Fødselsdepression

Efter en fødsel er det helt almindeligt at føle sig usikker på sin nye rolle som mor og måske tage et par 'tudeture' i den første uge. Men hvis man som mor eller far føler sig trist og træt, energiløs eller rastløs og sover dårligt, når man har brug for det kan det være tegn på en fødselsdepression. Cirka 1 ud af 10 nybagte mødre får en fødselsdepression, mens op mod hver 7. mand rammes.

Fødselsdepression kan behandles, jo hurtigere des bedre, og behandling er vigtig – ikke mindst af hensyn til barnet.

Jordemødre, praktiserende læger og sundhedsplejersker hjælper med at opspore fødselsdepressioner, men det er vigtigt, at man selv fortæller åbent om symptomer, så man kan få hjælp.

Symptomer på fødselsdepression

Allerede under graviditeten kan man opleve symptomer på en fødselsdepression, men ofte bliver de først meget tydelige efter fødslen. Symptomerne kan vise sig en uge eller måneder efter fødslen.

Typiske symptomer er

  • tristhed
  • træthed
  • energiløshed
  • tendens til gråd
  • vanskelighed ved at sove, når man har mulighed for det
  • lavt selvværd
  • stor tvivl på egne evner som mor (eller far)

Der kan også være fysiske symptomer som svimmelhed, kvalme, trykken for brystet etc. Andre symptomer kan være rastløshed, nervøsitet, angst og panik og usædvanlige følelser og tanker om barnet. Man kan føle sig fremmed over for den nyfødte og være bange for at komme til at skade det eller glemme det.

Tilstanden svinger, og i modsætning til depressioner på andre tidspunkter af livet kan man have korte perioder af glæde i løbet af en dag. Derfor overses depressionen af og til.

Mænd og symptomer på fødselsdepression

Mænd har ofte andre symptomer på en fødselsdepression, som også kan gøre den svær at opdage.

Mænds fødselsdepression viser sig ofte ved

  • irritation
  • en lav frustrationstærskel
  • opfarenhed
  • kort lunte
  • træthed
  • uro, når man skal være sammen med barnet

Fødselsdepressionen vil klinge af som tiden går, men kan vare i flere uger eller måneder. Nogle kvinder oplever, at der går et år eller to, inden en ubehandlet depression er ovre. Det er vigtigt at få hjælp.

Andre efterfødselsreaktioner

Nogle kvinder oplever mere angst efter en fødsel, måske fordi der opstår en øget følsomhed over for signalstoffer dopamin. At føde et handicappet eller sygt barn kan føre til sorgreaktion hos forældrene. En særlig voldsom fødsel kan give moderen PTSD, og kvinder med fx personlighedsforstyrrelse eller følelsesmæssigt umodne kvinder kan have brug for ekstra støtte og hjælp.

Årsager til fødselsdepression

I de fleste tilfælde skal årsagen til fødselsdepressionen findes i en kombination af flere forskellige faktorer. Man er måske født med en særlig sårbarhed eller har udviklet den i barndommen samtidig med, at man er udsat for en voldsom belastning: en svær fødsel, at man er blevet alene med barnet eller noget tredje. Derudover har man måske nogle meget store forventninger til, hvordan livet med en nyfødt skal være.

Kvinder, der får en fødselsdepression har ofte en række fælles træk. De er ofte meget ansvarsfulde, omhyggelige, pligtopfyldende og samvittighedsfulde. De har ofte stort behov for kontrol, for at have styr på tingene. De er ofte meget fokuseret på at yde og præstere, og de er mere indstillet på at opfylde andres behov end deres egne.

I de sværeste tilfælde af fødselsdepression synes den biologisk arv at være den vigtigste årsag. Har en kvinde tidligere haft en depression, er der større risiko for at få en fødselsdepression.

Gentagne fødselsdepressioner er sjældne, hvis depressionen er velbehandlet og man får støtte under de følgende graviditeter. Dog er hver 3.-4. af dem, der har haft en svær fødselsdepression i risikozonen for tilbagefald.

Kvinder er tilsyneladende mindre deprimerede, når de vælger at blive gravide, end på andre tidspunkter i deres liv. Der har været fremført teorier om, at  graviditet beskytter mod depression, men i de senere år har undersøgelser vist, at der er en undtagelse: Kvinder med kendt bipolar lidelse (maniodepressiv sygdom) har øget risiko for depression.

Så mange får en fødselsdepression

Cirka hver 10. nybagte mor får en fødselsdepression. Yderligere 10% oplever en efterfødselsreaktion i form af fx en fødselspsykose, opblussen af angst eller en forsinket sorgreaktion.

Behandling af fødselsdepression

Fødselsdepression behandles med samtaleterapi, læren om sygdommen og eventuelt medicin, og mange oplever både hurtig lettelse og bedring, selvom man også kan få tilbagefald. Partneren og barnet indgår i behandlingen, som typisk varer et halvt til et helt år.

Samtaler kan være den bedste løsning til at mindske eller fjerne symptomerne, bedre samlivet i familien og forholdet til barnet. Hvis samtaler ikke er nok, kan medicin sandsynligvis hjælpe. Medicinen kombineres i så fald med både støttende samtaler og oplysning.

Man kan godt få medicin under graviditet og amning, men ikke alle præparater kan bruges. Det er vigtigt med et særligt tæt samarbejde med lægen, så den medicinen kan reguleres efter behov.

Behandling er vigtig, for ofte ender en ubehandlet depression med, at moren kommer til at lægge afstand til barnet. Det kan på længere sigt vise sig i barnets udvikling, specielt på det følelsesmæssige og sociale område. Mange børn udvikler sig dog uden problemer, bl.a. fordi partneren kan stå for den nære kontakt, når moren ikke er i stand til det.

Behandlingen af mænds fødselsdepression er som hos kvinden rådgivning, psykoedukation (læren om sygdommen), støttende samtaler og terapi, evt. i form af kognitiv terapi. Sommetider er medicin nødvendig.

Fødselspsykose

Cirka 1 ud af 1000 mødre oplever en fødselspsykose.

En fødselspsykose begynder næsten altid inden for en uge efter fødslen. De første symptomer er manglende søvn. Herefter bliver man mere og mere aktiv og får maniske symptomer; man kan være euforisk lykkelig og straks efter dybt deprimeret. Tilstanden kan være kompliceret af hørehallucinationer, eller at man føler sig forfulgt eller overvåget.

En mor med fødselspsykose er i alvorlig risiko for at skade sig selv og i meget sjældne tilfælde også barnet. Derfor er det vigtigt, at de pårørende er opmærksomme og reagerer, så hun kan blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Ofte vil indlæggelsen skulle ske mod hendes vilje, fordi hun ikke selv forstår, hun er syg.

 

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden