Selvmord

Mere end halvdelen af alle selvmord sker hos mennesker med psykisk sygdom - enten opdaget eller uopdaget. Det handler især om depression, bipolar lidelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelser som fx borderline. Derfor er det vigtigt, at man bliver undersøgt og får den rigtige hjælp og behandling - i tide. 

Noget af det vigtigste, man kan gøre for at undgå selvmord og selvmordsforsøg, er at tale om det og opsøge hjælp. Langt de fleste, som har forsøgt at tage deres eget liv, er glade for, at det ikke lykkedes. Der findes andre muligheder end at tage livet af sig selv. 

Læs også om

Hvor mange

Så mange dør ved selvmord eller forsøger på det

Ifølge WHO dør mere end 700.000 mennesker på verdensplan årligt som følge af selvmord.¹ Den danske selvmordsrate steg fra 1970 og frem til 1980, hvorefter der har været et ganske betragteligt fald i 1980’erne og 1990’erne frem til 2007.^3-5

Det markante fald i selvmord frem til 2007 skyldtes først og fremmest, at man fik nedbragt adgangen til en række selvmordsmetoder og dermed fik reduceret forgiftninger med husholdningsgas, udstødningsgas, barbiturater og antidepresssiva.⁵

De seneste ti år har selvmordsraten ligget mellem 545 og 660 selvmord årligt (Figur 3.5). Til sammenligning var antallet af selvmord tilbage i 1981: 1.535.⁴

Tallene i Figur 3.5. dækker over en vigtig kønsforskel. Hvert år dør langt flere mænd end kvinder ved selvmord. Dette uddybes i kapitel 4 om køn og psykisk sygdom.

Ser vi på aldersfordelingen (Figur 3.6), er antallet af personer, der dør ved selvmord, størst blandt midaldrende personer i alderen 50-59.

Kvinder har langt flere selvmordsforsøg end mænd, men det lykkes oftere mændene at gennemføre selvmordet.² Figur 4.4. viser antallet af selvmord for mænd og kvinder i 2016-2021.

En undersøgelse, der sammenligner tal for selvmord blandt mænd og kvinder i de seneste fire årtier, viser, at selvmordsraterne for kvinder er faldet væsentligt mere end for mænd, så kønsratioen i selvmord er steget over tid. Den har nu stabiliseret sig omkring 2,7.⁴ Altså tager mænd næsten tre gange så ofte deres eget liv sammenlignet med kvinder. 

Referencer

De tre figurer (Figur 3.5, 3.6 og 4.4) er alle fra Psykiatrifondens rapport "Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023".

1. World Health Organization. Suicide. Published 2022. Accessed January 5, 2024. 

2. Andersen SH, Ladenburg J, Dyssegaard PS. Danskernes mentale sundhed - Udvikling, baggrund og konsekvenser. Rockwool Fonden; 2020.

3. Nordentoft M. Prevention of suicide and attempted suicide in Denmark. Epidemiological studies of suicide and intervention studies in selected risk groups. Dan Med Bull. 2007;54(4):306-369. 

4. Østergaard SD. The male-female suicide ratio in Denmark plateaus at 2.7: An opportunity for targeted intervention? Acta Neuropsychiatrica 35:61–62. 2023;35(1):61-62. doi:10.1017/neu.2023.1

5. Steenberger A. Professor: Indsatsen mod selvmord er utilstrækkelig. Ugeskrift for Læger. Published online 2021.

Hvem dør ved selvmord – eller forsøger på det?  

Der er flere risikofaktorer for, at en person forsøger at tage livet af sig selv. Personer med en psykisk sygdom (herunder misbrug) har en stærkt øget risiko sammenlignet med personer uden psykisk sygdom. Risikoen er op mod 12 gange større for kvinder og 7,5 gange større for mænd. Desuden har mænd og kvinder med lav uddannelse og lav indtægt cirka dobbelt så stor risiko for at tage livet af sig selv som personer med høj uddannelse og høj indtægt ¹.  

