Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning

Indhold

• Introduktion
• Dobbeltdiagnoser og arbejdsmarkedstilknytning
• Psykisk sygdom hos forældre og børnenes senere arbejdsmarkedstilknytning
• Kilder
• Læs mere

Introduktion

Introduktion

Tilknytning til arbejdsmarkedet er for mange vigtigt for den mentale sundhed. Arbejdsmarkedstilknytning giver mennesker mulighed for at udfolde deres potentialer, bidrage med værdiskabende arbejde og at indgå i meningsfulde fællesskaber. At være en del af arbejdsmarkedet bidrager også til den enkeltes levestandard og livsudfoldelsesmuligheder.

Sammenfattende viser dette kapitel utvetydigt, at personer med psykiske sygdomme gennemsnitligt har markant sværere ved at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.^{1,140,144,145} Der er således et potentiale både for den enkelte person med psykisk sygdom, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv, hvis arbejdsmarkedet i højere grad kan inkludere mennesker med psykisk sygdom.

Et dansk studie viser, at personer diagnosticeret med en psykisk sygdom gennemsnitligt arbejder 10,5 år mindre end resten af befolkningen i et livsforløb. Der er dog væsentlig variation i, hvor meget en diagnose gennemsnitligt reducerer tiden på arbejdsmarkedet. Personer med diagnosen skizofreni mister således i gennemsnit 24 år på arbejdsmarkedet efter at have fået diagnosen, mens personer, der er diagnosticeret med en depression, mister omkring ti arbejdsår.¹⁴⁵

Herudover har et dansk studie også vist, at der er en klar sammenhæng mellem at blive behandlet for psykisk sygdom – enten på et psykiatrisk hospital og/eller ved receptudskrivelse på psykofarmaka – og efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning.¹ Studiet strækker sig over en opfølgningstid på 11 til 15 år fra den registrerede psykiske lidelse. Her viser det sig, at der efterfølgende er 2,5 gange større risiko for at blive arbejdsløs eller modtage invaliditetsydelse og 1,5 gange større risiko for at ende i den laveste indkomstgruppe.

De socioøkonomiske konsekvenser er mere udbredte blandt personer, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose, end blandt personer, der kun har modtaget receptpligtig medicin, men er i høj grad målbar for begge grupper.¹

En spørgeskemaundersøgelse fra 2022 – Fællesskabsmålingen¹⁰ – viser, at der blandt en gruppe, som kategoriseres som de socialt mest ekskluderede i Danmark (se kapitel 7 for definition af de socialt mest ekskluderede), er 64 procent, der angiver, at de lider af en psykisk sygdom. Dette er en gruppe borgere, der –udover psykiske lidelser – har en stor udsathed på mange parametre. I sammenligning med en tidligere Fællesskabsmåling fra 2017 er flere dog kommet i beskæftigelse – også blandt de mest socialt ekskluderede. Dette kan skyldes en generel fremgang i beskæftigelse samt et øget fokus på at hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.^10,146

I 2015 var 70 procent af befolkningen i alderen 18-64 år i beskæftigelse. Til sammenligning gjaldt dette knap 20 procent af personer med psykisk sygdom. 65 procent af de psykiatriske patienter var enten midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet. Det samme gjaldt 14 procent af den øvrige befolkning.¹⁴⁴

Tabel 14.1. viser et overblik over beskæftigelse for mennesker i alderen 18-64 år med udvalgte psykiatriske diagnoser. Personer med skizofreni har den laveste deltagelse på arbejdsmarkedet på 4,5 procent, og 66 procent er varigt uden for arbejdsmarkedet.

Den højeste grad af beskæftigelse er blandt personer med spiseforstyrrelser, men her er det fortsat knap halvdelen, der er i beskæftigelse. Dette efterfølges af angstlidelser, depression og ADHD, hvor knap en tredjedel af personer med disse diagnoser er i beskæftigelse. For alle psykiatriske diagnoser undtagen spiseforstyrrelser gælder det, at der er flere midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, end der er i beskæftigelse.¹⁴⁴

