrolleret miljø for at arbejde med de situationer, man er bange for at opleve i virkeligheden. Med VR-brillerne på oplever du kun den virtuelle verden. Men du har altid en terapeut at tale med, mens du bevæger dig rundt:

”Det er en terapiform, som kræver, at man samarbejder rigtig meget med patienten. Det handler om at finde den rigtige balance. Og når man i VR har haft en oplevelse af, at man godt kunne klare en bestemt situation, så har man måske fået mere mod på at gå ud og gøre det i virkeligheden.”

Den situation kunne være et supermarked. Det ville være både svært og måske ydmygende at træne smalltalk og sociale situationer i et rigtigt supermarked, men med Virtual Reality kan man skabe et trygt miljø, fortæller hun:

”Personen med VR-brillerne på kan høre mig. Jeg minder dem måske om at trække vejret ned i maven, hvis det er noget, vi har talt om. Eller jeg beder dem blive stående i stedet for at gå væk, som personen ville i det rigtige supermarked. Man får nogle nye erfaringer og prøver nye strategier af. Hvis det går godt med nogle få virtuelle karakterer i supermarkedet, kan vi fx tilføje nogle flere eller ændre deres adfærd. Sådan skruer vi lidt løbende.”

Louise Birkedal Glenthøj supplerer:

”Det er en højtspecialiseret terapeutisk intervention, vi laver. Nogle tror, man bare trykker på en knap og giver dem brillerne på. Det er dygtige, veluddannede terapeuter, der leverer en målrettet intervention, hvor VR så er et enormt stærkt værktøj.”

Trygge rammer

26-årige Camilla fra Albertslund er en af dem, der har haft gavn af VR-behandling. Hun har paranoid skizofreni, og det meste af livet har hun hørt stemmer og hallucineret. Hun lever med fire forskellige stemmer, der taler det meste af tiden, og hun har paranoide tanker om en organisation, som overvåger og forfølger hende.

Som 21-årig begyndte hun på antipsykotisk medicin, og hun prøvede forskellige terapiformer, herunder stemmegrupper, med begrænsede resultater. Face Your Fears-behandlingen har hjulpet hende med at øve sociale situationer og blive i de øjeblikke, hun ellers ville flygte fra:

”Jeg vil på én gang vide, hvad alle laver, for at føle mig tryg. Og det er jo urealistisk i en rigtig butik eller supermarked. I VR er der mulighed for at stoppe op, og psykologen kan tale til mig gennem mikrofonen og hjælpe mig på vej. Karaktererne i VR kan blive stående og vente på, at jeg er klar til at fortsætte.”

Camilla har prøvet flere VR-scenarier: et supermarked, en café, et kontor, en gågade og en park. Sammen med psykolog Emma Slebsager Ries har hun fx øvet situationer, der kan minde om den planteskole, hvor hun er i praktik.

”Så har de designet et sted med mange planter. Og hvis jeg har svært ved at sige noget til folk, kan vi øve det om og om igen i VR, indtil jeg føler mig tryg ved at sige det. Når jeg senere skal sige det i virkeligheden, virker det mere naturligt for mig.”

Camilla kan i dag åbne mere op og tør være mere social. Hun er glad for sin praktikplads og har fået nye venner: ”Jeg føler, jeg kan være mig selv mere. Jeg var ikke kommet så langt, hvis jeg ikke havde haft de her trygge rammer at udtrykke mig i.”

Da Camilla påbegyndte behandlingen, ville hun lære, hvordan hun bedre kunne gøre ting alene. Nu handler det om, hvordan hun kan være mere social og deltage mere i verden omkring sig.

Effekt med flere diagnoser

Til efteråret har 250 personer været igennem Face Your Fears-behandling. De er alt fra 20 til 75 år, og resultaterne er lovende, fortæller Louise Birkedal Glenthøj:

”Vi kan se, at det her værktøj kan appliceres på de fleste psykiatriske diagnoser i en eller anden form. Efter 10 sessioners behandling med VR kan flere igen tage ud og købe ind, genoptage uddannelse, job og kontakt til familie og venner.”

VIRTU oplever interesse fra blandt andet USA, Sverige og Singapore, og ambitionerne er store. Efter at have arbejdet med mange mennesker, der har været syge i flere år, håber Louise Birkedal Glenthøj, at behandlingen også kan benyttes til tidlig opsporing og forebyggelse:

”Tænk, hvis vi kunne tilbyde målrettet behandling, der afsvækker nogle af de forestillinger, der opstår, før man bliver reelt psykotisk. Det kan potentielt hjælpe rigtig mange mennesker.”