Risikoen for, at patienter med psykisk sygdom tager livet af sig, er især øget i årene efter deres første indlæggelse eller kontakt med det psykiatriske system. Blandt mænd med diagnosen bipolar lidelse, depression eller skizofreni tog cirka 7 procent livet af sig selv efter deres første kontakt med psykiatrien. Blandt kvinder var tallet cirka 4 procent. Det er en cirka 10 gange større risiko for selvmord end blandt personer uden en psykiatrisk diagnose. Blandt personer med samtidigt misbrug, eller som tidligere havde udført selvskade, var tallene markant højere. Der er helt op til 17 procent selvmord blandt mænd med bipolar sygdom og selvskadende adfærd ².    

I Psykiatrifondens undersøgelse af selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker fra maj 2018, spurgte vi til årsagerne til selvmordsforsøg. Her svarede mange, at de havde det dårligt psykisk. Ser man på de mere nuancerede svar, svarede 4 ud af 10, altså 40 procent, at de syntes, livet var blevet for hårdt. Under det gemmer sig, at 9 procent forsøgte selvmord, fordi de var blevet forladt af en partner, 17 procent at de havde konflikter med deres nærmeste, 17 procent, at de havde problemer på deres arbejde eller uddannelse, og en mindre gruppe på 6 procent svarer, at de havde ”økonomiske problemer”, som fik dem til at forsøge selvmord.  

Ensomhed og mobning er årsag til mange selvmordsforsøg. Henholdsvis 36 procent og 25 procent angiver ensomhed eller mobning som årsag til deres selvmordsforsøg.   

17 procent svarer, at deres psykiske sygdom fik dem til at forsøge selvmord. Man kunne give flere svar på spørgsmålet om, hvorfor man havde forsøgt selvmord, derfor summer resultatet op i mere end 100 procent. 

Hvordan forebygger man selvmord og selvmordsforsøg? 

Der er flere forebyggende tiltag, som har vist sig effektive til at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Det gælder både forebyggelse blandt personer, der er i høj risiko for at tage livet af sig selv. Og det gælder forebyggelse, som retter sig mod hele befolkningen. 

En dansk undersøgelse har vist, at støtte til personer, som har udøvet selvskade, nedsætter risikoen for selvmord i denne gruppe sammenlignet med personer, der ikke har modtaget relevant støtte. Med den rette støtte er det beregnet, at man kan undgå 30 selvmord i denne højrisikogruppe ³.  

Aftabuisering og åbenhed kan også medvirke til at mindske selvskade, fx ved at tale om det i skolen. Hvis flere er åbne om deres problemer, føler færre sig alene med deres tanker. Det samme gør sig gældende i forhold til at tale åbent om selvmordstanker - både som selvmordstruet og som pårørende⁴.  

Hvis unge har nogle at tale med om deres problemer, støtte sig op af og føle sig trygge ved, fx venner, forældre eller en professionel, kan det mindske den selvskadende adfærd. Det viser en anden dansk undersøgelse foretaget blandt unge i alderen 13-19 år, der karakteriseres som sårbare, idet de har skadet sig selv eller har alvorlige tanker om at gøre det. 

Et andet forebyggende tiltag kan være at gøre det sværere at handle på de impulser til at forsøge selvmord, som kan opstå. Det kan fx være begrænse pakkestørrelsen af tabletter med paracetamol, forbud mod hjemmesider på nettet, der fremlægger metoder til selvmord samt at sikre broer og andre høje steder med hegn. Derudover er det afgørende, at der er lægehjælp til rådighed for at forhindre yderligere komplikationer som følge af selvmordsforsøg, og at behandling er tilgængelig efter et selvmordsforsøg.  

Derudover kan man oplyse den selvmordstruede om muligheden for at søge hjælp, rådgivning og behandling⁵.  

En undersøgelse fra Tyskland viste netop at en omfattende indsats bestående af kampagner og uddannelse af sundhedsprofessionelle og andre, der er i kontakt med personer med depression, i løbet af to år nedsatte antallet af selvmordsforsøg ⁶. 

