Luk

Katrine har en spiseforstyrrelse: ”Svært at acceptere, at jeg nu ser ’normal’ ud"

Katrine Falck Damborg er på mange måder som de fleste unge kvinder på hendes alder. Men så alligevel ikke. Hun bor nemlig på et bosted, og så har hun spiseforstyrrelsen atypisk bulimi.

Katrine Falck Damborg, 2, artikel, Katrine har en spiseforstyrrelse

Katrine på 22 år læser til sygeplejerske på andet semester, hun bruger sin fritid på at spille violin, klaver og synge, hun ses med venner og er på sociale medier. Men på andre områder skiller hun sig ud.

Styring af min mad og øget fokus på krop og vægt er blevet min coping-strategi, når noget bliver svært.
Katrine Falck Damborg

Blandt andet bor hun på et bosted for psykisk sårbare unge, hvor hun tidligere har fået støtte til at få hverdagen til at fungere, og så lider hun af spiseforstyrrelsen atypisk bulimi. En diagnose, hun fik for omkring fire år siden.

Bulimi er karakteriseret ved, at man mister kontrollen over sig selv og på kort tid spiser store mængder mad, hvorefter man fremprovokerer opkastninger for at komme af med maden igen, før kroppen når at optage næring. Hun er velbehandlet, men er af den overbevisning, at hun nok aldrig slipper helt af med de styrende tanker, der følger med en spiseforstyrrelse. 

”Jeg kan mærke, at min tankegang stadig er i de baner, som spiseforstyrrelsen har fastlagt. Styring af min mad og øget fokus på krop og vægt er blevet min coping-strategi, når noget bliver svært, jeg er presset på studiet eller jeg bliver ked af det,” fortæller Katrine.

Svære perioder satte spor

Tankemønstrene har hun tillært sig, fra da hun var ganske ung og begyndte i skole. Hun er vokset op som enebarn hos sin mor, der led af psykisk sygdom. Det blev dog først opdaget sent, da Katrine var teenager. Opvæksten har sat et aftryk på hende, og da hun var 17 år, blev hun tvangsanbragt i sommeren mellem 1.G og 2.G i gymnasiet.

I denne periode eskalerede hendes spiseforstyrrelse. Efter flere år med stigende pres om at få gode karakterer og være social, både fra omverdenen og fra sig selv, brød hun sammen. Da gymnasietiden var forbi, besluttede hun derfor at tage to sabbatår for at give sig selv en pause og ikke fortsætte i den negative spiral, hun var havnet i på gymnasiet.

”Ved at vente, er jeg nu kommet meget mere på den anden side, så jeg bedre kan indgå i sociale relationer på mit studie. Jeg har mere energi til at klare presset nu,” siger hun.

Katrine Falck Damborg, 3, artikel, Katrine har en spiseforstyrrelse
At se ’normal’ ud har været en prøvelse for Katrine,

Katrine læser nu til sygeplejerske, og hun føler, at hun har fundet sin plads.

Har mødt fordomme 

Katrine har flere gange mødt fordomme om det at have en spiseforstyrrelse. Selv fra sundhedspersonale. Hun var dog heldig at have en læge, der kunne se bag hendes facade, hvorfor hun fik den rette hjælp.

Ofte er de fordomme, hun har mødt, idéen om, at når vægten igen var øget, så burde hun have det godt. Men faktisk var det en af de sværeste perioder, når hun var normalvægtig, fordi det var så svært for hende at acceptere vægtøgningen.

At se ’normal’ ud har været en prøvelse for Katrine, og hun er stadig i gang med at acceptere sin vægtøgning, og at hun nu ikke længere er i ’den syge krop’.

Hun har været tilknyttet Center for Spiseforstyrrelser i Roskilde, hvor hun har fået flere former for terapi. For Katrines vedkommende har det særligt været de individuelle samtaler og et forløb hos en diætist, der har haft størst virkning for hende. Her blev hun mødt med forståelse og fik nogle værktøjer, hun kan bruge, når de kontrollerende tanker dukker op. 

”Jeg synes, man kan sammenligne det med at tage kørekort. Du får teorien og redskaberne til at klare det selv, men man lærer det først rigtigt, når man har fået kørekortet og selv kan øve sig.” 

For Katrine har det også været en øjenåbner at begynde på sygeplejestudiet. Hun har fået mere indsigt i, hvad hun faktisk gør ved sin krop, når hun tyer til de gamle tanke- og handlemønstre, hvilket har haft en mærkbar betydning på hendes vej ud af spiseforstyrrelsen.  

Jeg blev så provokeret af det billede, der blev tegnet af ’den perfekte pige’. Jeg tænkte, at jeg måtte gøre op med det.
Katrine Falck Damborg

Katrine på sociale medier

På Instagram deler Katrine glimt fra sin vej ud af spiseforstyrrelsen. Hun vil gerne udfordre nogle af de fordomme, der hører til at have en spiseforstyrrelse og være tidligere anbragt.

Til en start oprettede hun sine sociale kanaler for sjov, men hun begyndte ret hurtigt at dele indhold om sin spiseforstyrrelse og sin vej ud af tankemønstrene. Det gjorde hun, fordi hun gerne ville tilbyde et modnarrativ til det populære ”that-girl”-fænomen på de sociale medier.

”That-girl”-pigen står tidligt op hver dag, drikker sin sunde smoothie, dyrker motion, mediterer og skriver i sin dagbog – hun lever på mange måder ’det perfekte liv’. I hvert fald udadtil. Katrine mener ikke, at dette fænomen tjener hende eller andre, der lider af spiseforstyrrelser.

Hun så endda desværre en tendens til, at andre med spiseforstyrrelse begyndte at dele videoer, hvor de fortalte, hvor meget de havde tabt sig, og hvor lidt de spiste. 

”Jeg blev så provokeret af det billede, der blev tegnet af ’den perfekte pige’. Jeg tænkte, at jeg måtte gøre op med det og vise, at man skal finde sin egen vej, og gøre det man selv synes er meningsfuldt. Derfor begyndte jeg at åbne op for mit eget liv og situation på sociale medier,” forklarer hun.

Har aldrig haft det bedre

For Katrine har hendes åbenhed og oprigtighed på sociale medier gjort, at hun har dedikeret sig mere til sin recovery-rejse. Hun får ofte beskeder fra sine følgere, der giver udtryk for, at det hun har delt, har hjulpet dem.

Hun motiveres af at hjælpe andre, når de skriver og spørger til hendes erfaringer med spiseforstyrrelse og fortiden som anbragt. På samme tid føler hun også større ansvar for sig selv, når hun skal være et forbillede for andre.

Tilstedeværelsen på de sociale medier har også bragt meget andet godt med sig for Katrine. Hun følger selv andre med spiseforstyrrelse, og de kan derfor hjælpe og inspirere hinanden til at holde fast i deres gode vaner. Hun har ovenikøbet fået gode venskaber gennem det online fællesskab. 

I dag siger Katrine om sig selv, at hun aldrig har haft det bedre, end hun har nu. Hun flytter i egen lejlighed denne sommer, hun er glad for sit studieliv og ser optimistisk på fremtiden. Tankerne om hendes krop og vægt er der stadig, men hun har lært at tage kontrollen over dem. 

Du kan følge med i Katrines vej ud af spiseforstyrrelsen på hendes Instagram-profil under navnet @katriines.recovery.

Katrine Falck Damborg, 4, artikel, Katrine har en spiseforstyrrelse

 

Spiseforstyrrelser, ikon

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan fx komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.

Graf, maleri, tal og fakta (lavet i Firefly)
Billedet er AI-genereret.

Recovery er et begreb, som stammer fra USA. På dansk oversætter vi det til ”at komme sig”. Begrebet er opstået og har udviklet sig i forskellige faglige miljøer sammen med mennesker, som selv har haft erfaring med psykisk sygdom. Hvad recovery mere...