20.JAN.2017

Fobi

Fobi er en type angstlidelser, hvor angsten er forbundet med bestemte ting eller situationer, der ikke er forbundet med reel fare. Angsten gør, at man forsøger at undgå de fobiske situationer eller genstande, og udvikler en frygt for frygten.

HVOR MANGE HAR FOBI?

Ca. 2 % af befolkningen har agorafobi og tilsvarende 2 % har socialfobi. Antallet af personer med enkeltfobi er højere og ligger omkring 6-7%. Flere kvinder end mænd har en fobi (Wittchen et al., 2011) .

Fobier opstår typisk tidligt i livet. De fleste tilfælde af enkeltfobi kan konstateres allerede i barndommen, med 50% af tilfældene konstateret ved 7 års-alderen. Socialfobi opstår typisk i de tidlige teenageår, med 50% af tilfældene konstateret ved 13 års-alderen. Agorafobi har generelt set en senere debutalder, med 50% af tilfældene konstateret ved 20 års-alderen (Sundhedsstyrelsen, 2007).

Hvad er fobi?

De fleste af os kender til at være bange for et eller andet. For at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer eller ting. Når frygten er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi.

Agorafobi, socialfobi og enkeltfobi

Der er forskellige diagnoser for forskellige typer af fobier. De kaldes agorafobi, socialfobi og enkeltfobi.

Når man lider af agorafobi, bliver man ramt af angst når man færdes alene uden for vante omgivelser, i menneskemængder eller på offentlige steder, fx på gaden, i forretninger eller i toget. Nogle forsøger at udholde angsten og kan på den måde ”lægge låg” på lidelsen. Men ofte fører angsten til, at man undgår hverdagsbegivenheder som fx at gå i forretninger eller tage offentlige transportmidler. Lidelsen begrænser altså, hvad man kan foretage sig, og det kan i værste fald ende med, at man ikke går uden for en dør.

Socialfobi optræder i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal tænke dårligt om én, eller at man kommer til at opføre sig pinligt. Vedvarende social fobi er ofte forbundet med lav selvagtelse og frygt for kritik. Personer med socialfobi klager ofte over sekundære manifestationer på angsten, som rødmen, kvalme, rysten på hænderne, eller frygt for at skulle kaste op eller skulle på toilettet. Mennesker med socialangst har svært ved at sige noget i andres påhør, skrive i andres påsyn eller spise sammen med andre. De undgår fx at spise frokost med kollegerne på jobbet og er tilbøjelige til at holde sig for sig selv. 

Enkeltfobi er frygt for specifikke ting eller situationer, såsom bestemte dyr, højder, mørke, lukkede rum, at flyve, særlige madvarer, offentlige toiletter, at gå til tandlægen, eller synet af blod. Enkeltfobi er typisk ikke lige så indgribende i personens liv, da de fobiske situationer ofte er lettere at undgå. Reaktionen kan dog være voldsom i mødet med den fobiske situation. Nogle enkeltfobier kan også få negative følger, fx sygdom som konsekvens af tandlægefobi. 

Hvilke symptomer er der på fobi?

Ved fobiske angsttilstande optræder angsten i særlige situationer eller i mødet med bestemte ting, som ikke i sig selv indebærer nogen reel fare. I situationen vil personen med fobi typisk opleve hjertebanken og svimmelhed, og der kan opstå en frygt for at dø eller for at miste kontrollen eller forstanden. Forventning om en forestående fobisk situation udløser også frygt. Personen vil typisk forsøge helt at undgå de situationer, hvor fobien udløses. Den fobiske angst kan også udvikle sig til panikanfald. Angsten ledsages desuden ofte af depressive symptomer (WHO, 2016)

Køb Angstbogen og støt et godt formål

Angst kan lamme følelser, tanker og handinger. "Angstbogen" indeholder den nyeste viden om angst: den normale og den eksistentielle angst, eksamensangst, fobier og panikangst samt OCD og alle de andre former for angst, der kan ses hos børn, voksne og ældre. Der er grundige beskrivelser af angstens symptomer, årsager og behandlingsformer og hvad personen selv og familien kan gøre. Bogen beskriver, hvad angstsygdomme betyder for den enkelte i forhold til arbejdslivet og konsekvenser samfundsøkonomien. 

Bogen henvender sig bredt til mennesker med angst, pårørende, fagfolk af enhver kategori og ikke mindst til alle, der gerne vil vide mere om de former for angst, vi alle kan møde hos os selv eller vores nærmeste. Køb bogen her! Hvis du samtidig køber 'Angsten i kunsten' får du rabat. Rabatten udløses når begge bøger er tilføjet til kurven.

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med fobi?