Referencer

1. Z. Li, A. Page, G. Martin, and R. Taylor, ‘Attributable risk of psychiatric and socio-economic factors for suicide from individual-level, population-based studies: a systematic review’, Soc. Sci. Med. 1982, vol. 72, no. 4, pp. 608–616, Feb. 2011. 

2. Nordentoft M, Mortensen P, and Pedersen C, ‘Absolute risk of suicide after first hospital contact in mental disorder’, Arch. Gen. Psychiatry, vol. 68, no. 10, pp. 1058–1064, Oct. 2011. 

3. A. Erlangsen et al., ‘Short-term and long-term effects of psychosocial therapy for people after deliberate self-harm: a register-based, nationwide multicentre study using propensity score matching’, Lancet Psychiatry, vol. 2, no. 1, pp. 49–58, Jan. 2015. 

4. S. Jensen & L. Zøllner, ´Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd´, Center for selvmordsforskning, 1. udgave, 1. oplag, pp. 6-41, dec. 2016 

5. M. Nordentoft, ´Prevention of suicide and attempted suicide in Denmark. Epidemological studies of suicide and intervention studies in selected risk groups´, Pubmed, vol. 54, no. 4, pp. 306-313, Nov. 2007 

6. U. Hegerl, D. Althaus, A. Schmidtke, and G. Niklewski, ‘The alliance against depression: 2-year evaluation of a community-based intervention to reduce suicidality’, Psychol.Med., vol. 36, no. 9, pp. 1225–1233, Sep. 2006. 

Risiko for selvmord kan nedsættes med den rette behandling

Personer, der får hjælp i et psykosocialt tilbud efter selvskade, har markant lavere risiko for selvmord. Danske forskere har brugt patientregistre til at undersøge, hvordan det er gået mennesker, der er blevet indlagt på hospitalet efter at have gjort skade på sig selv. Forskerne så på personer, der i perioden 1992 til 2010 modtog psykosocial-terapi som følge af selvskadende adfærd, og sammenlignede dem med personer, der ikke havde fået dette tilbud. De to grupper blev matchet på blandt andet køn, alder, psykiatriske diagnoser og misbrug for at sikre, at de kunne sammenlignes. 

I alt har psykosociale tilbud, hvor der både er fokus på psykiske og sociale evner samt kompetencer, forhindret over 150 dødsfald, herunder 30 selvmord, fra 1992 til 2010. 

I året efter selvskaden var risikoen for gentagelse 25 procent lavere og risikoen for død hele 40 procent lavere hos personer, der havde modtaget psykosociale tilbud. Desuden var risikoen for død ved selvmord 20 år efter den første selvskade 25 procent lavere hos personer, der fik tilbudt psykosocial terapi¹.  

Referencer

1. Arlangsen, a. et al.: Short-term and long-term effects of psychosocial therapy for people after deliberate self-harm: a register-based, nationwide multicentre study using propensity score matching. Lancet psychiatry. 2015; 2(1): 49-58.  

Myter og misforståelser

Myter og misforståelser om selvmord 

Myterne og misforståelserne om selvmord er mange. Mange er bange for at spørge til selvmordstanker, fordi de tror, at man tilskynder en selvmordstruet person, hvis man spørger ind til det. Sådan er det ikke. Hvis en person er selvmordstruet, er det vigtigt at tale om det. Det er også en sejlivet myte, at selvmord sker uden varsel. Der er oftest advarselstegn, som vi skal være opmærksomme på. Det kan være svært at finde rundt i, hvad der er rigtigt - og hvad der er forkert. 

Folk, der snakker om selvmord, gennemfører det ikke

Dette er en af de mest udbredte og hårdnakkede myter om selvmordsadfærd – og en af de farligste. Talrige undersøgelser har vist, at mellem 60 procent og 80 procent af de personer, der dør ved selvmord, har kommunikeret deres tanker forud for handlingen.

