Recovery
Recovery er et begreb, som stammer fra USA. På dansk oversætter vi det til ”at komme sig”. Begrebet er opstået og har udviklet sig i forskellige faglige miljøer sammen med mennesker, som selv har haft erfaring med psykisk sygdom. Hvad recovery mere præcist dækker over varierer og diskuteres stadig.
Indhold
Introduktion
Introduktion
Recovery er et begreb, som stammer fra USA. På dansk oversætter vi det til ”at komme sig”. Begrebet er opstået og har udviklet sig i forskellige faglige miljøer sammen med mennesker, som selv har haft erfaring med psykisk sygdom. Hvad recovery mere præcist dækker over varierer og diskuteres stadig. Den fremstilling af recovery, vi giver her, er mange enige om. Man kan dog godt møde andre måder at forstå recovery på, og nogle afviser helt nytten af begrebet på grund af uenigheden om, hvordan det defineres.
Recoverybegrebet er opstået primært i forbindelse med sygdommen skizofreni, men i dag bruger mange det bredere om andre psykiske sygdomme. Det kan man gøre, fordi man kan ”komme sig” af alle sygdomme. Det oprindelige og særlige var, at man kunne komme sig fra skizofreni. Det stod i stærk modsætning til den rådende opfattelse, da begrebet opstod i 1990’erne.
Recoverybegrebets optræden i psykiatrien betød, at man begyndte at se sygdomsforløbet for skizofreni og skizofrenilignende psykoser på en anden og langt mere optimistisk måde. Man forlod opfattelsen af, at skizofreni var en sygdom, som trods behandling forværredes, og som for alle endte i svær invaliditet.
Forskning har vist, at mange kommer sig enten helt eller delvist efter en skizofrenidiagnose. Nogle får kun en enkelt eller få psykoseperioder og bliver igen helt uden sygdomstegn. En stor gruppe har fortsat symptomer og funktionsnedsættelse, men er i stand til at leve en tilfredsstillende tilværelse med eller uden behandling og støtte. Recovery er forbundet med håb og optimisme, som har stor betydning for den enkeltes livskvalitet.
For at skabe mere klarhed er der defineret to forskellige former for recovery – klinisk og personlig:
-
Klinisk recovery
-
Klinisk recovery er den objektive forbedring i patientens tilstand med hensyn til forekomsten af symptomer og socialt funktionsniveau i forhold til privatliv og arbejde. Måling af disse forhold har vist, at nogle ender med at være helt uden sygdomstegn. Andre får det langt bedre end de tidligere pessimistiske forventninger, om end de stadig oplever forskellige former for symptomer og et svingende funktionsniveau over tid. De foranstaltninger og den proces, som fremmer klinisk recovery, kaldes behandling og rehabilitering.
-
Personlig recovery
-
Personlig recovery er den oplevelse af livskvalitet, meningsfuldhed, kontrol over sin livssituation og håb, som patienten kan udvikle under sin sygdom, selvom sygdommen fortsat medfører begrænsninger i patientens liv. Det er i høj grad en menneskelig udvikling, som patienten selv oplever og styrer, men behandling og støtte kan tilrettelægges, så de i størst mulig udstrækning fremmer en positiv proces.
For at mennesker med psykiske sygdom kan ”komme sig”, er det nødvendigt med et tværfagligt samarbejde mellem de forskellige offentlige instanser som psykiatri og kommunal støtte. Det er desuden vigtigt med en respektfuld og ligeværdig inddragelse af patienten/borgeren, for at denne kan få det fulde udbytte af indsatsen. Indsatsen skal tilrettelægges, så både personlig og klinisk recovery opnås i så høj grad som muligt.
I forbindelse med ”at komme sig” er det nyttigt også at se på begrebet ”rask”. Inden for recovery taler man om ”at komme sig helt” som det gunstigste forløb. Det er imidlertid positivt og i overensstemmelse med virkeligheden, at man kan opnå mange grader af recovery og bedre liv, uden at alle sygdomsproblemer forsvinder.
Der er tale om gradvise overgange fra mange til ingen symptomer og funktionshæmning i modsætning til det unuancerede syg/rask. Det er i overensstemmelse med, at man ikke lægeligt kan afgøre, om et menneske er ”rask”, kun at det ikke har været muligt at finde sygdomstegn. Det udelukker dog ikke, at mange læger i daglig tale alligevel siger ”rask”, når de ikke kan finde tegn på sygdom.112–115
Svære depressioner, et ekstremt forbrug af alkohol, angst og et kritisabelt system. For 33-årige Rico Rasmussen har en tilværelse som svingdørspatient med dobbeltdiagnose været hverdag i mange år. I dag lever han et godt liv, men har ar fra unødvendigt mange år i et ulogisk system.
Kilder
Kilder
Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.
Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'.
Læs mere
Læs mere
Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.
Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:
1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder
Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at samle og udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.