Som med mange andre angstlidelser ser man meget ofte, at mennesker med fobi også har andre former for angst eller depression. De forskellige typer fobi optræder ofte sammen (Kessler et al. 2005), og især agorafobi har høje forekomster af komorbiditet, med fx panikangst, depression og alkoholmisbrug (Sundhedsstyrelsen, 2007).

Hvilke årsager og risikofaktorer er der for fobi?

Årsagerne til, at nogle mennesker har en fobi, er endnu dårligt belyst. Forskere har fundet en genetisk sammenhæng, således at man har en forhøjet risiko for at få en fobi, hvis man har forældre eller søskende der selv har fobier. Disse resultater bakkes op af tvillingestudier. Den største årsagsfaktor til fobier er dog formentlig specifikke oplevelser og miljøer, der har påvirket personen (Shimada-Sugimoto M et al 2015). 

Især enkeltfobi ses ofte i sammenhæng med en eller flere negative oplevelser, hvorved bestemte situationer eller objekter forbindes med frygt. Der kan også være tale om en social arv, hvor barnet viderefører sin forælders fobi, fordi frygten indlæres (Coelho & Purkis, 2009). 

Der er indikationer på, at både socialfobi og agorafobi kan være forbundet med en forælders tidlige død, samt med opvækst med overbeskyttende, autoritære eller følelseskolde forældre (Fryers & Brugha, 2013; Wittchen et al., 2010). Agorafobi optræder ofte sammen med panikangst, og nogle mener, at agorafobien i disse tilfælde er knyttet til steder, hvor man har oplevet at få et panikanfald, eller hvor man frygter at få det (Martin, 2003). Mange mennesker med agorafobi udvikler en frygt for frygten, der leder til at de undgår visse situationer. Den undvigende adfærd kan virke forstærkende på angsten (Wittchen et al., 2010). 

Socialfobi kan være relateret til specifikke faktorer i opvæksten, som fx mobning, traumatiske sociale oplevelser eller isolation, som i kombination med bestemte personlighedstræk kan blive årsag til socialfobi (Hudson & Rapee, 2000). 

Hvordan behandles fobi?

Enkeltfobi kan som oftest behandles med adfærdsterapeutisk eksponering i ganske korte forløb.

Socialfobi og agorafobi behandles med kognitiv adfærdsterapi og/eller antidepressiv medicin af typen SSRI. Kognitiv adfærdsterapi har generelt en mere holdbar virkning end medicinsk behandling. (Sundhedsstyrelsen, 2007). Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge med socialfobi alene behandles med kognitiv adfærdsterapi, da antidepressiv medicin kan medføre alvorlige bivirkninger som øget risiko for selvmordsadfærd og aggressiv adfærd hos børn og unge (Sundhedsstyrelsen, 2016)

I den kognitive adfærdsterapi arbejder patienten med at udsætte sig gradvist for fobiske situationer, under vejledning fra terapeuten. Ved at tage små skridt oplever patienten at overvinde frygten. Behandlingen forløber typisk over 12-15 sessioner (Sundhedsstyrelsen, 2007).

Ansvarlig for diagnosesiderne Michael Danielsen, chefpsykolog

  • Referencer

    - Coelho, C. M., & Purkis, H. (2009). The origins of specific phobias: Influential theories and current perspectives. Review of General Psychology, 13(4).

     

    - Fryers, T., & Brugha, T. (2013). Childhood Determinants of Adult Psychiatric Disorder. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 1–50.

     

    - Hettema, J. M., Neale, M. C., & Kendler, K. S. (2001). A Review and Meta-Analysis of the Genetic Epidemiology of Anxiety Disorders. American Journal of Psychiatry, 158(10); 1568-1578.

     

    - Hudson, J. L., & Rapee, R. M. (2000). The Origins of Social phobia. Behavior Modification, 24. 

     

    - Kessler, R. C. et al. (2005). Prevalence, Severity, and Comorbidity of Twelve-month DSM-IV Disorders in the National Comorbidity Survey Replication (NCS- R). Archives of General Psychiatry, 62(6).

     

    - Martin, P. (2003). The epidemiology of anxiety disorders: a review. Dialogues in Clinical Neuroscience, 5.

     

    - Sundhedsstyrelsen. (2007). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne.

     

    - Sundhedsstyrelsen. (2016). National Klinisk Retningslinje for behandling af angst hos børn og unge. 

     

    WHO. (2016 ). International Classification of Diseases 10th edition (ICD-10).

     

    - Wittchen, H. U., Gloster, A. T., Beesdo-Baum, K., Fava, G. A., & Craske, M. G. (2010). Agoraphobia: A review of the diagnostic classificatory position and criteria. Depression and Anxiety, 27(2).

     

    - Wittchen, H. U. et al. (2011). The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883