Det kan være bemærkninger som“Jeg duer ikke til noget mere”,“Det var bedre, hvis jeg ikke var her mere” eller ”Bare jeg var død”. Det kan også være mere åbenlyse trusler om selvmord, eller det kan være utilslørede forsøg eller forberedelser. 

Personen, der giver udtryk for disse tanker, kan gøre det af flere årsager: for at få hjælp til at træffe beslutningen, for at advare omgivelserne, for at true omgivelserne eller for at bede omgivelserne om hjælp til at genvinde håbet og livsglæden.

En sådan adfærd skal under alle omstændigheder tages dybt alvorligt, da personer, der giver udtryk for selvmordstanker, har en stærkt forhøjet risiko for selvmord. 

Selvmord kan ske uden varsel

De fleste mennesker, der dør ved selvmord, har kommunikeret deres tanker forud for handlingen. Den selvmordstruede vil ofte prøve at åbne sig over for ægtefællen, familien, venner, kolleger, den praktiserende læge eller andre. Han kan også sende signaler ved at give udtryk for depressive følelser uden decideret at tale om selvmordstanker.

Både læger og andre kan vige tilbage for at spørge om overvejelser om selvmord, af frygt for at“give gode ideer”. Der er imidlertid al mulig grund til at mene, at den mest almindelige fejl, der begås, netop er, at man ikke spørger ind til selvmordstanker. Mange mennesker taler først om deres selvmordstanker, når de bliver direkte adspurgt.  

Mennesker, der forsøger selvmord, ønsker at dø

Hensigten med de fleste selvmordsforsøg er ikke at dø, men derimod et ønske om en forandring. Den selvmordstruede ønsker en forandring fra den psykiske og/eller fysiske smerte, som han oplever, men har problemer med at finde en løsningsmodel. Selvmordsforsøget skal derfor først og fremmest opfattes som et råb om hjælp: det er ikke et forsøg på at gøre en ende på livet, kun på at stoppe smerten. 

Bedring efter en selvmordskrise betyder, at selvmordsrisikoen er overstået

Dette er en meget farlig myte, idet de fleste selvmord sker inden for tre måneder, efter “bedringen” er indtrådt. Man kan således ikke uden videre antage, at faren er drevet over, hvis én, der tidligere har været deprimeret eller selvmordstruet, pludselig virker meget gladere. 

Det er ikke usædvanligt, at dét at træffe den endelige beslutning om selvmord, kan bibringe en følelse af lettelse, så den selvmordstruede giver indtryk af at være kommet igennem krisen. Ligeledes kan en person med alvorlig depression mangle energi til at gennemføre sine tanker og planer om selvmord, blot for at gøre alvor af det, når han eller hun har genvundet energien.  

At tale om selvmord er at inspirere til det

Dette er også en farlig myte, da den kan forhindre såvel familie og omgangskreds som fagpersoner i at spørge ind til selvmordstanker.  Mange mennesker sender kun “indirekte” signaler om selvmordstanker og taler først om dem, når de bliver direkte adspurgt.

Ved at spørge et menneske direkte, om det går i selvmordstanker, viser man bekymring og omsorg og kan på den måde få mulighed for at hjælpe vedkommende videre. Man bør dog hele tiden være opmærksom på, hvornår der er behov for at inddrage professionel behandling. 

Selvmord sker ikke hos børn

Det årlige antal af registrerede selvmord blandt børn under 15 år i Danmark kan tælles på en hånd, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke forekommer. 

Man skal være opmærksom på, at nogle selvmord eller selvmordsforsøg blandt børn ikke registreres som sådanne, men derimod som “ulykker” eller “tvivlstilfælde”. Dette skyldes dels de pårørendes ønske om at undgå stigmatisering (omgivelsernes fordømmelse), dels det menneskelige faktum, at læger og andet sundhedspersonale har svært ved at se i øjnene, at børn kan være så fortvivlede, at de forsøger at tage deres eget liv. 