En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser lignende fund. Der var i 2020 blandt personer i den arbejdsdygtige alder (18-64 år) med skizofreni 60,2 procent, som varigt stod uden for arbejdsmarkedet, og 26,2 procent stod midlertidigt uden for arbejdsmarkedet. Til sammenligning var 4,5 procent varigt uden for arbejdsmarkedet og 7 procent midlertidigt uden for arbejdsmarkedet i kontrolgruppen. De 60,2 procent, der var varigt uden for arbejdsmarkedet, var alle på førtidspension.¹⁴⁷

Et studie har undersøgt arbejdsmarkedstilknytning blandt personer med depression og personer med behandlingsresistent depression. Depressionen vurderes som behandlingsresistent, hvis patienten gennemgår tre forskellige behandlingstyper på et år uden effekt. Studiet viser, at personer med behandlingsresistent depression har højere grad af sygefravær og i mindre grad var i arbejde end personer med depression, som kunne behandles.¹⁴⁸

Tilbage til oversigten

Dobbeltdiagnoser

Dobbeltdiagnoser og arbejdsmarkedstilknytning

En rapport fra 2020, der undersøger brugen af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, viser, at der blandt personer med misbrug er en væsentlig forskel på, om de samtidig har en psykisk sygdom eller ej.

Undersøgelsen skelner mellem alkohol- og stofmisbrug, og i begge grupper er der en klar tendens til, at en samtidig psykisk sygdom resulterer i lavere beskæftigelse, hvilket også fremgår af Tabel 14.2.²⁸

Blandt personer i beskæftigelse med stofmisbrug, udgør personer kun med stofmisbrug 64 procent til sammenligning med 36 procent, der har både misbrug og psykisk sygdom

For både kontanthjælp, førtidspension og folkepension er andelen med både stofmisbrug og psykisk lidelse højere end blandt personer kun med stofmisbrug. Blandt personer med alkoholmisbrug i beskæftigelse ses en lignende tendens, hvor 74 procent kun har alkoholmisbrug, og 26 procent har både alkoholmisbrug og psykisk sygdom. Der er altså en tendens til lavere beskæftigelse blandt personer, der har både misbrug og psykisk sygdom. Samtidig er der højere repræsentation af personer med både misbrug og psykisk sygdom blandt personer på kontanthjælp eller førtidspension.²⁸

Et andet dansk studie¹⁴⁹ peger på, at det i stigende grad bliver svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet for mennesker med psykisk sygdom og misbrug på samme tid. Undersøgelsen er lavet blandt personer med dobbeltdiagnose på en psykiatrisk afdeling over en længere tidsperiode. Den viser, at der er en nedadgående trend fra 1996-2011 i forhold til, hvor mange mennesker med dobbeltdiagnoser der bliver selvforsørgende i en treårig periode efter udskrivelse.

I 1996 var det 27 procent, der blev selvforsørgende, og det var faldet til 17 procent i 2011. En del af faldet kan måske forklares af finanskrisen, men der var også allerede i 2001 og 2006 færre selvforsørgende (henholdsvis 21 procent og 22 procent) end i 1996.¹⁴⁹

Tilbage til oversigten

Arbejdsmarkedstilknytning

Psykisk sygdom hos forældre og børnenes senere arbejdsmarkedstilknytning

En dansk rapport,⁷¹ der måler de samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med psykiske problemer, peger på, at der kan være konsekvenser for børnenes senere arbejdsmarkedstilknytning. Rapporten måler på knap 700.000 børn og unge og inddeler dem i tre kategorier med en bred definition af psykiske helbredsproblemer.

Rapporten fokuserer på samfundsøkonomiske konsekvenser og måler derfor, hvad manglende arbejdsmarkedstilknytning koster i de forskellige grupper. Der udregnes produktivitetstab, som dækker over omkostningen ved ikke at være tilknyttet arbejdsmarkedet (uddannelse og barsel er undtaget).

Tallene er regnet ud fra, i hvor høj grad individet er på overførselsindkomst i forhold til, hvad en gennemsnitlig lønindkomst havde bidraget med. Heraf fremgår det, at unge mellem 18-26 år fra gruppe A årligt koster samfundet 173.746 kroner mere end gruppe C. Gruppe B koster årligt koster samfundet 67.111 kroner mere end Gruppe C.⁷¹

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'. 

Tilbage til oversigten

Læs mere

Læs mere

Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder

Tilbage til oversigten