Antallet af selvmord er størst i december

De fleste selvmord sker i april. Mange undersøgelser har vist, at foråret for mange indebærer et løfte om nye og bedre tider. Men når foråret så kommer uden at medføre en bedring i tingenes tilstand, opgiver mange selvmordstruede at leve videre. Det er kendt som ”de brudte løfters effekt”. 

Selvmord er arveligt

Der er her tale om en myte, der med tiden har vist sig at være sand. Tvillingestudier har vist, at enæggede tvillinger er mere tilbøjelige til selvmord, hvis med-tvillingen har gjort det, end tveæggede tvillinger. Og en dansk adoptionsundersøgelse har vist, at bortadopterede, der begik selvmord, havde en ophobning af selvmord i den biologiske familie, men ikke i adoptionsfamilien. 

Et andet aspekt, som ikke er genetisk betinget, er det, som kaldes suicidal transmission. Det sker, at der forekommer op til flere selvmord i flere generationer af samme familie. Man skal her være opmærksom på, at selvmord er en adfærd, der kan“læres”; suicidal transmission betyder “overføring af selvmordsadfærd”: Et barn, hvis far dør ved selvmord, får måske senere i livet store problemer og kan så gribe til den form for problemløsning, som faderen anvendte – vi kan derfor ikke her tale om, at selvmordsadfærd er arveligt, men derimod et tillært adfærdsmønster. 

Selvmord skyldes psykisk sygdom

Det er ikke kun personer med psykisk sygdom, der tager deres eget liv. Vi ved, at 50-60 procent af de mennesker, der dør ved selvmord, har en psykiatrisk diagnose. Dette vil så igen sige, at 40-50 procent af selvmordene skyldes andre problemer, og det er derfor vigtigt at inddrage såvel sociologiske, psykologiske og kliniske aspekter i forståelsen af selvmordsproblematikken. 

Der sker ikke selvmord, hvis man er i behandling hos en læge

Det er lægmandens myte. De fleste læger ved af smertelig erfaring, at det ikke er sandt. Selvmord og selvmordsforsøg finder sted på hospitalsafdelinger såvel som andre steder, og undersøgelser har vist, at godt halvdelen af de selvmordstruede patienter konsulterer deres egen læge kort tid inden selvmordshandlingen. 

Det er kun professionelle, der kan hjælpe selvmordstruede personer

Man skal ikke vige tilbage for at spørge, hvis man er bekymret for, at én, man kender, går med selvmordstanker. Det kan være svært for vedkommende selv at begynde at tale om det, og det vil derfor ofte være en lettelse for ham eller hende at opleve, at det faktisk er muligt at tale med andre mennesker om den svære situation. Familie, venner, skolekammerater og kollegaer kan hjælpe ved at vise deltagelse og omsorg og ved at sikre sig, at den selvmordstruede får professionel hjælp. 

Pårørende

Det kan du gøre som pårørende til en selvmordstruet  

Mange er bange for at spørge til selvmordstanker, fordi de tror, at man tilskynder en selvmordstruet person, hvis man spørger ind til det. Sådan er det ikke. Tværtimod signalerer spørgsmålet, at man oprigtigt bekymrer sig for personen, og at man ønsker at hjælpe. Det viser desuden, at man er villig til og i stand til at tale om det. Hvis en person er selvmordstruet, er det vigtigt at tale om det.  

En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at over halvdelen af befolkningen kender nogen, der har forsøgt selvmord, eller som har haft selvmordstanker. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man bedst kan handle i en sådan situation. Mange er bange for, at de kan gøre ting værre og måske give en person ideer til at forsøge selvmord, hvis de spørger ind til selvmordsplaner. Men det er der ikke noget, der tyder på.  

Alligevel er selvmord forbundet med tabu og skam og kan være svært at tale om. Men det er afgørende at tale åbent, direkte og vedholdende om selvmordstanker. Samtidig er det vigtigt at udvise forståelse og omsorg. Lyt og tag den selvmordstruede alvorligt. 

Man skal særligt være opmærksom på, om personen ændrer sig markant. Derudover skal man være opmærksom, hvis personen gennemgår en stor krise, fx skilsmisse, fyring eller har mistet en nærtstående person. 

De fleste selvmord finder sted inden for tre måneder efter, at personen er i bedring. Det kan skyldes, at en person som fx er på vej ud af en depression, begynder at genvinde energien og derved får overskud til at gøre alvor af selvmordstankerne. Det, der udadtil kan tyde på, at personen er i bedring, kan være udtryk for, at personen har truffet en endelig beslutning om at tage livet af sig selv og derfor føler sig lettet. En pludselig positiv udvikling, hvor en person med depression går fra at være meget depressiv og frustreret, til at virke fredfyldt og afklaret, kan således være et faresignal. Det kan være tegn på, at personen har besluttet sig for at tage sit eget liv og derfor føler sig afklaret – og dermed letter det depressive symptombillede.   

Gode råd, når du skal tale med en person, som har selvmordstanker  

Det er vigtigt at være direkte over for den person, der er selvmordstruet. Vis omsorg og skab trygge rammer for samtalen. Signalér, at det er okay at have det dårligt. Lyt til personens behov og se, om det går hverken at dømme, bebrejde eller være bedrevidende. 

Undgå at true eller blive vred 

Når du skal tale med en person, som har selvmordstanker, bør du ikke true, fx ved at fortælle personen, at vedkommende vil ødelægge andre menneskers liv, hvis selvmordet fuldføres. Udtryk i stedet din bekymring og fortæl, at du gerne vil hjælpe, og at det er der mange andre, der også gerne vil og kan.  

Det må ikke holdes hemmeligt 

Du skal ikke gå med til at hemmeligholde din viden om, at en person er selvmordstruet, men involver personen i, hvem der skal have det at vide. Hvis den selvmordstruede modsætter sig, at andre involveres, er det nødvendigt at handle imod deres ønske.  

Sæt fokus på mulige løsninger og håb 

Det kan være en lettelse for personen at tale om de specifikke problemer, som vedkommende står overfor. Det kan fx være, at der findes en løsning på et boligproblem, hvis vedkommende er ved at blive sat ud af sin lejlighed, eller at der findes en løsning på en gældsproblematik, hvis dette er relevant. Det kan være en god idé at tale om, hvilke former for hjælp der er til rådighed. Du bør dog ikke forsøge at løse problemerne på vegne af personen, medmindre vedkommende selv udtrykker et ønske om det. 

Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er lige nu, problemerne skal løses. Men måske kan du formidle et håb. Nogle gange kan personen, som er selvmordstruet, opleve at være havnet i en uløselig situation. Og det er vigtigt at huske på, at der findes andre muligheder end at tage livet af sig selv. Mange andre har stået i en lignende situation og har fundet en vej ud af problemerne. 

Husk at passe på dig selv som pårørende til en selvmordstruet  

Som pårørende til et menneske med selvmordstanker, eller som har forsøgt at tage livet af sig selv, kan du spiller en vigtig rolle. 

Det kan være en stor glæde at mærke, at du kan gøre en forskel, og det kan være frustrerende at opleve stilstand og tilbagefald. Som pårørende er det derfor vigtigt, at du både erkender dit ansvar, men også at du husker at passe på dig selv og leve livet – ikke kun overleve. 

Det kan være en stor belastning at være pårørende til en selvmordstruende person, så det er vigtigt at passe på sig selv og eventuelt søge professionel hjælp. Du kan altid få hjælp i Psykiatrifondens Rådgivning på 3925 2525 eller på chat på ring-chat-skriv.dk 

Akutte situationer

Hvor akut er situationen – og hvad gør man?  

Det er vigtigt, at du tager alle tanker om selvmord alvorligt. Selv om personen ikke virker følelsesmæssigt berørt, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke har det elendigt eller vil gøre alvor af sine overvejelser.  

• Hvordan vurderer man, hvor akut situationen er?  
• Når du skal forsøge at vurdere, hvor akut situationen er, kan det være en god ide at stille disse spørgsmål: 
• Har du selvmordstanker, eller overvejer du at tage livet af dig selv? 
• Har du besluttet, hvordan du vil tage livet af dig selv? 
• Har du besluttet, hvornår du vil tage livet af dig selv? 
• Har du gjort dig nogle forberedelser for at få fat i de ting, du har brug for til at gennemføre din plan? 
• Har du forsøgt selvmord før? 
• Har du indtaget alkohol eller andre rusmidler? 

Jo flere af spørgsmålene, personen kan svare bekræftende til, desto større risiko er der for, at vedkommende vil forsøge at tage sit eget liv.  

Selv om personen ikke virker følelsesmæssigt berørt under samtalen, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke har det elendigt eller vil gøre alvor af sine overvejelser. Nogle mennesker, der har det meget svært, kan lukke af for deres følelser og kan ikke mærke sig selv. Derfor skal du tage alle udsagn om selvmord meget alvorligt. Husk, at en manglende plan for selvmord ikke garanterer personens sikkerhed. Det er vigtigt, at du tager alle tanker om selvmord alvorligt.  

Afhjælp krisen – skab sikkerhed  

Hvis du ikke selv kan blive hos personen, så find en, der kan, og som er ansvarlig. Fortæl desuden personen, at du er bekymret for ham eller hende, og at du har tænkt dig at skaffe professionel hjælp. Bed personen om tilladelse til at skaffe hjælp og fortæl, hvilken type hjælp du har i tankerne. 

Hjælp personen med at overveje, hvilke personer der tidligere har været til hjælp, og prøv at få personen til at komme i tanke om, hvad der før har hjulpet. Afdæk om disse støttemuligheder stadig er til rådighed.  

Pointér vigtigheden af, at personen har et sikkerhedsnet. Gør eventuelt opmærksom på en rådgivning fx Psykiatrifondens rådgivning, telefon 39 25 25 25 eller Livslinien, telefon 70 20 12 01, en ven eller et familiemedlem, som indvilger i at hjælpe, eller en sundhedsmedarbejder. Aktiver gerne flere personer. Men selv når sikkerhedsnettet er aktiveret, skal du ikke lade personen være alene. 

Efter selvmord 

Efter et selvmord – eller et selvmordsforsøg  

Det er ofte en voldsom oplevelse at være pårørende til en person, som har forsøgt selvmord eller har taget sit eget liv. Det sætter mange tanker og følelser i gang, og der kan være et stort behov for at forstå og finde en forklaring. Selvmord og selvmordsforsøg kan ske meget pludseligt og uventet, og det er forskelligt, hvordan vi reagerer på, og bearbejder, det der er sket. Afmagt, sorg, vrede, skyld, skam og selvbebrejdelser er almindelige følelser hos pårørende. 

Når en person har taget sit eget liv, har de efterladte ofte en følelse af svigt. De føler sig måske svigtet af den døde. De kan synes, at de selv har svigtet. Eller de føler måske, at systemet eller andre omkring personen har svigtet. Og det kan være ekstra hårdt, hvis omgivelserne er bange for at tale om det, der er sket og måske ikke formår at lytte og udvise den omsorg, rummelighed og forståelse, der er brug for.  

Mennesker, der overlever et selvmordsforsøg, er i risiko for at forsøge at tage livet af sig selv igen. Derfor er det almindeligt, at de nærmeste pårørende oplever usikkerhed og angst for endnu et selvmordsforsøg. Og det kan være rigtig svært at vide, hvordan man bedst støtter og hjælper den selvmordstruede. 

Det er altid vigtigt at tale med nogen om det, der er sket – og eventuelt opsøge hjælp. Tal med familie, venner og andre, du har tillid til.  Det kan fx være en stor hjælp at tale med andre, som har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg blandt deres nærmeste. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med professionel hjælp.  

Du kan altid kontakte Psykiatrifondens rådgivning på tlf 3925 2525 eller på chat på ring-chat-skriv.dk 

Selvmordstanker

Har du selvmordstanker?  

Selvmord er en meget alvorlig beslutning. Og selvom livet nogle gange gør rigtig ondt og opleves helt uoverskueligt, ønsker de fleste med selvmordstanker ikke at dø. Derfor er det vigtigt at vide, at der altid er hjælp at hente.  

Det er helt afgørende at dele sine selvmordstanker med nogen – og det hjælper ofte at få sat ord på svære tanker og følelser. Ræk ud og fortæl nogen om dine tanker! Kender du ikke nogen, som du kan dele tankerne med, eller tænker du, at du ikke vil være en belastning for familie eller venner, så kontakt en rådgivning. 

Du kan ringe til Psykiatrifondens rådgivning på 3925 2525 – helt anonymt. Du kan også kontakte Livslinien på 7020 1201. 

Få hjælp her

Akut, lukket eller lang ventetid - få hjælp her  

Hvis du har brug for akut hjælp, skal du kontakte 112, lægevagten eller den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.

Læs mere: Brug for akut hjælp?

Ved mistanke om forgiftning kan du kontakte Giftlinjen på 82 12 12 12 - døgnet rundt. Her kan du få direkte råd og hjælp ved mistanke om eller i tilfælde af forgiftning. 

Psykiatrifonden

Det mener Psykiatrifonden 

Et selvmord er desperat og definitivt. Og det er svært for os at håndtere, at et menneske kan have det så dårligt, at døden virker som en løsning. Et selvmord eller et selvmordsforsøg er altid et udtryk for smerte og et ønske om, at smerten forsvinder. Men et selvmord er sjældent løsningen. 

Viden, forebyggelse og tidlig indsats er afgørende 

Der er brug for viden om, hvordan man taler om selvmord og hvordan man kan hjælpe en selvmordstruet person. Og der er brug for udbredelse af kendskab til myter og fakta om selvmord – fx myten om, at personen er mere tilbøjelighed til at gøre virkelighed af selvmordstankerne, hvis man taler om det. Det er ikke rigtigt. Det er vigtigt at tale åbent om selvmordstanker. 

Tidlig forebyggende indsats Den tidlige, forebyggende indsats er altid afgørende, også når det handler om at forebygge selvmord. Jo før, man møder et menneske med hjælp og støtte, jo bedre – og jo bedre kan man hjælpe det menneske og undgå, at det svære virker umuligt at håndtere. Den tidlige indsats kræver, at vi træffer nogle valg, både politisk, økonomisk og samfundsmæssigt. At vi sætter os for i fællesskab at arbejde for at undgå, at 600 mennesker hvert år får så ondt i livet, at de tænker på selvmord. At vi vælger at sige, at det vil vi som samfund naturligvis ikke acceptere. En del af indsatsen handler om allerede i de tidlige år at gøre mennesker i stand til at mestre de dele af livet, som gør ondt og er svære. 

En anden del af indsatsen, der handler om at afskære mennesker fra at gøre virkelighed af selvmordstankerne. Det fik eksempelvis betydning for antallet af selvmord og -forsøg, at man for nogle år siden gjorde pakkerne med smertestillende medicin som Panodil mindre. Det blev vanskeligere at skaffe nok til en dødelig dosis. 

Det kan være, at vi skal se på noget så konkret som bedre sikring af vores broer, af vores togstationer. Så man ganske enkelt ikke kan komme ud over rækværket eller ned på skinnerne. Måske skal vi have bedre alarmeringssystemer ved vores kyster, så den, der vil drukne sig og den, der opdager vedkommende, hurtigere kan få hjælp. Måske skal der være gitre, høje gelændere og måske forebyggende råd og ord på alle etager af vores højhuse? Måske skal politiet anvendes mere intenst og tidligt i forløbet, når mennesker forlader deres hjem eller kendte omgivelser i en stemning, der skaber bekymring for, om vedkommende nu vil tage sit eget liv. 

Vi kan gøre rigtig meget for at nedbringe antallet af selvmord.